Jammerland Bugt: VVM-materiale – punkt 10: Røsnæs ikke længere Naturkanon?

Vi vil i de kommende uger løbende orientere om de ting vi har fundet i VVM-materialet. Der er mange tilfælde af manipulationer, groteske fejl og mystiske udeladelser. Vi er rystede og vil her løbende delagtigøre læserne i noget af dette… tiende emne handler Røsnæs’ status som del af Danmarks Naturkanon.

Røsnæs udpeget som Danmarks Naturkanon… Nyd det så længe det varer… Eller gør indsigelse!

Halvøen Røsnæs er udpeget som et af kun 15 Naturkanon-steder i Danmark. En bevæggrund for denne flotte og fortjente kåring er den smukke udsigt over vandene samt omliggende øer og halvøer kan man læse. Udsigten mod syd har således været et væsentligt element i udvælgelsen.

Havvindmølleparken i Jammerland Bugt vil dag og nat tydeligt kunne ses fra Røsnæs over halvøen Asnæs og forvandle indtrykket for dette egenartede sted fra natur til industrilandskab.

Denne nylige Naturkanon-udnævnelse sættes således under voldsomt og helt uacceptabelt pres.

Vedr. udnævnelsen: se Miljøstyrelsens hjemmeside https://mst.dk/friluftsliv/danmarks-naturkanon

Hvor synlig Havvindmølleparken generelt er (også for de mange boliger, sommerhuse og andet på Røsnæs) ses meget tydeligt på kortet herunder. Det er taget fra VVM-rapporten. Jo mørkere farve, desto flere møller kan man se.

Det fremgår at den vil være særligt synlig omkring Bugten, på Røsnæs, i de beskyttede egne ved Tissø, oppe fra de højere områder ved Bjergsted mod Havnsø og op mod Ordrup Næs. Også fra Sejerø, Nekselø, Samsø og fra Fyn (ja helt ind til Odense) vil havvindmølleparken kunne ses.

Gør indsigelse på open-door@ens.dk inden 28. februar 2019!  Se evt. instruktion på den side der hedder ”VVM-materiale 2019”

 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.