Først formandens beretning, derefter nyt om stævning, så regnskab og til slut et mere formelt referat.

Formandens beretning på generalforsamlingen.

I den forgangne periode fra 1. juli 2024 til 30. juni 2025 har vi oplevet en fortsat solid opbakning til bestyrelsens arbejde. Det er kommet til udtrykt dels gennem indlæg på sociale medier, via mails og dels via deltagelse i generalforsamlingen i oktober 2024 samt en aktiv deltagelse i orienteringsmødet, som vi holdt i Påsken 2025 i Svallerup Forsamlingshus. Vi har nu omkring 1.000 helårshuse og fritidsboliger som medlemmer dels individuelt og dels gennem grundejerforeningerne. I foreningen tilslutter vi os fuldt ud den grønne omstilling, men fornuften skal være i højsædet.

Lad os tage et kig på tidslinjen omkring dette forstemmende projekt:

Omkring 2010/2011 fik politikerne på Christiansborg den ide, at Staten skulle gå foran i den grønne omstilling af energisystemet med inddragelsen af havet, som en placeringsmulighed for havvindmølleparker. Den helt store udfordring lå i, at teknologien med placering af møller på havet var relativ ny og sporene fra Anholt havvindmøllepark skræmte. Anlægs- og driftsomkostningerne for havvindmølleparker var meget store. Staten har således måttet garantere en fast afregningspris på Anholt Havvindmøllepark til DONG (nu Ørsted) på 108 øre pr. produceret kilowatt-time. Det skal sammenholdes med, at markedsprisen i dag ligger på omkring 35 øre pr. kw-time. Prisforskellen op til de 108 øre er noget, som vi – de danske skatteydere – betaler gennem den opkrævede skat. Med baggrund i den manglende økonomi omkring havvindmølleparker havde Folketinget nedsat et Havvindmølleudvalg. Udvalget barslede med en rapport tilbage i 2008/2009, hvor det bærende element var den ”store stikkontakt strategi”. For at muliggøre en markant reduktion af såvel anlægs- som driftsomkostninger skulle de nye havvindmølleparker placeres tæt på land. For samtidig at reducere opkoblingsomkostningerne til det overordnede elforsyningsnet blev den anbefalede placering på havet tæt ved de eksisterende kulkraftværker (Asnæsværket, Stigsnæsværket, Kyndbyværket mv.). Både Havvindmølleudvalget og politikerne var meget opmærksomme på afvejningen af hensynet mellem naturen og ønsket om markant at reducere anlægs- og driftsomkostningerne for projektudviklerne og samtidig begrænse opkoblingsomkostningerne til elforsyningsnettet.

Politikerne besluttede, at det offentlige udbud af kystnære havvindmølleparker skulle begrænses til i alt 500 MW, hvoraf de 50 MW var øremærket til forsøgsmøller. Senere blev den samlede ambition reduceret til 450 MW. 13 forskellige områder blev undersøgt for deres egnethed. Herunder lokalt i Sejerø Bugt og i Jammerland Bugt samt i Smålandsfarvandet. Politisk udmøntede forsigtigheden sig i, at de 400 MW i det offentlige udbud blev opdelt på 2 mulige havvindmølleparker. De nu senere realiserede Vesterhav Syd og Vesterhav Nord. En mulig placering i Sejerø Bugt blev afvist af hensyn til sortanden. En mulig placering i Smålandsfarvandet blev ligeledes afvist med hensynet til havdyk-ænderne. Udbuddet blev vundet af Vattenfall fra Sverige.

Mens hele den politiske opmærksomhed var samlet omkring det kystnære offentlige udbud af havvindmøller nedsatte den daværende Energiminister Martin Lidegaard fra Det Radikale Venstre et tværministerielt embedsmandsudvalg henover sommeren 2011. I det tidlige efterår 2011 blev VE-loven (Lov om Vedvarende Energi) vedtaget i en ny udgave.

Der blev ikke brugt megen politisk opmærksomhed på, at der nu var inkluderet en ”Åben-dør” ordning for kystnære havvindmølleparker. En ordning, hvor private aktører kunne lægge billet ind på at etablere kystnære havvindmølleparker efter et Wild West-princip om, hvem der kom først. Hvis der i forvejen var industrielle strukturer tæt på kysten, kunne den kystnære havvindmøllepark placeres helt indtil 2 km fra stranden, ellers skulle mølleparken placeres med en minimumsafstand til kysten på 4 km. Ingen begrænsninger på størrelsen af parken, ingen begrænsning på antallet af møller, ingen begrænsning på højden af møllerne. Hvis man spørger politikerne om den fraværende politiske interesse for ”Åben-dør” ordningen og den kystnære placering, så er svaret, at ingen havde fantasi til at forestille sig, at der overhovedet var nogen private aktører, der ville lægge billet ind på en forundersøgelsestilladelse.

 Det gjorde European Energy og det hele 12 steder rundt i de indre danske farvande. De mange ansøgninger om forundersøgelsestilladelser blev dog i processens løb reduceret til 2 områder Omø Syd og Jammerland Bugt. Begge ansøgninger er dateret i 2012.  Den 17. juni 2014 modtog European Energy forundersøgelsestilladelsen. I foråret 2015 begyndte Nordvest Nyt at skrive om sagen. Ingen af de berørte beboere (sommerhusejere som fastboende) havde hørt noget som helst om planerne. Den 23. april 2015 afholdt European Energy det første offentlige møde i Gørlev Hallen. Modstanden på det møde var allerede dengang stor og overraskelsen over projektet var om end endnu større. Naturoplevelsen og de rekreative værdier, som vi hver især havde lagt til grund for vores køb af helårsbolig eller sommerhus, var nu genstand for en tilnærmelsesvis Statslig ekspropriation. Som en reaktion på mødet i Gørlev Hallen blev Foreningen Beskyt Jammerland Bugt stiftet på generalforsamlingen den 17. maj 2015, en lille måned efter mødets afholdelse. Alle berørte af projektet havde en fælles oplevelse af, at processen med udpegningen af området var foregået under radaren og uden nogen lokal involvering bortset fra en henvendelse til Kalundborg Kommune.

Vi blev som borgere opfordret til at indsende forslag til forbedringer/ændringer til projektet og det gjorde vi i rigt mål. Det viste sig senere at være en ”narresut”. Ingen af de foreslåede ændringer blev indarbejdet i VVM-rapporten.

I juni måned 2015 afleverede European Energy deres VVM-rapport lige før fristen i forundersøgelsestilladelsen udløb den 17. juni 2015. Rapporten, som var afleveret, var den i forundersøgelsestilladelsen omtalte ”endelige VVM-rapport”. Rapporten kan vel bedst betegnes som det rene makværk. Kvaliteten af rapporten udtrykkes måske bedst ved, at det tog Energistyrelsen og European Energy helt frem til december måned 2018 – altså 3½ år at kvalitetssikre rapporten. Den endelige VVM-rapport blev offentliggjort lige før jul i 2018. Da høringsfristen udløb den 28. februar 2019 havde Energistyrelsen modtaget 443 indsigelser fra myndigheder, inter­es­seorganisationer og enkeltpersoner. Et svimlende antal indsigelser, der satte ny Danmarksrekord for Energistyrelsen. Foreningen Beskyt Jammerland Bugt fremsendte en selvstændig indsigelse på små 100 sider og med andre 110 siders bilagsmateriale.

Umiddelbart før julen i 2018 havde Energiklagenævnet truffet afgørelse om, at VVM-rapporten skulle omhandle det konkret valgte projekt. Det gjorde VVM-rapporten for Jammerland Bugt ikke. I løbet af de første 9 måneder af 2019 havde Energistyrelsen så fundet sine egne ben i forhold til alle åben-dør projekter. Derfor meddelte Energistyrelsen i oktober måned 2019, at det var ”om igen” med alle igangværende og allerede offentliggjorte VVM-rapporter.

I maj måned 2020 offentliggjorde Energistyrelsen en betinget godkendelse af VVM-rapporten for både Jammerland Bugt og Omø Syd. Betingelsen i denne godkendelse var, at projektudvikleren skulle acceptere udpegningen af nye Natura 2000 områder og internationale fuglebeskyttelsesområder. Sidstnævnte var relevant for Smålandsfarvandet, idet området den 31. december 2021 blev udpeget af regeringen til et internationalt fuglebeskyttelsesområde. I perioden 2020/2021 mistede European Energy således muligheden for at realisere projektet ved Omø Syd.

Efter vores generalforsamling i oktober 2021 tog Energistyrelsen initiativ til, at der nu skulle gennemføre en Idefase høring. Dette med henblik på at få udarbejdet den endelige VVM-rapport, der nu havde taget navneforandring til Miljøkonsekvensrapport. I foråret 2022 offentliggjorde Energistyrelsen så et Afgrænsningsnotat, der udgjorde Energistyrelsens krav til indholdet i projektudviklerens Miljøkonsekvensrapport.

Henover sommerperioden 2023 blev den endelige Miljøkonsekvensrapport sendt i stjernehøring hos myndighederne.

I foråret 2024 blev den endelige Miljøkonsekvensrapport sendt i offentlig høring. Til vores overraskelse indeholdt rapporten 3 alternative projekter. European Energy respekterede således ikke kendelsen i Energiklagenævnet fra 18. december 2018 om, at Miljøkonsekvensrapporten alene skulle omhandle det konkrete projekt. Energistyrelsen meddelte efterfølgende, at det alene var projektet med de planlagte 16 havvindmøller, en produktionskapacitet pr. mølle på 15 MW og en højde på 256 meter, der var genstand for den offentlige høring.

Afvisningen af samtlige indsigelser fra såvel vores forening som fra andre foreninger og enkeltpersoner resulterede så i, at vi indbragte Energistyrelsens endelige godkendelse af Miljøkonsekvensrapporten og udstedelsen af en etableringstilladelse for Energiklagenævnet. Det skete i januar 2025. Vi blev – i overensstemmelse med reglerne – fundet klageberettigede. I maj måned 2025 blev Energiklagenævnets afgørelse offentliggjort. Igen en afvisning af samtlige anbringender, som vi havde fremført og dokumenteret. 

Her står vi så i dag, hvor de administrative muligheder for at stoppe projektet er udtømt. Tilbage står alene muligheden for at indbringe afgørelserne for domstolene. Det vil vi gerne orientere om under punktet eventuelt. Her vil advokat Brian Hebel Andersen orientere om den fortsatte proces.

Til hele bestyrelsen vil jeg godt takke for et endnu godt samarbejde gennem året. Med mere end 10 års arbejde med dette projekt ser jeg frem til, at vi snart kan få sat et endeligt punktum for processen, så alle kan begynde at skue fremad. Der går dog nok endnu et par år før, at processen i sin helhed er tilendebragt. Vores udgangspunkt er, at både Energistyrelsen og projektudviklerne er forpligtet til at overholde lovgivningen.

Tak for ordet.

Ole Nyvold, formand

Her er den stævning som foreningen har anlagt mod Energiklagenævnet.

Her er regnskabet for foreningen:

Her er det formelle referat:

Referat fra generalforsamling i foreningen Beskyt Jammerland Bugt

Tidspunkt:  Søndag den 19. oktober 2025 – kl. 10:00

Sted:             Gørlevhallen

Adresse:     Kalundborgvej 29, 4281 Gørlev

Dagsorden jf. foreningens vedtægter, pkt 7

1. Valg af dirigent

Jørgen Arnam-Olsen blev valgt til dirigent.

2. Formandens beretning 

Formand Ole Nyvold aflagde fyldig beretning om projektets forløb fra de forhold, der førte til foreningen Beskyt Jammerland Bugts dannelse og til nu.

Beretningen blev taget til efterretning og bliver tilgængelig på jammerlandbugt.dk 

Spørgsmål til beretningen blev behandlet under eventuelt.

• Fremlæggelse af regnskab

Kasserer Michael Amstrup fremlagde foreningens regnskab. 

De høje udgifter, der indgår i regnskabet, er bl.a. udgifter til ekspertarbejde udført af specialister ift. fugle, fagligt juridisk arbejde og miljø, informationsmøde i Svallerup og abonnement på Klimamonitor.

Der har i året været indtægter i form af kontingent, ekstraordinære bidrag fra sponsorer fra enkeltpersoner og virksomheder. Der er indkommet ekstraordinære bidrag på baggrund af informationsmødet i Svallerup, hvor der blev givet udtryk for, at foreningen har brug for at polstre sig i forbindelse med forventet forestående retssag.

Der var ingen spørgsmål til regnskabet. Regnskabet blev enstemmigt godkendt

• Indkomne forslag

Der var ikke indkommet forslag til generalforsamlingen.

• Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter for ét år

Alle bestyrelsesmedlemmer og suppleanter blev genvalgt. Bestyrelsen for det kommende år ser dermed således ud:

Formand:                    Ole Nyvold 

Kasserer:                    Michael Amstrup

Næstformand:        Pernille Kehlert Øhrstrøm 

Menigt medlem:     Hans Simonsen

Menigt medlem:     Christian Mosdal 

Menigt medlem:     Ulla Thøgersen

Suppleant:                 Flemming Rønholt Hansen

Suppleant:                 Kaj Flemming Nielsen

• Valg af revisor og revisorsuppleant for ét år

Menigt medlem:     Åse Steinmetz

Menigt medlem:     Jens Thyboe Pedersen

Suppleant:                 Lars Kehlet Nørskov

• Fastsættelse af kontingent

Kassereren foreslog følgende kontingentforhøjelser:

Foreninger: Ændres fra 30 DKK/år til 50 DKK/år pr grundejerforeningsmedlem 

Enkeltmedlemmer: Ændres fra 150 DKK/år til 200 DKK pr år

De foreslåede kontingentforhøjelser blev godkendt.

• Eventuelt

Formanden orienterede om hovedpunkterne i den stævning foreningen Beskyt Jammerland Bugt rejst mod Energiklagenævnet ved Vestre Landsret i Viborg.  Advokat Brian Hebel uddybede de juridiske detaljer og bemærkede, at stævningen ikke har opsættende virkning og at sagen kan blive langvarig. Såfremt vi får medhold i retten, er et sandsynligt udfald at sagen hjemmesendes genbehandling i Energistyrelsen.

Efter spørgsmålene afsluttede dirigenten generalforsamlingen.

Formanden takkede dirigenten for kyndig styring af generalforsamlingen.

Afslutningsvis takkede næstformand Pernille Øhrstrøm formand Ole Nyvold for at være villig til at fortsætte som formand samt for hans store arbejde og uundværlige viden. På den baggrund er Ole udråbt af bestyrelsen til at være Mr. Jammerland Bugt. Også stor tak til advokat Brian Hebel, som stiller sin ekspertise til rådighed for foreningen. 

Sidst men ikke mindst skal der lyde en stor tak til alle Jer som bakker op og støtter foreningens sag – TAK!

2025-10-19 / Referenter UT, MA

Tidspunkt:  Søndag den 19. oktober 2025 – kl. 10:00

Sted:             Gørlevhallen

Adresse:     Kalundborgvej 29, 4281 Gørlev

Dagsorden jf. foreningens vedtægter – Punkt 7:

1 – Valg af dirigent

2 – Formandens beretning v/ Ole Nyvold

3 – Fremlæggelse af regnskab v/ Michael Amstrup

4 – Indkomne forslag

5 – Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter for ét år (alle er på valg)

6 – Valg af revisor og revisorsuppleant for ét år

7 – Fastlæggelse af kontingent

8 – Eventuelt (herunder orientering om stævning og retssag mod Energiklagenævnet)

Bemærk: Der vil være mulighed for køb af kildevand.

Status for vindmølleprojektet

Efter mange års kamp stadfæstede Energiklagenævnet Energistyrelsens tilladelse til opførelsen af en 240 MW stor havvindmøllepark i en sårbar og beskyttelsesværdig natur. Foreningens klage blev med andre ord afvist af Energiklagenævnet.

Vi fortsætter derfor ad rettens vej for at få projektet stoppet, hvilket sker via en stævning mod Energiklagenævnet.

Formålet er at få en domstol til at bedømme, at de forudsætninger, som etableringstilladelsen hviler på, er mangelfulde og fejlbehæftede og at Energistyrelsens tilladelse derfor skal trækkes tilbage.

Efter bygherres seneste planer forventes opførelse påbegyndt i år 2027 med forventet drift i år 2029.

En realisering af projektet vil markant ændre Jammerland Bugt områdets karakter – fra at være et naturpræget kystområde til at blive et teknisk præget industriområde.

Støtteforeningen Beskyt Jammerland Bugt er naturligvis tilhænger af den grønne omstilling, MEN det er afgørende for fremtidens omstilling at der tages ansvarligt hensyn til miljø, natur, dyreliv og mennesker. Det aktuelle Vindmølleprojekt i Jammerland Bugt tager ikke disse hensyn.

Vel mødt til den årlige generalforsamling.

På vegne af bestyrelsen i 

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt

www.jammerlandbugt.dk

Nu har foreningen imidlertid udgivet en film om at beskytte Nedre Halleby å, hvilket er meget fornuftigt – MEN Nedre Halleby å udløber PRÆCIST hvor European Energi A/S vil opføre de gigantiske havvindmøller, som Naturfrednings foreningen IKKE har protesteret mod (efter indgåelsen af aftalen med European Energy A/S).

Det er godt nok underligt…

Filmen er her:

Link til film

Vi går nu rettens vej for at beskytte naturen i Jammerland Bugt – og derfor beder vi igen om jeres støtte!

Kære medlemmer og trofaste støtter af Foreningen Beskyt Jammerland Bugt.

Efter mange års kamp for at beskytte Jammerland Bugt, har Energiklagenævnet (EKN) desværre stadfæstet Energistyrelsens tilladelse til opførelsen af en 240 MW stor havvindmøllepark i en sårbar og beskyttelsesværdig bugt, til trods for at store havvindmøller i stedet burde placeres langt ude på det åbne hav.

Projektet vil markant ændre områdets karakter – fra et naturpræget kystområde til et teknisk præget industrilandskab. Efter planen skal anlægget være i drift i år 2029.

Selvom udgangen på klagesagen var forventet, så er vi i foreningen meget uenige i Energiklagenævnets afgørelse og mener, at der med den givne tilladelse sker alvorlige brud på såvel dansk som europæisk lovgivning. Foreningens bestyrelse har derfor besluttet at gå videre ad rettens vej for at få projektet stoppet.

Vi har 6 mdr. til at indbringe sagen for domstolene og påbegynder derfor allerede nu forberedelsen. Det indebærer bl.a. udarbejdelsen af en stævning mod EKN med henblik på at få en domstol til at bedømme de forudsætninger, som etableringstilladelsen hviler på.

Søgsmålet vil bl.a. omfatte følgende hovedpunkter:

1.      Manglende strategisk miljøvurdering (SMV) af de love og regler, der ligger til grund for tilladelsen, hvilket strider mod EU’s SMV-direktiv.

 2.      Trussel mod beskyttede arter, bl.a. fordi mølleprojektet er placeret i en vigtig trækkorridor for flagermus, og fordi reglerne i EU’s habitatdirektiv, som beskytter truede arter, ikke er overholdt. Ifølge direktivet er flagermus omfattet af en særlig streng beskyttelse (bilag IV), som forpligter medlemslandene til at undgå forstyrrelser og skader på de beskyttede arter. Eksperter vurderer, at hverken datagrundlag eller afværgeforanstaltninger lever op til kravene, Danmark bryder derfor EU-lovgivningen på området, hvis vindmøllepakken bliver opført i Jammerland Bugt.

 3.      Overskridelse af støjgrænser. Manglende overholdelse af vindmøllebekendtgørelsen. Nye tekniske bereg­ninger fra uvildig rådgivende ingeniørvirksomhed med speciale i støj viser, at støj fra eksisterende landmøller sammen med projektets støjpåvirkning overskrider vindmøllebekendtgørelsens grænseværdier, og at projektets samlede støjpåvirkning derfor ikke er lovlig.

 4.      Manglende overholdelse af den udstedte forundersøgelsestilladelse fra 2014. En domstolsafgørelse af, om den udstedte etableringstilladelse til 256 meter høje havvindmøller kan gives inden for rammerne af forundersøgelsestilladelsen.

Vi tager derudover kontakt til EU-Kommissionen med henblik på, at Kommissionen indleder en sag om traktatbrud mod den danske stat for manglende/utilstrækkelig implementering af habitatdirektivet. Som forening har vi ikke mulighed for selv at anlægge sagen ved EU-Domstolen, men vi vil indberette forholdene for Kommissionen.

Den tyske miljøorganisation NABU har også klaget over projektet og vi forventer ligeledes, at de vil rejse stævning ved den danske domstol sammen med os og/eller medvirke i indberetningen til EU-Kommissionen.

Hvad skal der til?

At anlægge en retssag mod staten er ressourcekrævende. Vi har gennem de seneste 12 år investeret mange ressourcer og midler i professionel juridisk og faglig ekspertbistand, men da projektet desværre lever endnu, må vi nødvendigvis fortsætte arbejdet med at få det endeligt stoppet. For at lykkes med dette har vi igen behov for at få polstret foreningens kassebeholdning.

Vi opfordrer derfor alle medlemmer, som ønsker at bidrage til det fortsatte arbejde, om venligst at betale endnu et ekstraordinært bidrag. Alle bidrag (små som store) er højt værdsat.

Beløb kan indsættes på foreningen bankkonto i SJF Bank (Sparekassen Sjælland):

Reg. nr.: 0516 Konto nr.: 0000356118

På forhånd TAK fordi du fortsat vil være med til sikre natur og miljø i og omkring Jammerland Bugt – Vi har brug for den!

De bedste hilsner

Bestyrelsen, Foreningen Beskyt Jammerland Bugt (NGO)

Etableringen af det nye slagtehus for flagermus, sortænder, edderfugle og marsvin går i gang i 2027 og forventes at stå færdig i 2029.

Bagmanden bag det energimæssigt unødvendige projekt, er milliardæren Knud Erik Andersen fra European Energy A/S.

Læs mere på dette link:

Bestyrelsen for Beskyt Jammerland Bugt udtaler følgende: “Vi kan desværre konstatere at Energiklagenævnet har afvist Beskyt Jammerland Bugt og tyske NABU’s klager. Bestyrelsen vender tilbage med mere orientering, når vi har drøftet afgørelsen og planlagt næste skridt.”

https://ens.dk/presse/projekter-med-havvindmoelleparker-kan-fortsaette-energiklagenaevnet-stadfaester-afgoerelser

Det er positivt, at vi er blevet vurderet som værende klageberettigede. Godkendelsen kommer som følge af, at vi er en miljøorganisation.

Processen

Processen er, at foreningen har sendt en klage til energiklagenævnet på sidste klagedag. Denne klage er videresendt til Energistyrelsen. Energistyrelsen afleverer svar til Energiklagenævnet, og vi sender replik tilbage til Energistyrelsens svar, og sådan kan processen gå frem og tilbage, indtil Energiklagenævnet vurderer, at sagen er tilstrækkeligt belyst.

Behandlingen af sagen forventes at vare ca. 6 måneder, så afgørelse ventes omkring sommerferien.

Hvordan står vi?

Det juridiske spor i vores klage fokuserer på

• Støj. Vi mener Energistyrelsen er gået ud over sit mandat, da vi med hjælp fra rådgivende ingeniørfirma SWECO har konkluderet, at støjgrænser i hendhold til Vindmøllebekendtgørelsen ikke er overholdt på flere adresser ved Svallerup Strand.
• Uoverensstemmelse mellem det konkrete projekt, som har fået etableringstilladelse og det projekt, der ligger til grund for forundersøgelsestilladelsen.
• EU lovgivning er ikke overholdt i forhold til krav om udarbejdelse af Strategisk Miljø Vurdering, SMV. EU lovgivning påbyder udarbejdelsen af SMV, men det er ikke sket.

I dette spor står vi stærkt, der er klokkeklare overtrædelser af gældende lovgivning. I sådanne tilfælde KAN man ikke give etableringstilladelse. Specielt med hensyn til støj, står vi meget stærkt.

I det spor der handler om hensyn til naturen har vi fokuseret på

• Hensyn til marsvin er ikke tilstrækkelige.
• Data for tælling af edderfugle er ikke fyldestgørende. Desuden har man ikke taget hjølde for den negative påvirkning på bestanden, som klapningen (dumpning af knap 1 mio tons havneslam i bugten i forbindelse med udvidelse af Kalundborg Havn).  har forårsaget. Dette er vigtigt i og med edderfuglenes fødegrundlag (blåmuslinger) midlertidigt er ødelagt som følge af klapning.
• Flagermusdata er utilstrækkelige. Flagermus er truede dyrearter. DCE (forskningscenter ved Aarhus Universitet) anbefaler indsamling af data fra lytteposter over en 2-årig periode. Dette er ikke sket. Vi har indarbejdet flagermusedata fra tyske NABU i vores klage. Det er stærke data fra en højt estimeret miljøorganisation.
• Visuelle forhold er indeholdt i vores klage, da påvirkningen af sårbare landskaber flere steder vurderes at være meget stor.

I natursporet vurderer vi, at flagermus og edderfugle er vores stærkeste indvendinger. Visuelle forhold, som indlysende er vanvittige, har man politisk bestemt, at der ikke skal tages hensyn til. Det er en kompromittering af magtens tredeling, at politikerne har truffet denne beslutning, men den er svær for os at gøre noget ved.

Jura

• Selvom vi får medhold i vores klage, så forsvinder sagen desværre ikke. I givet fald vil sagen gå til hjemtagelse i Energistyrelsen, som så må belyse klagepunkterne yderligere.
• Hvis vi ikke får medhold, så vil vi gå til domstolene, hvor Energiklagenævntet så bliver Beskyt Jammerland Bugts modpart.
• Vedrørende støj, så har Rambøll sendt et fortolkningsnotat, hvor de har anlagt en vurdering af, hvilke eksiterende møller, der skal indgå i støjvurderingen. Vi har klaget over dette notat og påpeget, at en sådan praksis ikke kan rummes inden for lovens rammer.

I spørgerunden blev der spurgt til, om vi samarbejder med Red Lillebælt, og her er svaret ja, det gør vi.

I bestyrelsen glæder vi os over, at vi på en 2. påskedag blev mødt af et fyldt Svallerup Forsamlingshus, og at vores medlemmer på den måde viste, at vi kerer os om naturen i og omkring Jammerland Bugt.

Samme viser vi, at vi VIL vinde kampen for at bevare Jammerland Bugt fri for vindmøller, for havvindmøller hører hjemme på havet. Og Jammerland Bugt er ikke et hav, men en bugt ved et bælt, der bør beskyttes.

Her vil bestyrelsen berette nærmere om aktuel status på foreningens klage over etableringstilladelsen.

Alle medlemmer er velkomne.

Klagen realitetsbehandles hos Energiklagenævnet

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt arbejder fortsat på at få tilbagekaldt Energistyrelsens etableringstilladelse for havvindmølleprojektet i Jammerland Bugt, hvilket foregår i form af en klage som for tiden realitetsbehandles af Energiklagenævnet.

Der forventes afklaring af vor klage senest i juni måned 2025, dvs. i løbet af de næste måneder. Der pågår en del korrespondance mellem Energiklagenævnet og de forskellige parter, og vi er som Forening bag klagen bl.a. blevet bedt om at uddybe visse klageforhold, hvortil vi har søgt opbakning hos professionelle rådgivere med stærke kompetencer i relevante faglige og juridiske forhold.

Frivillige bidrag samt fremskyndelse af kontingentbetaling

Foreningens økonomiske formue er derfor naturligt mindsket, hvilket indebærer, at vi anmoder om, at I som medlemmer meget gerne må fremskynde den normale årlige kontingentbetaling og/eller evt. indbetale et frivilligt bidrag, så vi kan få polstret vor kassebeholdning til eventuelle yderligere rådgivningsomkostninger.

Vi er taknemmelige for alle beløb!

Beløb kan indbetales på foreningens konto i Sparekassen Sjælland-Fyn

Reg.nr 0516 Konto nr. 0000356118

Årligt kontingent for Private medlemskaber er 150,00 kr.

Venligst oplys Navn(e) på indbetalingen.

Årligt kontingent for Grundejerforeninger er 30,00 kr. pr. medlem (fx er det samlede kontingentbeløb 900,00 kr. for en Grundejerforening med 30 medlemmer.  Venligst oplys GF-Navn på indbetalingen.

Spørgsmål eller beskeder vedr. medlemskab, kontingent eller sponsorat kan sendes til: kassererjammerlandbugt@yahoo.com

Informationsmøde i Svallerup Forsamlingshus mandag den 21. april kl. 10:00 (2. påskedag)

Informationsmøde om status på Havvindmølleprojektet og Foreningens klage afholdes mandag den 21. april 2025 i kl. 10:00 i Svallerup Forsamlingshus. Her vil bestyrelsen berette nærmere om aktuel status på Foreningens klage over etableringstilladelsen. Alle medlemmer er velkomne.

Vigtigt dato: Den 18. marts 2025 kl. 23:59 – sidste frist for anmeldelse af værditab

Husk at du kan ansøge om værditabserstatning på din ejendom som følge af havvindmølleprojektet. Det koster 4.000,00 kr. at ansøge om værditab. Bemærk dog, at beløbet refunderes sammen med evt. erstatning, hvis taksationsmyndigheden kommer frem til, at din ejendoms værdi påvirkes negativt i størrelse > 1% eller såfremt havvindmølleprojektet ikke realiseres.

Såfremt taksationsmyndigheden kommer frem til, at du ikke har krav på erstatning eller at denne er mindre end 1%, så refunderes de 4.000,00 kr. ikke.

Forhold som kan udløse værditabserstatning er bl.a. visuelle gener eller støjmæssige gener, hvilket vil være individuelt for de enkelte ejendomme, men en erstatning vil også kunne begrundes med en generel værdiforringelse af hele området, da dette jo i sig selv kan påvirke prisen på ens ejendom negativt.

Der kan anmeldes værditab på taksationsmyndigheden.dk og det er ganske enkelt og nemt at udfylde anmeldelsen. Gebyret på 4.000,00 kr. betales til sidst under anmeldelsen og klares nemt med Mobilepay eller Betalingskort. Der forefindes ligeledes en god vejledning samt information om værditabsordningen på siden.

På vegne af bestyrelsen i Foreningen Beskyt Jammerland Bugt

Mødet henvendte sig til berørte borgere og der var IKKE lagt op til debat om relevansen af projektet – det var dog muligt undervejs at stille spørgsmål omkring værditabsordning og køberetter.

Den vigtigste information fra mødet er, at man som eventuel berørt borger senest den 18. marts 2025 skal anmelde krav om vurdering af erstatning for værditab, hvilket foregår på takstionsmyndigheden.dk

Det koster et gebyr på kr. 4.000 at anmelde kravet. Gebyret refunderes såfremt taksationsmyndigheden vurderer et værditab på større end 1 % – eller hvis projektet ikke realiseres – eller hvis man som berørt borger indgår et frivilligt forlig med bygherre om erstatning.

Et eller flere af følgende forhold er relevante for taksationsmyndighedens vurdering af værditab:

– Negativ visuel påvirkning fra huset eller terrassen (dag og nat)

– Negativ påvirkning af støj

– Værdiforringelse af området (her kan man i særdeleshed forestille sig at mange områder omkring Jammerland Bugt vil blive negativt påvirket i værdi).

Det er bygherre som skal godtgøre (betale) de aktuelle værditab.

Desuden blev der informeret om “køberetter,” da 20 % af projektet (iht relevant lovgivning) skal udbydes til private borgere i omkringliggende kommuner,  men dette tema ligger et stykke ude og fremtiden og er ikke så relevant at spekulere i på nuværende tidspunkt.

Der var ca. 250 fremmødte, heriblandt mange medlemmer fra foreningen Beskyt Jammerland Bugt som stillede kritiske spørgsmål undervejs, hvoraf flere spørgsmål forblev ubesvaret eller blev forkert besvaret.

TV2 Øst var på besøg og lavede interview med direktøren for havmølleprojektet samt et par medlemmer fra foreningen Beskyt Jammerland Bugt.

https://www.tv2east.dk/nyheder/21-01-2025/1930/1930-21-jan-2025

Indslaget begynder 7 min og 55 sek inde i udsendelsen.

European Energi meddelte, at aftenens præsentation gøres tilgængelig på https://dk.europeanenergy.com/

Bemærk at visualiseringen på European Energy A/S hjemmeside set f.eks. fra Bjerge Nordstrand viser, at de kommende havvindmøller på 256 meter placeret 6 km. fra land syner MINDRE end de nuværende møller på Asnæs – der jo er 130 meter høje og placeret ca. 12 km. fra Bjerge Nordstrand… Det er godt nok heldigt for borgerne langs Jammerland Bugt!

Læs mere her:

https://www.sn.dk/art6205832/kalundborg-kommune/nyhed/bliv-medejer-eller-faa-erstatning-vigtige-muligheder-praesenteres-paa-borgermoede-om-havmoellepark

Projekterne risikerer at industrialisere Danmarks indre farvande med industriparker bestående af gigantiske havvindmøller – vel at mærke placeret på steder som ikke ville kunne godkendes under nuværende lovgivning. Hvordan kan dette tillades?

Tilladelser under forældet lovgivning
Etableringstilladelserne er givet under den tidligere “åben dør”-ordning og har nu skabt en situation, hvor Energistyrelsen ser ud til at tilsidesætte både gældende støjregler og miljøhensyn – til fordel for økonomiske gevinster for European Energy A/S, der allerede nu har solgt 80% af både Lillebælt og Storebælt havvindmølleprojekter til det franske firma Total Energies.

Truet dyreliv og et presset miljø
Som både finske og svenske miljøorganisationer påpeger, er Storebælt – og særligt Jammerland Bugt – afgørende for den nordeuropæiske edderfuglebestand, og på grund af havbundens tilstand bl.a. som følge af klapning af havneslam, er fødegrundlaget reduceret markant. Der er brug for tid og ro til at reetablere sig – og ikke nye forstyrrelser fra havvindmøller.

Samtidig påpeger NABU (Det Tyske Naturbeskyttelsesforbund), at havvindmøllernes rotorblade vil få konsekvenser for flagermusbestanden. Rotorbladene er kendt for at være dødelige for flagermus, og der er ingen konkrete afværgeforanstaltninger, der kan beskytte dem. NABU skriver, eksempelvis, at der er ”fachlich falsche” = forkerte fagligt fremlæggelser/konklusioner i miljøkonsekvensrapporten.

Gennemgangen af svarene på de mange indsigelser fra borgere og foreningen peger desværre på, at det hævdvundne forsigtighedsprincip i forhold til at påføre naturen belastninger, er blevet erstattet af et forsigtighedsprincip i forhold til at sikre aktionærerne i havvindmølleparken det størst mulige afkast. 

Grøn omstilling må ikke ske på bekostning af naturen

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt vil indgive klage til Energiklagenævnet.

Vi har et ansvar for at sikre en grøn omstilling, der ikke får uoprettelige konsekvenser for vores natur og miljø. Havvindmøller skal placeres langt fra kysterne, på åbent hav, hvor de kan gøre størst gavn uden at skade sårbare økosystemer i de indre farvande.

Danmark har allerede oplagte muligheder i Nordsøen, hvor der er plads til store havvindmølleparker uden de samme miljømæssige omkostninger. I forlængelse af euforien omkring forløbet af Thor-havvindmøllepark, hvor Staten sikrede sig et beløb på 3 milliarder i indtægter fra vinderen af udbuddet – RWE fra Tyskland, har vi måske været vidne til en statslig grådighed, der ganske enkelt har skræmt energiselskaberne fra at komme med bud.

Opdatering af vilkårene er et spørgsmål, der kan løses – uden at kompromittere vores natur og kystnære områder – det der faktisk er Danmarks sidste vilde natur.

Danmark er kendt for sin smukke natur og sine kyster – og de kræver vores beskyttelse.

Hvis vi tillader en tankeløs industrialisering af vores kystområder, risikerer vi at ødelægge livsgrundlaget for truede arter og samtidig miste en del af vores identitet og naturarv.

Lad os stoppe op og tænke over, hvad vi er i gang med at ændre.

Grøn omstilling handler ikke kun om CO₂-reduktion, men også om at sikre, at vi efterlader en planet, hvor naturen stadig har plads til at blomstre.

Danmark er kendt for sin innovative tilgang til grøn energi, som vi skal bygge videre på – ikke med billige kompromiser, men med løsninger, der respekterer naturen og også de arter, der ikke har en stemme til at sige fra.

Det her kan vi gøre meget bedre!

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt ønsker alle, der elsker naturen, en glædelig jul og et lykkebringende nytår

Etableringstilladelsen kan ses på Energistyrelsens hjemmeside.

https://ens.dk/presse/energistyrelsen-giver-tilladelse-til-etablere-jammerland-bugt-kystnaer-havmoellepark

Etableringstilladelsen er meget overraskende set i lyset af de væsentlige miljømæssige påvirkninger, der er påpeget af en række kompetente organisationer og i offentlige myndigheders høringssvar.

Det er ligeledes meget overraskende ud fra at Vindmøllebekendtgørelsen ikke er overholdt!

Vindmøllebekendtgørelsen indeholder bestemmelser for støjmåling, beregning af udbredelse samt hvilke støjkrav der gælder inde på land. Støjkravene, der skal overholdes i sommerhusområder og i huse andetsteds, der anvendes som sommerhuse, kolonier, rekreative områder m.m. er naturligvis de skrappeste.

Og uagtet at også projektmager har fremlagt beregninger, der viser at støjkvoten allerede med de eksisterende møller er opbrugt visse steder – giver man alligevel lov til det ekstra bidrag havvindmøllerne i bugten vil bidrage med??! 

Støjberegningen, der ligger til grund undlader bekvemt (bevidst?) også at medtage den mest støjbelastede koloni i bugten! Skal støjkravene måske ikke overholdes her?

Projektmagers støjberegning anvender bevisligt forkerte data for eksisterende møller, anvender kun støjbidrag fra ca. halvdelen af de eksisterende møller og anvender forkerte støjgrænser for flere huse der de facto (og for visse også tinglyst) er sommerhuse. Og undlader bekvemt (bevidst?) som omtalt støjberegning for den mest støjudsatte af de mange kolonier der er langs bugten!

Hvordan kan dette materiale accepteres?

Der er nu 4 ugers klagefrist, hvor der kan klages over afgørelsen og det materiale der ligger til grund til Energiklagenævnet i Viborg. Klageadgangen er beskrevet i etableringstilladelsen (side 64), denne ses her:

Bemærk i øvrigt at Energistyrelsen benytter et billede, der IKKE viser en opdateret visualisering af det konkrete projekt, nedenstående billede fra bygherre er mere retvisende:

Støj er (også) en væsentlig miljøgene og Vindmøllebekendtgørelsen og øvrige bekendtgørelser om dette skal naturligvis overholdes!  Dette gøres åbenlyst ikke i projektmagers fremlagte materiale!

På støjområdet er Vindmøllebekendtgørelsen et centralt dokument for alle vindmølleprojekter, store som små. Heri opstilles blandt andet krav omkring data for selve støjudsendelsen, beregning af udbredelsen af denne samt hvilke støjkrav, der skal overholdes for berørte områder.

• Vindmøllebekendtgørelsen (ref. /1/) siger ganske klart at der som udgangspunkt for beregning af støjbelastning skal anvendes målte data for den aktuelle mølletype. Og det specificeres meget præcist hvorledes denne støj skal måles. Dette er ikke gjort i det fremlagte, her er alene anvendt gættede tal!
• Det fremlagte overholder heller ikke de generelle kvalitetskrav til målinger der skal ligge til grund for forvaltningsafgørelser fra Miljøministeriet (ref. /2/)!
• Der er anvendt forkerte data for eksisterende møller i det fremlagte. Der skal naturligvis anvendes korrekte og retvisende data for de eksisterende møller!
• De anvendte støjgrænser på land er ikke korrekte i det fremlagte. Et af de støjudsatte områder under drift er området ved Svallerup. Her er støjgrænsen for sommerhusene/det rekreative område heromkring 39 og 37 dB(A) ved henholdsvis 8 og 6 m/s vindhastighed. Projektmager har for det nordlige område belejligt anvendt væsentlig højere støjgrænse. Men vindmøllebekendtgørelsen er her helt klar: Ifald området anvendes rekreativt (f.eks. hvis der er sommerhuse og/eller anden rekreativ anvendelse) gælder de lavere støjgrænser. Og der er sommerhuse i dette område viser et simpelt opslag i relevante boligregistre! Støjbelastningen i dette område er allerede nu på et niveau der ikke levner plads til yderligere støj i forhold til her korrekte støjgrænser. Dette kan ses i nye støjberegninger men faktisk også i forrige projektmateriale fra WSP vedr. det eksisterende støjniveau.
• Der er flere de facto sommerhuse omkring bugten hvor de lavere støjgrænser ligeledes skal overholdes.
• Projektmager har for en række (egen udvalgte) punkter beregnet samlet støjbelastning under drift fra vindmølleprojektet samt eksisterende møller (tabel 9.22 i Miljøkonsekvensrapporten). Man har medtaget 21 vindmøller i området uagtet man ved simpel optælling kommer til over det dobbelte antal møller. I disse udvalgte støjkritiske punkter udelader man bekvemt/ bevidst (?) den mest støjudsatte koloni i området! Man har tydeligvis ikke ulejliget sig ud langs kysten… da ville man sikkert også have opdaget at Reersø ikke har det tekniske præg grundet radiomasterne som man kan læse i projektmagers Miljøkonsekvensrapport. Vi fremviser gerne kolonien samt hjælper med optælling af det korrekte antal vindmøller i området.

Støj er en absolut væsentlig miljøgene og Vindmøllebekendtgørelsen og øvrige bekendtgørelser om dette skal overholdes!  Dette har Energistyrelsen bekræftet ved møde 9/10 2024.

Referencer:

/1/ Bekendtgørelse 135 af 07/02/2019 ”Bekendtgørelse om støj fra vindmøller”, Miljøministeriet

/2/ Bekendtgørelse 529 af 14/05/2023 ”Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger” Miljøministeriet

Havvindmølleprojektet i Jammerland Bugt har en sådan mulig grænseoverskridende miljømæssig indflydelse, f.eks. er ca.  30 % af Vesteuropas (trækkende) edderfugle på et tidspunkt optalt her af projektets rådgiver.

En sådan Espoo-høring blev så også iværksat i forbindelse med den senest fremlagte udformning af havvindmølleprojektet og det tilhørende udarbejdede materiale. Denne Espoo-høring af blandt andre Tyskland, Sverige og Finland foregik tæt på sommerferieperioden 2024 og med meget kort svarfrist hvad også flere af de adspurgte lande protesterede mod.

I Danmark er det Miljøstyrelsen der er Espoo Point of Contact og praktisk har stået for dette.

Der er begæret aktindsigt i denne høringsaktivitet og det modtagne materiale (3281 sider) er bestemt ikke fornøjelig læsning hverken for miljøet eller med proces- og demokratiske briller!

Miljøstyrelsen har forståeligt nok været i tæt dialog med Energistyrelsen og i ”kulissen” har projektmager European Energy A/S presset på for hurtig gennemførelse samt tydeligvis udtrykt irritation ifald det hele efter deres mening ikke gik hurtigt nok.

Forløbet har været noget tumultarisk med hensyn til høringsfrist/periode, bortkommen korrespondance, hvilket materiale der skal fremlægges samt på hvilke sprog. Tyskerne er ganske vrede over dette og skriver 13. september 2024 blandt andet følgende ” There seems to be greater communication and transparency problems…”

Det proces- og demokratisk stærkt kritisable er, at de danske myndigheder åbenbart ser denne høring som et rent formalia, der blot skal være foretaget og slet ikke afventer indholdet i de høringssvar, der måtte indkomme til svarfristen primo oktober 2024.

Dette ses lysende klart i Miljøstyrelsens kontakt med Energistyrelsen. Her skriver Espoo Point of Contact nøglepersoner i Miljøstyrelsen – inden høringssvarene er indløbet – ” Når tilladelsen offentliggøres i Danmark…”! Dette skrives eksempelvis den 11. september 2024.

Denne forudindtagethed hvor man skriver ”Når tilladelsen…” fremfor ”Hvis tilladelsen…” kortslutter fuldstændig meningen med høringen som jo netop er at afdække, om der måtte være væsentlige miljømæssige forhold, der gør at projektet er uacceptabelt og anlægstilladelse derfor ikke kan gives!

Der indkom Espoo-høringssvar fra både Tyskland, Sverige og Finland. De tyske høringssvar er meget grundige, man har f.eks.  genberegnet en række af de fremlagte data og kommer til helt andre resultater og konklusioner end projektmager. Tyske NABU fremsender faktisk flere høringssvar, hvor der i det sidste fremlægges en række meget relevante måledata fra syv målestationer i Østersøen ved den Nordtyske kyst. Altså lige syd for Storebælt. Målingerne dækker perioden 2016 – 2022 dvs. væsentligt længere end de ellers anvendte 2-årige undersøgelsesperioder vedr. flagermus. Ved Jammerland bugt har projektmager kun anvendt en 1-årig måleperiode.

Disse meget omfattende data vælger Energistyrelsen dog på besynderlig vis at se bort fra i det de anfører ”… at disse data ikke er offentligt tilgængelige” hvorefter de så selv fortsætter ” Der en generel mangel på viden om havvindmøllers påvirkninger af flagermus”. Herefter henviser de til ét studie fra 2024 foretaget på Kriegers Flak og skriver videre at de nu har ”… igangsat flere studier der inden for de kommende år vil bidrage med et væsentligt forbedret datagrundlag…”.

Altså afviser Energistyrelsen NABUs allerede eksisterende store 8-årige datagrundlag for samspillet mellem kystnære havvindmølleparker og flagermus til fordel for ét nuværende studie og flere ’fremtidige’.

I korrespondancen mellem Miljøstyrelsen og Energistyrelsen kan man i en skrivelse fra 21. oktober 2024 læse følgende ”… Vi mener også at processen kan afsluttes med jeres svar og har derfor ikke givet NABU tid til at sende et svar…”. Ej heller dette tyder altså på et oprigtigt ønske om at få belyst de forhold om grænseoverskridende miljøkonsekvenser som Espoo-aftalen faktisk er sat i verden for at varetage!

Den foretagne Espoo-høring er tumultarisk og uskøn og lever på centrale punkter ikke op til det man kan læse om Espoo-høringer på Miljøstyrelsens egen hjemmeside. Miljøstyrelsen bruger eksempelvis følgende som begrundelse for at nedsætte høringstiden… However, it has not been possible to stretch the period until week 35/36 as requested, since the timeframe for the project has already been pushed considerably…”.  (skrivelse af 20. juni 2024 fra Espoo-sekretariatet i Miljøstyrelsen). Så man finder det rimeligt at indskrænke høringsperioden for at tilfredsstille projektmager… eller sig selv /Energistyrelsen? Dette lyder absolut som en proforma-høring som man egentlig blot ser som en irriterende forhindring.

Også Finland kommer med klare indvendinger på miljøområdet. Og fra Sverige udtrykkes indsigelse på baggrund af kritisk fortrængning af beskyttede og truede fugle fra et meget væsentligt opfedningsområde for disse trækfugle.

I kommende indlæg vil blive redegjort for de væsentlige miljømæssige indvendinger vores nabolande har i forbindelse med projektet.

Agendaen fulgte vedtægterne og Jørgen Arnam-Olsen blev valgt som dirigent.

Her følger beretningen ved formand Ole Nyvold:

“Formandens beretning på generalforsamlingen.

I den forgangne periode har vi oplevet en fortsat solid opbakning til bestyrelsens arbejde udtrykt dels gennem indlæg på sociale medier, via mails og dels via deltagelse i generalforsamlingen i oktober 2023 samt ikke mindst ved en meget aktiv deltagelse i borgermødet den 25. april 2024. Vi har fortsat omkring 1.000 helårshuse og fritidsboliger som medlemmer. I foreningen tilslutter vi os fuldt ud den grønne omstilling. Vi tilslutter os også en fortsat udbygning med havvindmøller og især dem, der placeres fornuftigt langt ude på havet – fælles for os alle er, at vi siger: ”NEJ TAK til de møller”, som European Energy A/S ihærdigt (og nu på 12. år) arbejder på at få placeret i Jammerland Bugt – vi ønsker dem ikke!

I foråret 2024 fik foreningen indsigt i dokumentationen omkring det “endelige projekt “i Jammerland Bugt. Formodentlig i et udslag af en meget lidt klædelig arrogance fra European Energy A/S afleverede de den endelige miljøkonsekvensrapport med hele 3 alternative projekter og ikke som Energiklagenævnet med deres kendelse i 2018 havde forlangt “Det konkrete projekt”.

Energistyrelsen præciserede så, at det alene var “det foretrukne projekt”, der blev sendt i offentlig høring og dermed skulle være genstand for Energistyrelsens godkendelse af Miljøkonsekvensrapporten og samtidig danne grundlag for Energistyrelsens udstedelse af en etableringstilladelse.

I vinterens løb var vi desuden vidner til, at European Energy A/S havde “solgt” 80% af projektet i Jammerland Bugt til det franske energiselskab TotalEnergies. Indtil udgangen af december 2023 har European Energy A/S brugt i alt EUR 9.016.000 eller hvad der svarer til 67,6 millioner kroner på projektet i Jammerland Bugt. Et ganske betydeligt beløb.

Det foretrukne projekt, som blev afleveret og nu har været i offentlig høring frem til udgangen af maj måned 2024, består af 16 havvindmøller af de allerstørste af slagsen som findes på markedet. Der er tale om gigantiske møller hver med en kapacitet på 15 MW som svarer til det årlige El-forbrug i 15.000 husstande – det vil sige blot en enkelt mølle af denne størrelse – vil kunne levere tilstrækkeligt meget EL til at dække el-forbruget hos samtlige husstande i Kalundborg og endda lidt til. Hver mølle har en højde på 256 meter fra toppen af vingespidsen og til havoverfladen. Det er 4 meter højere end pylonerne på Storebæltsbroen – blot for at sætte tingene lidt i perspektiv.

Der hersker næppe tvivl om, at European Energy A/S og deres rådgivere, samt Energistyrelsen tog fra borgermødet den 25. april med et ganske solidt indtryk af, at modstanden lokalt mod projektet er meget udtalt. Tak til alle jer, der aktivt deltog i mødet.

Den efterfølgende offentlige høring har resulteret i godt og vel 400 skriftlige indsigelser mod projektet. Disse indsigelser er nu forhåbentlig under bearbejdning hos såvel European Energy A/S som i Energistyrelsen. Fra foreningen Beskyt Jammerland Bugt afleverede vi en omfattende indsigelse på lige omkring 100 sider. Stor tak til Jan de Wit, Søren Mark Jensen, Brian Hebel Andersen og Lars Juelskjær og til alle andre, der har været involveret i processen. Tak til alle jer, der hver især har sat jer ned og forfattet en indsigelse. Det er meget værdsat.

Hvad går indsigelserne på?

 Indsigelsen fra foreningen dækker mange forskellige forhold, men centreres dog omkring:

1. Naturværdierne i bugten herunder manglende hensyntagen til sårbar natur (edderfugle, marsvin, flagermus osv.)
2. Visualiseringer
3. Støjforholdene omkring bugten
4. Manglende proportioner – projektet tager ganske enkelt, ikke tilstrækkeligt hensyn til det lokalområde, som det indgår i
5. Juraen og Energistyrelsens rolle i hele procesforløbet – fra forundersøgelsestilladelsen helt tilbage i 2014 og frem til det projekt, der nu søges godkendelse til

Tillad mig at fokusere på nogle af de væsentligste elementer:

Fugleområdet

Det er og fortsætter med at være en forstemmende oplevelse at læse eksempelvis fugleafsnittet i miljøkonsekvensrapporten. Den totale mangel på faglighed omkring tidslinjen fra de første fugletællinger i 2014 og til de seneste fugletællinger gennemført i perioden 2020/2021. Konklusionen består i al sin enkelthed i, at antallet af edderfugle varierer meget fra år til år. Der er end ikke en faglig ansvarlig forholden sig til, at bugten er gået fra at rumme mere end 25% af den estimerede bestand af nordeuropæiske edderfugle med mere end 274.000 optalte individer i 2014 til nu i 2022 at tælle omkring 70-80.000 individer. Der er tilsyneladende ikke nogen hos hverken European Energy A/S eller hos Energistyrelsen, der har fortalt de faglige eksperter (rådgiverne), at Kalundborg Havn i 2017 anvendte bugten som losseplads for Danmarkshistoriens næststørste dumpningssag. Dumpningen omfattede ca. 1,5 millioner tons jord og havneslam i forbindelse med oprensning af Kalundborg havn og udvidelsen med Vesthavnen. Resultatet af dumpningen er, at det giftige havneslam fra Kalundborg Havn har taget livet af hovedparten af blåmuslingerne i bugten og dermed fjernede fødegrundlaget for edderfuglene.  Miljøstyrelsen har totalt svigtet i forhold til vilkårene for klaptilladelsen. Miljøstyrelsen kan end ikke redegøre for, hvorfor Kalundborg Havn ikke er blevet bedt om at indsende de opfølgende testresultater. Fuglene har ingen officiel klageadgang til myndighederne. Edderfuglene afgiver deres stemme med vingerne og søger føde andre steder. Det har – set fra en faglig synsvinkel – lagt yderligere pres på fødekilderne andre steder og er givetvis en af de mulige forklaringer omkring den markante tilbagegang, som edderfuglebestanden i Nordeuropa har oplevet i de sidste 5 år. Hvis man i udgangspunktet har et ønske om at tilgodese kvaliteten i beslutningsgrundlaget, så tillader vi os at spørge: Hvordan kan man – som projektudvikler – eller som myndighed tillade sig at holde denne viden om klapning skjult for rådgiverne? Det er næppe, hvad vi i lokalområdet vil betragte, som en ansvarlig adfærd, men derimod topmålet af uansvarlighed. Det er under ingen omstændigheder noget, der lokalt øger tilliden til fagligheden i den fremlagte miljøkonsekvensrapport. 

Hvordan kan Energistyrelsen/Miljøstyrelsen med udgangspunkt i den udvidede fuglerapport fra Niras i januar 2020 undlade at involvere Finland i ESPOO-høringen om grænseoverskridende miljøudfordringer, når det netop er i de finske søer og i bunden af den Botniske Bugt, at edderfuglene opholder sig i sommermånederne og får deres unger? Finland fik så – på foranledning af en dansk borger – små 14 dage midt i en sommerferieperiode til at afgive høringssvar. Jeg er overbevist om, at danske myndigheder ville blive stik tossede over at blive udsat for en tilsvarende behandling fra et andet land, der har tilsluttet sig ESPOO-konventionen.

Støj

I foreningens indsigelse på støjområdet har vi påpeget, at Miljøkonsekvensrapporten opererer med en ikke eksisterende postadresse, nemlig Svallerup Søvej 15-17 og hvor det angives, at der er tale om ejendomme i det åbne land. Den ene af ejerne af ejendommen har fremsendt en indsigelse, idet deres hus anvendes som sommerhus. Det betyder, at der er en lavere støjgrænse for denne ejendom sammenlignet med ejendomme i det åbne land. Ved henvendelse til Kalundborg Kommune er det blevet bekræftet, at ejendommen anvendes som sommerhus og at der ikke er nogen bopælspligt på ejendommen. I European Energy’s hvidbog til myndighederne fra 2019 dokumenteres det, at den kumulative (samlede) støj fra de eksisterende vindmøller i området omkring Svallerup Strand allerede overskrider den støjmæssige maksimale grænse. Det skal forstås på den måde, at det støjmæssige råderum for Svallerup Strand-området allerede er opbrugt før der opsættes havvindmøller i Jammerland Bugt. Som det dokumenteres i Miljøkonsekvensrapporten vil de 16 nye møller levere et selvstændigt merbidrag til den kumulative opgørelse af støj. Hertil kommer, at kildestøjen fra de 2 gamle møller ved Svallerup Strand ikke er opgjort i overensstemmelse med Vindmøllebekendtgørelsen og at der meget vel kan være andre ejendomme langs med bugten, som gennem deres faktiske anvendelse er beskyttet af den lavere støjgrænse for ejendomme med støjfølsom anvendelse.

Indsigelser fra andre organisationer og myndigheder.

Energistyrelsen har modtaget indsigelser fra Miljøstyrelsen, Kalundborg kommune, fra BirdLife Sweden, fra Nabu i Tyskland, fra Danmarks Naturfredningsforening, fra Ornitologisk forening, og fra de finske myndigheder. Fælles for alle er, at de er meget kritiske i forhold til projektet og for kvaliteten i den fremlagte miljøkonsekvensrapport.

Høringsindsigelserne fra både tyske NABU, den danske Miljøstyrelse, Danmarks Naturfredningsforening, Birdlife Sweden og danske ornitologer samt den officielle finske indsigelse viser med al tydelighed, at man med udgangspunkt i det fremlagte materiale ikke kan konkludere at projektet ikke har væsentlig miljønegativ indflydelse!

Situationen her og nu

Efter et møde med Energistyrelsen i sidste uge står det klart, at Energistyrelsen på det foreliggende grundlag og således oplyst ikke vil kunne godkende Miljøkonsekvensrapporten. Det skyldes, at der ikke findes dispensationsmuligheder for overholdelse af Vindmøllebekendtgørelsen. I forlængelse heraf og på det samme grundlag vil Energistyrelsen ikke kunne udstede en etableringstilladelse.

Det indebærer, at European Energy A/S har et ganske alvorligt problem med hele projektet.

Så kunne man passende spørge: Er det det samme, som at projektet ikke bliver realiseret? Desværre nej. European Energy A/S har mulighed for at løse problemstillingen ved enten at købe den eller de ejendomme, der berøres heraf eller at købe de gamle møller ved Svallerup Strand til nedrivning eller at begrænse antallet af møller i projektet til så få, at de ikke længere leverer et bidrag til den kumulative støjopgørelse. Eller en kombination af foranstående. Hvis de vælger at reducere antallet af møller fra de nu 16 til eksempelvis 10 eller 8 vil konsekvensen heraf være, at European Energy A/S skal udarbejde en ny Miljøkonsekvensrapport. Der vil derefter skulle gennemføres en ny offentlig høring om en rum tid. Set gennem foreningens og naturens briller er dette en ganske opmuntrende situation.

I forbindelse med valget til bestyrelsen har Finn Bach ønsket at udtræde. Han har solgt sommerhuset ved Jammerland Bugt og vil gerne koncentrere kræfterne omkring det nybyggede hus ved Jyllinge. Tak for din indsats gennem årene, Finn. Det har været en fornøjelse. God vind fremover.

Til hele bestyrelsen vil jeg godt takke for et endnu godt samarbejde gennem året. Med mere end 10 års arbejde med dette projekt ser jeg frem til, at vi snart kan få sat et endeligt punktum for processen, så alle kan begynde at skue fremad.

Tak for ordet.”

Hernæst blev regnskab for foreningen fremlagt af kasserer Michael Amstrup og efterfølgende godkendt. Regnskabet findes her:

Følgende blev valgt til bestyrelsen for det kommende år:

Ole Nyvold, formand

Pernille Øhrstrøm, næstformand

Michael Amstrup, kasserer

Ulla Thøgersen, menigt bestyrelsesmedlem

Christian Mosdal, menigt bestyrelsesmedlem

Hans Simonsen, menigt bestyrelsesmedlem

Bestyrelsessuppleanter:

Kaj Flemming Nielsen

Flemming Rønholt Hansen

Revisorer:

Åse Steinmetz

Jens Thyboe Pedersen

Revisor suppleant:

Lars Kehlet Nørskov

Det kan bemærkes, at det nye bestyrelsesmedlem Christian Mosdal er 47 år, oprindeligt fra Gørlev men nu bosiddende i Sorø. Christian er uddannet geolog og arbejder indenfor forskning.

Formanden afsluttede dernæst mødet og takkede for de mange spørgsmål og kommentarer.

Bestyrelsen og hele foreningen Beskyt Jammerland Bugt er klar til kamp for naturen, også hvis dette ødelæggende projekt fortsætter i mange år fremover.

Beskyt Jammerland Bugt støttes af de svenske miljømyndigheder, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet, Kalundborg Kommune og flere end 5.000 bekymrede borgere.

Den grønne omstilling er nødvendig og havvindmøller er meget fornuftige, men de skal placeres på havet og absolut ikke i en naturskøn bugt, der rummer særligt og konventionsmæssigt beskyttet dyreliv.

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt støtter til fulde den grønne omstilling!

Husk at staten opgav at opføre havvindmøller i Jammerland Bugt, da man mente at det ville blive alt for stor en belastning af området. European Energy A/S fandt et hul i loven – om åben dør – og gik i gang med et projekt, der med den nugældende lovgivning ikke ville kunne gennemføres. European Energy A/S, har derfor ikke handlet i ”god tro” og projektet burde for længst være opgivet.

Lørdag den 19. oktober 2024 kl. 10.00

Gørlevhallen, Kalundborgvej 29, 4281 Gørlev

Dagsorden jf. foreningens vedtægter punkt. 7:

1 – Valg af dirigent

2 – Formandens beretning v/ Ole Nyvold

3 – Fremlæggelse af regnskab v/ Michael Amstrup

4 – Indkomne forslag

5 – Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter for ét år (alle er på valg)

6 – Valg af revisor og revisorsuppleant for ét år

7 – Fastlæggelse af kontingent

8 – Eventuelt

Bemærk – Der vil være mulighed for køb af kildevand.

Status for vindmølleprojektet

Projektmageren European Energy A/S afleverede i august 2022 deres endelige Miljøkonsekvensrapport (MKR) til Energistyrelsen som gennemgik materialet og udsendte det i såkaldt stjernehøring hos relevante styrelser, myndigheder og offentlige instanser. Derefter blev materialet korrigeret, for så at blive sendt ud i offentlig høring i perioden april-maj 2024, hvor foreninger og borgere har haft mulighed for at kommentere på projektmaterialet. Når Energistyrelsen har forholdt sig til de mange indkomne høringssvar/-spørgsmål, skal der træffes endelig beslutning om projektet, hvilket må forventes at ske indenfor kort tid.

Høringssvar fra Foreningen Beskyt Jammerland Bugt er på mere end 90 sider med kritikpunkter til rapportens indhold, til mangler og til processer. Foreningens høringssvar kan læses her på hjemmesiden.

Støtteforeningen Beskyt Jammerland Bugt er naturligvis tilhænger af den grønne omstilling, MEN vi er også tilhænger af, at den sunde fornuft bevares, således at den grønne omstilling gennemføres under skyldig hensyntagen til miljø, natur, dyreliv og mennesker.  

Vindmølleprojektet i Jammerland Bugt strider mod al sund fornuft.

Vandkvaliteten i et område som bl.a. Jammerland Bugt må ikke forringes og skal bringes tilbage til god miljømæssig tilstand indenfor meget kort årrække.

Den fremlagte miljøkonsekvensrapport forsøger at adressere første punkt i ovenstående.

Men som indsigelsen fra den danske Miljøstyrelse viser:

https://jammerlandbugt.dk/skarp-kritik-af-miljoekonsekvensrapport-ogsaa-fra-den-danske-miljoestyrelse/

er dette gjort både forkert og utilstrækkeligt!

 Miljøstyrelsen skriver i sin indsigelse

• at det fremlagte ikke overbeviser styrelsen om at der ikke er væsentlige negative miljømæssige gener for havmiljøet/vandkvalitet
• at der anvendes forkerte grænseværdier for de kritiske komponenter
• at der anvendes forkerte lovgrundlags-referencer

Ej heller Miljømyndighederne i Finland er overbeviste om at det ansøgte havvindmølleprojekt ikke har væsentlig negativ indflydelse på havmiljøet. Østersøen er miljømæssig udfordret og her spiller Storebælt en meget væsentlig rolle for opretholdelse af økologisk balance for økosystemerne heri. Et anlægsarbejde som det ansøgte gigantiske havvindmølleprojekt, vil kunne påvirke udveksling af vand til og fra Østersøen, skriver de finske myndigheder tydeligt

Link: https://jammerlandbugt.dk/skarp-miljoe-faglig-kritik-fra-finland/

Et meget væsentligt punkt der fuldstændig udelades i den fremlagte Miljøkonsekvensrapport er den nylige omfattende ekstraordinære dumpning af havneslam der har fundet sted.  I 2018 er der i bugten foretaget en klapning/dumpning af i alt 925.000 m3 havneslam i området. Dette svarer til mere end 30.000 lastbillæs med hver 40 ton!

Mængden svarer i runde tal til hvad der forventes fjernet i forbindelse med det gigantiske oprydningsarbejde efter Nordic Waste skandalen! Dette havneslam har naturligvis udfordret og forringet miljøtilstanden for bugten ganske signifikant.

Et anlægsarbejde som det ansøgte vil alt andet lige, også betyde umiddelbar forringelse af hav- og vandmiljø grundet intens skibstrafik, nedramning af pæle, nedfræsning af kabler, dumpning af store norske sten, eventuel sprængning af funden ammunition mv.

Det ovenanførte viser, at det ansøgte havvindmølleprojekt – også ud fra hav- og vandmiljø-aspekter – kumulativt vil medføre væsentlig miljønegativ indflydelse.

Hertil kan lægges de væsentlige miljømæssige trusler direkte fra projektet som andre danske samt udenlandske kompetente parter har påpeget bl.a. for beskyttede fuglearter, flagermus, marsvin, den europæiske ål samt det forhold at ”lydkvoten” i støjbelastede områder omkring bugten allerede er opbrugt. Det sidste fremgår af støjberegning udført af det rådgivende ingeniørfirma Sweco Danmarks A/S, se evt. yderligere herom i Beskyt Jammerlands Bugt indsigelse.

Alene med udgangspunkt i ovenstående kompetente miljørelaterede indsigelser fra danske og udenlandske eksperter, står det lysende klart, at projektmager på de 9-10 år (!) projektarbejdet har pågået, ikke har kunnet skabe den fornødne sikkerhed for at det ansøgte vindmølleprojekt ikke vil have væsentlig negativ indflydelse på miljøet.

Nu må foden sættes ned og projektet afvises.

Projektmager har ikke, 9 år efter endelig Miljøkonsekvensrapport skulle foreligge, kunnet skabe den fornødne sikkerhed for, at projektet ikke vil have væsentlig negativ indflydelse på miljøet!

Og svaret fra Finland er en meget stærk kritik af både den fremsendte Miljøredegørelse samt hørings-proceduren!

Finnerne retter skarp kritik af følgende miljø-faglige forhold:

• Det fremlagte er utilstrækkeligt og undervurderer effekten for trækkende fugle.
• Man finder det stærkt sandsynligt at overvintrende fugle bortskræmmes i og omkring anlægget, en effekt der grundet områdets store fuglemæssige betydning for eksempelvis opfedning af edderfugle, vil kunne mærkes i Finland
• Man finder ikke at det fremlagte tilfredsstillende belyser forhold omkring vandgennemstrømning til og fra Østersøen, dette påvirker både vandkvalitet og marine øko-systemer i Østersøen.
• Konstruktionsfasen mulige negative indflydelse på vandringen for den truede europæiske ål, denne vandrer fra Nordsøen til Østersøen.
• Man har bekymringer for skibstrafik-sikkerheden.

Finnerne har udtrykker klar utilfredshed med i hast at modtage materialet i sommerperioden, hvor mange relevante fagpersoner er på ferie, samt at tidsfristen for svar har været langt kortere end for den danske høring. Dette har betydet at ikke alle finske interessenter har kunnet nå at læse materialet og afgive høringssvar.

Der foreligger således nu yderligere skarpe miljø-faglige indsigelser mod det fremlagte materiales tilstrækkelighed, korrekthed og/eller konklusioner fra både danske og udenlandske kompetente myndigheder og organisationer eksempelvis den danske Miljøstyrelse, Danmarks Naturfredningsforening, Svenske Birdlife, Den tyske NABU, Danske Ornitologers Forening (Vestsjælland) og nu også fra finsk side.

Hvorledes den danske Energistyrelse op mod høringen har kunnet komme frem til, at de ikke mener der vil kunne være væsentlige miljømæssige gener ved det fremlagte projekt, er en komplet gåde!

Med de fremkomne høringssvar står det klart, at projektet i bugten vil kunne have væsentlig negativ miljømæssig påvirkning for bl.a. fugle, flagermus, marsvin, vandkvalitet og vandgennemstrømning. Hertil kan lægges at vindmølle-støjkvoten for områder langs bugten ”er opbrugt” og yderligere støj fra nye vindmølleanlæg derfor ikke kan accepteres.

Nu må foden sættes ned og projektet – som i øvrigt er et helt andet end det oprindeligt ansøgte – afvises!

Projektmager har ikke evnet, villet eller kunnet fremlægge den fornødne dokumentation her 9 år efter at denne skulle have været fremsendt!

Kvalitetssikringen af denne har tydeligvis ikke omfattet besøg i området… så havde man eksempelvis nok bemærket at de mange radiomaster på Reersø fuldstændigt er nedtaget (for en del år siden) og at det angivne antal vindmøller omkring bugten er langt fra det korrekte.

Denne sagsbehandlingslogik lider naturligvis skibbrud derved at mange forhold omkring bugten men også lovgivningsmæssigt har ændret sig siden forrige Miljøredegørelse (2015- 2018)! Her nogle eksempler:

• I løbet af året 2018 er der i bugten som allerede omtalt foretaget en klapning/dumpning af i alt 925.000 m3 havneslam i området. Dette svarer til mere end 30.000 lastbillæs med hver 40 ton! Mængden svarer i runde tal til hvad der forventes fjernet i forbindelse med det gigantiske oprydningsarbejde efter Nordic Waste jordskredene. Dette havneslam har udfordret og forringet miljøtilstanden for bugten. Det har haft indflydelse på blåmuslingforekomsterne og forringet dykændernes, herunder bl.a. edderfuglenes, fødemuligheder.
• Der er implementeret skrappere krav mod forringelse af vandkvalitet – også det kystnært vand – i forbindelse med vandrammedirektiv og tilhørende bekendtgørelser. Disse gælder som nævnt netop også det helt kystnære vand.
• Bugten har ikke længere ”God økologisk tilstand” som den (igen) skal opnå om få år iht, Vandrammedirektivet. Et anlægsarbejde som det ansøgte er uforeneligt med at opnå Vandrammedirektivets krav.
• Naturpark Åmosen – et Natura 2000 område – omfatter områder helt ud til og med områder ved Bjerge Sydstrand, Ornum samt arealer af Reersø, alle områder der grænser ud til Jammerland Bugt. Dette er nu vist med tydelig skiltning i nævnte områder. Naturparken er udbygget og har fået etableret ekstra adgangsveje, der netop skal vise de karakteristiske landskaber denne indeholder eller giver udsigt til. Det visuelle indtryk af de gigantiske havvindmøller vil indiskutabelt forstyrre dette væsentlige element for Naturparken. Parkens nærhed og inklusion af dele af det kystnære miljø mod Bugten vil blive forstyrret i forbindelse med anlægsarbejde og have betydning, mht. føde og opholdsområde, for en række af de dyrearter Naturparken forsøger at beskytte.
• Mange omkringliggende områder omkring bugten på både Sjælland og Fyn er udpeget som karakteristiske og/eller sårbare landskaber. Røsnæs er senest tilligemed udpeget som national Naturkanon blandt andet grundet det karakteristiske landskab samt netop udsigten herfra. I 2024 har Miljøstyrelsen direkte gjort indsigelse mod et større anlæg på Røsnæs netop med begrundelse i at et sådant anlæg ”…vil være særdeles problematisk, da det ikke kan ske uden at tilsidesætte landskabernes særlige karakter og særlige visuelle oplevelsesmuligheder…”. Den visuelle påvirkning fra det foreslåede havvindmølleprojekt i Bugten er ubestridt meget stor (visse steder ”dominerende”). Samme forhold som Miljøstyrelsen gør tydelig opmærksom på (for andet anlæg) gør sig derfor de facto også gældende for det meget store tekniske anlæg som Havvindmølleparken er, og med den visuelle påvirkning den iht. Miljøkonsekvens-rapporten vil have for de mange udpegede landskaber i og omkring bugten inklusive Asnæs/Røsnæs.
• De dyr som nyder særlig beskyttelse som marsvin og edderfugl har begge de seneste år vist markant tilbagegang ved seneste officielle tællinger. Dette betyder at beskyttelsen af disse netop nu er endnu mere vigtig og at forsigtighedsprincippet i den grad bør iagttages, når de nødvendige skøn udøves.
• Der er helt nye retningslinjer for, hvorledes flagermus skal optælles i forbindelse med vindmølleparker.

Disse forhold afspejles bestemt ikke i den senest fremlagte Miljøkonsekvens-rapport.

Læg dertil at projektansøgningen er lavet under en nu lukket ordning og at projektet er konkurrenceforvridende, idet projektmager ikke skal betale arealleje til fælleskassen (statskassen), som andre nye projekter naturligvis skal. Projektets kun 240 megawatt er i lyset af det nyeste statslige havvindmølleudbud på op mod 10.000 megawatt (10 GW) størrelsesmæssigt helt overflødigt.

Dets placering sker i en bugt med sårbare og beskyttede landskaber omkring sig, et forhold projektmager er klar over, men henholder sig til at lovens bogstav ikke omtaler tekniske anlæg opstillet til vands. Og de visuelle gener vil med den pågældende placering særligt berøre nogle af de tættest befolkede landdistrikter og mest anvende rekreative områder.

Endelig: Miljøredegørelse skulle have været afleveret i 2015! Materialet projektmager nu i 2024 (9 år senere!) har fremlagt giver ingenlunde sikkerhed for at der ikke skulle være væsentlig negativ indflydelse på miljøet jf. indsigelser fra tyske NABU, skarp indsigelse den danske Miljøstyrelse, Danmarks Naturfredningsforening, svenske Ornitologer (Birdlife.se) og DOF Vestsjælland.

Nu må foden sættes ned og projektet – som i øvrigt er et helt andet end det oprindeligt ansøgte – afvises!