Baggrunden for de Kystnære Havvindmøller

De kystnære havvindmøller var et forsøgsprogram som efter længere tids debat i Folketinget blev vedtaget ved Energiforliget i 2012.

Man var godt klar over, at man her kom alvorligt tæt på og i konflikt med et af Danmarks største særkender: Den sidste frie natur ved de danske kyster og dennes særlige betydning for dyr og mennesker.

Derfor satte man i Energiaftalen fra 2012 også en effektmæssig øvre begrænsning på programmet på 450 MW, hvilket siden blev reduceret til 350 MW.

Aktuelt er det maksimale effektmål nu nået med de nu besluttede kystnære havvindmølleprojekter Vesterhav Nord og Syd på samlet 350 MW samt et forsøgsprojekt ved Bornholm på 50 MW.

Mange mulige placeringer blev indledningsvist undersøgt i statsligt regi, og rigtig mange af disse forkastet, herunder Jammerland Bugt!

MEN… med yderligere tilkomne private “åben-dør” projekter som Mejl Flak, Omø Syd, Jammerland Bugt, Lillebælt Syd og Frederikshavn, arbejdes der fra projektmageres side nu ihærdigt på at opnå accept af yderligere 500-1000 MW “meget kystnære” havvindmølleprojekter.

Disse møller er endda som oftest betragteligt større end dem der var på tale da Energiaftalen kom i hus. Og i de seneste måneder er der indkommet ansøgninger om forundersøgelsestilladelser til yderligere flere tusinde MW.

Såfremt blot nogle af disse tilkomne “åben-dør” projekter realiseres, vil det betyde en mangedobling af effektrammen i Energiaftalen fra 2012.

Dette er naturligvis ikke rimeligt!

Kære Folketing, Politikere, Energiminister, Miljøminister, Styrelser, Projektmagere m.fl.: Få nu stoppet dette kortsigtede kystnære havvindmølleræs i tide – og fokuser i stedet for på de rigtige havvindmølleparker som er placeret tilpas langt ude på det rigtige hav og lad os så bevare de værdifulde kystnære områder…Danmarks særkende og sidste frie natur.

Det vil betale sig på den lange bane.


Foreningen Beskyt Jammerland Bugt er af miljømæssige årsager og med udgangspunkt i gældende lovgivning herom, modstandere af havvindmøller i Jammerland Bugt.

Vi støttes af de svenske miljømyndigheder, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet og flere end 5.000 bekymrede borgere.

Den grønne omstilling er nødvendig og havvindmøller er meget fornuftige, men de skal placeres på havet og ikke i en naturskøn bugt, der også rummer særligt og konventionsmæssigt beskyttet dyreliv.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

2 Responses to Baggrunden for de Kystnære Havvindmøller

  1. Lars Werner skriver:

    Super godt indlæg. TAK

  2. bodil holst kjær skriver:

    Godt indlæg. Politikere og myndigheder følger med andre ord ikke deres egen lovgivning. Er indlægget sendt til de relevante embedsmænd og politikere?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.