European Energy A/S har fået Megafon til at lave en borgerundersøgelse i Kalundborg… det er som at sætte ulven til at vogte får!

I slutningen af den offentlige høringsperiode gennemførte Megafon, på vegne af European Energy A/S, en regional borgerundersøgelse blandt beboere i Kalundborg Kommune om deres holdning til den projekterede havvindmøllepark i Jammerland Bugt.

Ikke overraskende var spørgsmålene skrevet på en måde, så resultaterne næsten kun kunne være positive for European Energy A/S, ligesom de mange tusinde sommerhusejere ved Jammerland Bugt eksempelvis ikke blev spurgt til deres holdning. For en nærmere beskrivelse af denne manipulation, se dette notat:

I foreningen Beskyt Jammerland Bugt vil vi gerne understrege følgende:

  • Vi går ind for den grønne omstilling, men placeringen af en gigantisk havvindmøllepark i Jammerland Bugt er af mange grunde forkert
  • Der er flere end 5.300 underskrifter mod en havvindmøllepark i Jammerland Bugt – langt flere end Megafon har spurgt
  • Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Akademirådet og Danmarks Jægerforbund er modstandere af en havvindmøllepark i Jammerland Bugt
  • Der er indsendt mere end 450 indsigelser til energistyrelsen mod en havvindmøllepark i Jammerland Bugt
  • De 450 indsigelser dækker flere tusinde borgere, da adskillige er skrevet på vegne af grundejerforeninger m.m.
  • Det statslige projekt med en havvindmøllepark i Jammerland Bugt blev droppet, da der var alt for store negative påvirkninger for mennesker, fugle, dyr (specielt marsvin) og generelle rekreative værdier

Man skal huske at European Energy A/S (Orbicon) i VVM-materialet skriver følgende, hvilket ikke blev omtalt i ”meningsmålingen”:

”Møllerne fremstår i dette samspil som store elementer, der dominerer oplevelsen af landskabet”

Herudover skal man skal huske, at de miljømæssige belastninger for bl.a. edderfuglen er markant negative og havvindmølleparken vil bringe Danmark i modstrid med vores internationale forpligtigelser om at beskytte truede fugle. Det samme gør sig gældende for havørne og ikke mindst marsvin, der også er beskyttede dyrearter. De mange meget negative miljøeffekter blev ikke omtalt i meningsmålingen.

Spørgsmålene i Megafon kunne have lydt:

·        Kender du til miljøfordele og de mange miljø-negative sider af det aktuelle projekt?

·        Synes du at der bør opføres en stor havvindmøllepark i Jammerland Bugt, uagtet at netop denne bugt har største ”tæthed” af vores eneste hval marsvinet? En dyreart der nyder særlig beskyttelse og hvor der er nul-tolerance overfor forstyrrelser?

 ·        Synes du at en bugt som Jammerland Bugt er det rigtige sted at placere en så stor vindmøllepark, når der i forundersøgelsen netop her i dette lavvandede område er optalt en edderfugle bestand på op mod 27 % af den samlede nordeuropæiske (truede og derfor særligt beskyttede-) edderfuglebestand?

European Energy A/S er naturligvis pressede af at så mange lokale borgere samt kompetente foreninger, der har læst materialet og konsekvenserne heraf, er modstandere af projektet med gigantiske havvindmøller i den naturskønne bugt. Vi i foreningen Beskyt Jammerland Bugt håber, at Energistyrelsen er i stand til at gennemskue den manipulation, som ”meningsmålingen” er udtryk for.

Husk Borgermødet søndag den 17. marts kl. 10.00 i Gørlev-Hallen.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

One Response to European Energy A/S har fået Megafon til at lave en borgerundersøgelse i Kalundborg… det er som at sætte ulven til at vogte får!

  1. B.Christensen skriver:

    Er der mulighed for at Foreningen ‘Beskyt Jammerland Bugt’ kunne lave en ny Megafon undersøgelse, hvor man spørger ejerne i de berørte sommerhusområder? Eller er det for sent i forløbet?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.