En pressemeddelelse fra Energistyrelsen i dag oplyser, at der er givet etableringstilladelse til kæmpemøllerne i Jammerland Bugt.
Etableringstilladelsen kan ses på Energistyrelsens hjemmeside.
Etableringstilladelsen er meget overraskende set i lyset af de væsentlige miljømæssige påvirkninger, der er påpeget af en række kompetente organisationer og i offentlige myndigheders høringssvar.
Det er ligeledes meget overraskende ud fra at Vindmøllebekendtgørelsen ikke er overholdt!
Vindmøllebekendtgørelsen indeholder bestemmelser for støjmåling, beregning af udbredelse samt hvilke støjkrav der gælder inde på land. Støjkravene, der skal overholdes i sommerhusområder og i huse andetsteds, der anvendes som sommerhuse, kolonier, rekreative områder m.m. er naturligvis de skrappeste.
Og uagtet at også projektmager har fremlagt beregninger, der viser at støjkvoten allerede med de eksisterende møller er opbrugt visse steder – giver man alligevel lov til det ekstra bidrag havvindmøllerne i bugten vil bidrage med??!
Støjberegningen, der ligger til grund undlader bekvemt (bevidst?) også at medtage den mest støjbelastede koloni i bugten! Skal støjkravene måske ikke overholdes her?
Projektmagers støjberegning anvender bevisligt forkerte data for eksisterende møller, anvender kun støjbidrag fra ca. halvdelen af de eksisterende møller og anvender forkerte støjgrænser for flere huse der de facto (og for visse også tinglyst) er sommerhuse. Og undlader bekvemt (bevidst?) som omtalt støjberegning for den mest støjudsatte af de mange kolonier der er langs bugten!
Hvordan kan dette materiale accepteres?
Der er nu 4 ugers klagefrist, hvor der kan klages over afgørelsen og det materiale der ligger til grund til Energiklagenævnet i Viborg. Klageadgangen er beskrevet i etableringstilladelsen (side 64), denne ses her:
Bemærk i øvrigt at Energistyrelsen benytter et billede, der IKKE viser en opdateret visualisering af det konkrete projekt, nedenstående billede fra bygherre er mere retvisende:
Har foreningen kræfterne og vinklerne at indgive en klage, der reelt kan gøre en forskel? Hvad behøver man for at kunne foretage et reelt modsvar?