Jammerland Bugt: VVM-materiale – punkt 26: Kollisionsrisiko for Rovfugle

Vi vil i de kommende uger løbende orientere om de ting vi har fundet i VVM-materialet. Der er mange tilfælde af manipulationer, groteske fejl og mystiske udeladelser. Vi er rystede og vil her løbende delagtigøre læserne i noget af dette… seksogtyvende emne omhandler kollisionsrisiko for rovfugle i bugten.

Kollisionsrisiko for rovfugle

Området ved bugten har som bekendt et rigt fugleliv… Også af rovfugle, herunder de helt store rovfugle som hav- og fiskeørn.

Havørnen er Danmarks største fugl med et vingefang på op til 245 cm. Både havørnen og fiskeørnen er totalfredede ifølge både dansk lovgivning og i overensstemmelse med EU’s retsregler (begge arter indgår i Fuglebeskyttelsesdirektivets, bilag 1 over fuglearter, som kræver særlig streng beskyttelse).

De rovfugle man møder i og omkring bugten er enten fugle der har taget ophold i bugten, herunder i Natura 2000 området og/eller fuglebeskyttelses-områderne eller fugle på træk.

Store vindmøller udgør en anerkendt risiko for særligt de store rovfugle. Og i de senere år er lavet undersøgelser der viser at hidtil anvendt kollisionsrisiko har været undervurderet.

VVM-materialet anvender ikke disse senere års offentliggjorte og kendte undersøgelser.

VVM-materialet vurderer absolut heller ikke i tilstrækkelig grad indflydelsen af det gigantiske, kystnære havvindmølleprojekt på de nære og særligt beskyttede Natura 2000 og/eller fuglebeskyttelses-områder. Materialet viser således ikke worst-case for rovfugle.

Der ligger en række danske og udenlandske domme og afgørelser, der klart viser at Jammerland Bugt VVM-materialets afstandsvurderinger for sådanne screeninger eller analyser, der skal udføres efter forsigtighedsprincippet, er utilstrækkelige.

Sådanne beskyttede områder går eksempelvis fra Tissø/Åmosen ud mod kysten i Jammerland Bugt ved området ”Flasken” omkring Bjerge Sydstrand. På billedet herunder ses havørn(e), der her netop opholder tæt ved dette område, tak til beboeren (B. N. Olsen) der har taget og indsendt dette. Der er flere billeder under faneblad ”Naturen i Jammerland Bugt ” her på hjemmesiden.

VVM-materialet må naturligvis inddrage offentlig tilgængelig viden, seneste undersøgelser samt relevante domme og afgørelser!

Det gør det ikke og har således ej heller her den forventede kvalitet. Materialet er ikke indleveret i endelig form og projektet må afvises.

Eksempel på en af undersøgelserne: Pattern of migrating soaring migrants indicate attraction to marine wind farms, Henrik Skov, Mark Desholm, Stefan Heinänen, Johnny A. Kahlert, Bjarke Laubek, Niels Einar Jensen, Ramunas, Zydelis, Bo Præstgaard Jensen, Biology Letters, december 2016.

https://royalsocietypublishing.org/doi/full/10.1098/rsbl.2016.0804

At havørne er vigtige for Kalundborg Kommune, fremgår af nedenstående link. Havørnene ved Tissø furagerer ofte i og omkring Jammerland Bugt.

PS. Husk at skrive en indsigelse, der er 10 dage tilbage.


Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

2 Responses to Jammerland Bugt: VVM-materiale – punkt 26: Kollisionsrisiko for Rovfugle

  1. Flemming Rønholt Hansen, Lyngager 14, Ornum Strand, 4281-Gørlev, tlf. 21 62 30 12 skriver:

    Jeg har af og til set store flokke af gennerejsende traner på opholde sig i fuglereservatet ved “Flasken” ved Hallebyåens udmunding i Storbælt.
    Det har jeg ikke set nævnt i materialet.

Skriv et svar til jammerlandbugt Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.