Havvindmøller bliver flyttet længere ud fra kysten…

Som det fremgår af nedenstående artikel, er energigiganten Vattenfall gået med til at flytte de havvindmøller der skal opstilles ved Vesterhav Syd 9 km ud fra kysten. Dette sker efter at det svenske firma har lyttet til den kraftige folkelige kritik af projektet, samt reageret på den seriøse kritik fra Energiklagenævnet.

Artiklen findes her: https://dbrs.dk/artikel/offentliggør-designudkast-vattenfall-vil-flytte-20-kystmøller-ud-på-ni-kilometer

Det er yderst positivt at et energiselskab lytter til de folkelige protester og reagerer med en bedre løsning. Vi håber at også Energistyrelsen anerkender den positive miljøpåvirkning af et sådant tiltag.

Det samme bør naturligvis også ske for Jammerland Bugt, hvor både de visuelle påvirkninger og de generelle miljømæssige belastninger af havvindmøller vil være meget voldsomme!

Det er dermed vores forventning at både European Energy A/S og Energistyrelsen tager ved lære af erfaringerne fra Vesterhav Syd, og flytter de eventuelle havvindmøller i Jammerland Bugt mindst 9 km ud fra kysten.


Foreningen Beskyt Jammerland Bugt er af miljømæssige årsager og med udgangspunkt i gældende lovgivning herom, modstandere af havvindmøller i Jammerland Bugt.

Vi støttes af de svenske miljømyndigheder, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet og mere end 5.000 bekymrede borgere.

Den grønne omstilling er nødvendig og havvindmøller er meget fornuftige, men de skal placeres på havet og ikke i en naturskøn bugt, der også rummer særligt og konventionsmæssigt beskyttet dyreliv.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

One Response to Havvindmøller bliver flyttet længere ud fra kysten…

  1. bodil holst kjær skriver:

    Det er ikke en løsning at flytte havvindmøllerne i Jammerland Bugt nogle få km længere ud i Storebælt. De vil komme tættere på Fyn, som så bliver belemret med synet af de tårnhøje havvindmøller, problemet med de beskyttede dyre- og fuglearter vil bestå, visualiseringen fra bugten vil heller ikke blive meget forbedret. Havvindmøller skal ud på havet. Der hører de til.

Skriv et svar til bodil holst kjær Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.