Mindeord om Hans Søie

Det er med et tungt hjerte at vi skal meddele, at foreningens mangeårige bestyrelsesmedlem Hans Søie døde tirsdag den 31. marts 2020.

Hans var gennem mange år et meget aktiv medlem af foreningen Beskyt Jammerland Bugt, og bidrog med stor indsigt i mange af de aktiviteter som foreningen har gennemført.

Hans Søie blev desværre ramt af alvorlig sygdom, men hans utrættelige indsats for naturen i Jammerland Bugt vil ikke blive glemt.

Æret være Hans Søie’s minde.

Ole Nyvold

Formand

Beskyt Jammerlandbugt

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Om Fugle i Jammerland Bugt

I februar offentliggjorde Energistyrelsen en ny rapport om fuglepåvirkning af en eventuel havvindmøllepark i Jammerland Bugt. Rapporten er udført af konsulentfirmaet NIRAS.

Rapporten kan læses her:

https://presse.ens.dk/news/ny-rapport-om-fuglepaavirkning-i-jammerland-bugt-og-omoe-syd-projekter-393839

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt har fået en af Danmarks mest anerkendte ornitologer til at læse rapporten og komme med sine kommentarer. Disse meget kritiske kommentarer kan læses her:

Herudover har foreningens formand Ole Nyvold skrevet nedenstående brev til Energistyrelsen om sagen.

Notat om den offentliggjorte 3. parts vurdering af fugleperspektivet i forbindelse med Omø Syd og Jammerland Bugt.

Vedlagt fremsendes NGO Beskyt Jammerland Bugt’s notat om den offentliggjorte 3. parts vurdering om Seaduck Assessment for Omø Syd and Jammerland Bugt Offshore Windfarms. Vi er, som det fremgår af vedlagte notat, ikke enige i Energistyrelsens udlægning af konklusionerne.

Vi noterer os med tilfredshed, at NIRAS i opgørelsen af den kumulative effekt er gået i rette med Orbicon/European Energy’s snævre danske nationale perspektiv til nu også at omfatte etablerede og planlagte havvindmølleparker i tysk og svensk territorial farvand.

Vi undrer os dog over,

  • at NIRAS har ikke har valgt at tage det fulde skridt nemlig at inkludere alle planlagte og etablerede havvindmølleparker langs med disse trækfugles trækruter. 
  • at NIRAS ikke har inkluderet andre menneskeskabte indgreb i trækfuglenes eksistensgrundlag som f.eks. anlæg af broer, dumpning/klapning nær vigtige fugleopholdslokaliteter
  • at NIRAS ikke har insisteret på, at datamaterialet for Jammerland Bugt er så mangelfuldt, at der ikke kan drages konklusioner for dette projekt.
  • at observationsmetoden med lavt gående fly forbigås uden faglig indsigelse
  • at Energistyrelsen på trods af erkendt manglende fugleekspertise i opgavebeskrivelsen overfor NIRAS konkluderende skriver ”Det vurderes umiddelbart ikke nødvendigt, at der laves en ny modellering af tætheder af fugle.”

I NGO Beskyt Jammerland Bugt efterlades vi med det indtryk, at Energistyrelsens fokus ligger at opfylde formalia omkring udstedelsen af en etableringstilladelse frem for at sikre den nødvendige kvalitet i beslutningsgrundlaget.

På det personlige plan undres undertegnede over Energistyrelsens valg af Bent Sømod, som projektleder for en såkaldt uafhængig 3. parts vurdering. Første gang undertegnede mødte Bent Sømod var i forbindelse med det første offentlige møde på Kobæk Strand omkring Omø Syd Havvindmøllepark. Bent Sømod var vært for mødet på vegne af Energinet. På dette møde deltog også fuldmægtig Søren Keller, Energistyrelsen sammen med folkene fra Orbicon og European Energy.

I forbindelse med vurderingen af de kumulative effekter for havdykænderne for havvindmølleparken i Jammerland Bugt havde vi i NGO Beskyt Jammerland Bugt forventet, at Energistyrelsen og ikke mindst NIRAS havde inddraget den klapningstilladelse, som Miljøstyrelsen har udstedt til Kalundborg Havn. Sagt på lægmandssprog indebærer en klapningstilladelse, at Kalundborg Havn har fået tilladelse til at bruge området ved spidsen af Asnæs som losseplads for bundaffald og uddybningsmateriale fra Den Ny Vesthavn i Kalundborg. Gennem aktindsigt er vi blevet bekendt med beslutningsgrundlaget for denne tilladelse. Et beslutningsgrundlag udformet af NIRAS. Tilladelsen indebærer, at der må dumpes 957.644 tons uddybningsmateriale i perioden frem til den 31. juli 2022. Energistyrelsen har været bekendt med denne problemstilling siden den 27. februar 2019 (se indsigelse nr. 81b fra Hans Jørgen Sørensen).

Som ansvarlig medarbejder i Energistyrelsen ville vi tillægge det væsentlig betydning, at en etableringstilladelse for disse 2 projekter, isoleret set kan have en strategisk energipolitisk konsekvens for mulig etablering af havvindmølleparker efter offentlig udbud andre steder på dansk territorialfarvand. Dette ikke mindst i lyset af det politiske ønske om delvis at erstatte Nordsø-indtægterne med indtægter fra udlejning af søterritoriet til havvindmølleparker. Som det er fremgået af en tidligere korrespondance med Energistyrelsen rummer den nuværende lovgivning omkring åben-dør-ordningen ingen mulighed for at opkræve lejeindtægter fra de arealer, der stilles til rådighed for projektudviklerne.  

Med venlig hilsen

Ole Nyvold

Formand

Beskyt Jammerland Bugt


Foreningen Beskyt Jammerland Bugt er af miljømæssige årsager og med udgangspunkt i gældende lovgivning herom, modstandere af havvindmøller i Jammerland Bugt.

Vi støttes af de svenske miljømyndigheder, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet og flere end 5.000 bekymrede borgere.

Den grønne omstilling er nødvendig og havvindmøller er meget fornuftige, men de skal placeres på havet og absolut ikke i en naturskøn bugt, der rummer særligt og konventionsmæssigt beskyttet dyreliv.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Et præcist debatoplæg om kystnære havvindmøller

Den tidligere formand (2007-2011) for Folketingets energiudvalg, Jens Kirk, har skrevet nedenstående debatoplæg i Dagbladet Ringkøbing/Skjern. I foreningen Beskyt Jammerland Bugt, er vi enige i mange af Jens Kirks kommentarer, og vi har fået lov at bringe indlægget her på hjemmesiden.

Debat: Havmøller skal være win-win – ikke et tab af kystnær natur

Ikke en dag går uden, at vi hører ordet havvindmøller ”i den (hellige) grønne navns omstilling”. Alle partier på Christiansborg bruger disse ord mindst én gang i døgnet. Men det bliver ved snakken uden, at man er klar hvad der er ved ske med hensyn til etablering af havvindmølleparker og deres placering.

Danmark har i dag 14 havvindmølleparker med en samlet kapacitet på 1699 MW. Kun Horns Rev 2, Sprogø, Anholt og Horns Rev 3 har møller på over 100 meter, nemlig henholdsvis 115, 120, 140 og 193 meter.

Men ifølge Energistyrelsens hjemmeside i januar 2020 er 14 nye havvindmølleparker i pipeline med en samlet kapacitet på mellem 3454 og 4734 MW. 11 af de 14 havvindmølleparker er kystnære. I alle ansøgninger til Energistyrelsen er der søgt om tilladelse til møller på 200 meter eller mere. Dog ikke for Kriegers Flak, Vesterhav Syd og – Nord, hvor møllehøjden vil være 193 meter.

Især seks af de kystnære projekter bør aldrig blive til noget. Nemlig Jammerland Bugt, Mejl Flak, Lille Bælt Syd og Aflands Hage samt Vesterhav Syd og Nord. For de to sidste har Vattenfall nu i forslag til ny VVM-redegørelse, efter store protester, placeret møllerne længst ude i det tildelte område i to lange rækker a 2 gange 15 kilometer henholdsvis 9 og 5–7 kilometer fra land ud for Holmsland klit og Harboøre. Landskaber med sjælden og rå natur.

Vattenfall har gjort sit. Men at et flertal af medlemmerne i Folketinget ikke kan se, at dette er rablende galt og stopper disse to statsprojekter er uforståeligt. Men området er jo langt fra Christiansborg, så vi kan jo bare råbe.

Men lav så det eksperiment, at én eller flere af de seks oven for beskrevne vindmølleparker blev placeret op langs Øresundskysten fire til fem kilometer fra land ud for Vedbæk, Hørsholm, Humlebæk og Nivå med 200 meter høje møller svarende til højden på et 50 – 60 etages højhus. Der ville lyde et ramaskrig som ville forhindre placeringen. Det samme ville gøre sig gældende, hvis Jammerland Bugt, Mejl Flak, Lillebælt Syd og Aflands Hage, tilsammen 600 MW, blev slået sammen til én stor havvindmøllepark 8–10 kilometer ud for Nordsjællands kyst.

Men hvorfor ikke placere en stor havvindmøllepark 30 kilometer ude i Kattegat nord for Nordsjælland nær ved forbrugerne og et nedgravet ledningsnet klar til at føre den producerede el frem til forbrugerne og dermed gøre os fri for nogle af de kystnære parker og være med til at aflaste forbindelsen fra Vestdanmark over Storebælt til Østdanmark, hvor man er længst med elektrificeringen?

Det næste er, har der for alle havvindmølleparkerne i pipeline været en åben høringsfase, hvor alle de berørte har kunnet komme til orde og ikke bare er blevet fejet af bordet? Man kan tvivle på det, når borgmestrene i Kalundborg og Assens udtaler sig om henholdsvis Jammerland Bugt og Lillebælt Syd. Og hvem er for eksempel i Aarhus interesseret i at se på 200 meter høje møller 3–4 kilometer fra land på Mejl Flak?

Lægges kapaciteten i de nuværende havvindmølleparker sammen med havvindmølleparkerne i pipeline og med kapaciteten i landvindmøller og dertil 2–3 ekstra parker, anvist af Energistyrelsen i efteråret 2018, kan vi have en produktionskapacitet på 12.000 MW i 2030.

Pt. er Danmarks forbrug 5000 MW iberegnet bio- og fossile kraftværker samt solceller ( 25 procent af de 5000 MW) på almindelige hverdage. Dertil skal lægges 1500 MW til fuld elektrificering af vores bilpark inden 2030 (hvem tror på dette). 5 – 6 store datacentre vil kræve 1250 MW, dertil yderligere elektrificering af tog og færger 1000 MW. Sammenlagt forbrug 8750 MW. Ved 75 procent udnyttelse = 11667 MW minus 25 procent fra kraftværker og solceller = 8750 MW.

Men hvad med de overskydende 3250 MW (12.000 – 8.750)? Skal disse MW sælges til lav pris, når det blæser og købes til høj pris, når det ikke blæser? Eller skal alle landvindmøller standses, når det blæser mest? Eller skal alle boliger opvarmes ved el? Eller oplagres i brint og brændselsceller ved hjælp af elektrolyse, biogas og katalyseanlæg? Mange ubesvarede spørgsmål venter på besvarelse.

Ovennævnte minder om en iværksætter, der producerer et produkt uden at have tænkt på markedsføring og salg. Kære energiminister Dan Jørgensen, pt har vi møller nok, det er lagringsmuligheder, der først og fremmest er brug for.

Derfor lad os lige stoppe op og finde ud af hvordan vi lagre el fra vind. Stop Nogle af projekterne. Lyt til Borgmestrene i henholdsvis Ringkøbing–Skjern, Kalundborg og Assens, der til Jyllands-Posten i marts i fjor sagde ”stop de kystnære mølleprojekter”.

Det mest visionære ville være, at placere 10.000 MW eller mere havvindmøller i en kæmpe havvindmøllepark på Dogger Banke med et ledningsnet ud til alle landene omkring Vesterhavet/Nordsøen. Dette kunne sikkert gøres uden at det ville koste den danske stat ret mange kroner og være en win-win for alle. Det at vi – staten – betaler til Vattenfall i milliarder af kroner for ved opførsel af Vesterhav Syd og Nord er skræmmende.

Skribenten her er ikke modstander af vindmøller. Men møllerne er efterhånden så store, at vi i forhold til den danske natur og mennesker med hensyn til placering både på land og vand, skal tænke os godt om for at bevare en win-win situation for alle.

Link til artiklen er her:

https://dbrs.dk/artikel/debat-havmøller-skal-være-win-win-ikke-et-tab-af-kystnær-natur


Foreningen Beskyt Jammerland Bugt er af miljømæssige årsager og med udgangspunkt i gældende lovgivning herom, modstandere af havvindmøller i Jammerland Bugt.

Vi støttes af de svenske miljømyndigheder, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet og flere end 5.000 bekymrede borgere.

Den grønne omstilling er nødvendig og havvindmøller er meget fornuftige, men de skal placeres på havet og ikke i en naturskøn bugt, der også rummer særligt og konventionsmæssigt beskyttet dyreliv.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Baggrunden for de Kystnære Havvindmøller

De kystnære havvindmøller var et forsøgsprogram som efter længere tids debat i Folketinget blev vedtaget ved Energiforliget i 2012.

Man var godt klar over, at man her kom alvorligt tæt på og i konflikt med et af Danmarks største særkender: Den sidste frie natur ved de danske kyster og dennes særlige betydning for dyr og mennesker.

Derfor satte man i Energiaftalen fra 2012 også en effektmæssig øvre begrænsning på programmet på 450 MW, hvilket siden blev reduceret til 350 MW.

Aktuelt er det maksimale effektmål nu nået med de nu besluttede kystnære havvindmølleprojekter Vesterhav Nord og Syd på samlet 350 MW samt et forsøgsprojekt ved Bornholm på 50 MW.

Mange mulige placeringer blev indledningsvist undersøgt i statsligt regi, og rigtig mange af disse forkastet, herunder Jammerland Bugt!

MEN… med yderligere tilkomne private “åben-dør” projekter som Mejl Flak, Omø Syd, Jammerland Bugt, Lillebælt Syd og Frederikshavn, arbejdes der fra projektmageres side nu ihærdigt på at opnå accept af yderligere 500-1000 MW “meget kystnære” havvindmølleprojekter.

Disse møller er endda som oftest betragteligt større end dem der var på tale da Energiaftalen kom i hus. Og i de seneste måneder er der indkommet ansøgninger om forundersøgelsestilladelser til yderligere flere tusinde MW.

Såfremt blot nogle af disse tilkomne “åben-dør” projekter realiseres, vil det betyde en mangedobling af effektrammen i Energiaftalen fra 2012.

Dette er naturligvis ikke rimeligt!

Kære Folketing, Politikere, Energiminister, Miljøminister, Styrelser, Projektmagere m.fl.: Få nu stoppet dette kortsigtede kystnære havvindmølleræs i tide – og fokuser i stedet for på de rigtige havvindmølleparker som er placeret tilpas langt ude på det rigtige hav og lad os så bevare de værdifulde kystnære områder…Danmarks særkende og sidste frie natur.

Det vil betale sig på den lange bane.


Foreningen Beskyt Jammerland Bugt er af miljømæssige årsager og med udgangspunkt i gældende lovgivning herom, modstandere af havvindmøller i Jammerland Bugt.

Vi støttes af de svenske miljømyndigheder, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet og flere end 5.000 bekymrede borgere.

Den grønne omstilling er nødvendig og havvindmøller er meget fornuftige, men de skal placeres på havet og ikke i en naturskøn bugt, der også rummer særligt og konventionsmæssigt beskyttet dyreliv.

Udgivet i Uncategorized | 2 kommentarer

Sejladsforhold og risikoberegninger

Energistyrelsen har svaret på henvendelsen fra miljøforeningen Beskyt Jammerland Bugt, og svaret er fint gengivet i nedenstående artikel fra Nordvestnyt.

Mens vi således venter på den næste offentlige høring – og ærgrer os over at Energistyrelsen mener at det visuelle overgreb på naturen helt forsvinder, hvis møllerne flyttes fra 4 til 6 km fra kysten – er det på sin plads at se på et andet udfordrende område for projektet.

De beregninger der pt. foreligger med hensyn til kollisionsrisiko, kommer frem til besynderligt lave risici for et så trafikeret farvand som Storebælt er. Dette er påpeget meget tidligt i projektet af Søfartsstyrelsen (ved myndighedshøringen) og gentaget senere af samme kompetente part og andre (ved den offentlige høring).

Bygherren – European Energy A/S – har i forbindelse med de såkaldte Hvidbogssvar kommenteret dette og også gentaget beregningerne med lidt ændrede forhold. Man kommer dog fortsat frem til risici der er besynderligt lave for et så trafikeret farvand i forhold til andre vindmølleprojekter i Danmark og eksempelvis Sverige. Dette gælder både sammenlignet med vindmølleparker tæt ved kysten samt længere til havs.

Men, som det jo er med sådanne modeller, at hvis der er en fejl i opsætning af modellen, da vil også efterfølgende beregninger være fejlbehæftede!

Beregningerne for havvindmøllerne i Jammerland Bugt er udført af Det Norske Veritas (DNV). Og de har jo ikke, trods mange fine titler og underskrifter om kvalitetssikring, imponeret ved det hidtidige arbejde. Her behøver vi vel blot erindre om deres antagelse om at tankskibe i Storebælt altid har slæbebådsassistance, samt deres roden rundt i storskibsruterne T og H.

Energistyrelsen anfører i Høringsvaret at man vil anmode om fornyede beregninger baseret på hvad der evt. vil være det endelige projekt.

Vi må i lyset af den rejste kritik på dette væsentlige punkt for miljøet langs kysterne, forlange at beregningen udføres af ny og uvildig tredjepart. Vi har meget begrænset tillid til DNV efter en nøje gennemgang af deres hidtidige arbejde.

Også de rejste kritikpunkter omkring radarudfald og aspekter i relation til Storebælts VTS-overvågning bør naturligvis indgå i det samlede risikobillede.




Foreningen Beskyt Jammerland Bugt er af miljømæssige årsager og med udgangspunkt i gældende lovgivning herom, modstandere af havvindmøller i Jammerland Bugt.

Vi støttes af de svenske miljømyndigheder, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet og mere end 5.000 bekymrede borgere.

Den grønne omstilling er nødvendig og havvindmøller er meget fornuftige, men de skal placeres på havet og ikke i en naturskøn bugt, der også rummer særligt og konventionsmæssigt beskyttet dyreliv.



Udgivet i Uncategorized | En kommentar

Havvindmøller bliver flyttet længere ud fra kysten…

Som det fremgår af nedenstående artikel, er energigiganten Vattenfall gået med til at flytte de havvindmøller der skal opstilles ved Vesterhav Syd 9 km ud fra kysten. Dette sker efter at det svenske firma har lyttet til den kraftige folkelige kritik af projektet, samt reageret på den seriøse kritik fra Energiklagenævnet.

Artiklen findes her: https://dbrs.dk/artikel/offentliggør-designudkast-vattenfall-vil-flytte-20-kystmøller-ud-på-ni-kilometer

Det er yderst positivt at et energiselskab lytter til de folkelige protester og reagerer med en bedre løsning. Vi håber at også Energistyrelsen anerkender den positive miljøpåvirkning af et sådant tiltag.

Det samme bør naturligvis også ske for Jammerland Bugt, hvor både de visuelle påvirkninger og de generelle miljømæssige belastninger af havvindmøller vil være meget voldsomme!

Det er dermed vores forventning at både European Energy A/S og Energistyrelsen tager ved lære af erfaringerne fra Vesterhav Syd, og flytter de eventuelle havvindmøller i Jammerland Bugt mindst 9 km ud fra kysten.


Foreningen Beskyt Jammerland Bugt er af miljømæssige årsager og med udgangspunkt i gældende lovgivning herom, modstandere af havvindmøller i Jammerland Bugt.

Vi støttes af de svenske miljømyndigheder, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet og mere end 5.000 bekymrede borgere.

Den grønne omstilling er nødvendig og havvindmøller er meget fornuftige, men de skal placeres på havet og ikke i en naturskøn bugt, der også rummer særligt og konventionsmæssigt beskyttet dyreliv.

Udgivet i Uncategorized | En kommentar

Brev til Energistyrelsen fra Beskyt Jammerland Bugt

Vi har tidligere beskrevet at Kalundborg Kommune ikke mener, at den naturskønne Jammerland Bugt er velegnet til gigantiske havvindmøller. Energistyrelsen selv angiver at den visuelle påvirkning af de påtænkte havvindmøller er endog “meget stor”. Dette projekt vil derfor påvirke lokalområdet signifikant.

Den lovgivningsmæssige baggrund for at der blev givet forundersøgelsestilladelse til European Energy A/S tilbage i 2012, er et af de områder miljøorganisationen Beskyt Jammerland Bugt søger belyst i et brev til Energistyrelsen.

Yderligere spørgsmål til Energistyrelsen er bl.a. baseret på det faktum, at den oprindelige tilladelse til at etablere kystnære havvindmølleparker under den såkaldte “åben dør” ordning var baseret på ønsket om at reducere omkostningerne for projektudvikler. Dette er ikke længere relevant, da prisen på “rigtige” havvindmølleparker er faldet markant siden 2012.

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt ser frem til svar fra Energistyrelsen.


Foreningen Beskyt Jammerland Bugt er af miljømæssige årsager og med udgangspunkt i gældende lovgivning herom, modstandere af havvindmøller i Jammerland Bugt.

Vi støttes af de svenske miljømyndigheder, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet og mere end 5.000 bekymrede borgere.

Den grønne omstilling er nødvendig og havvindmøller er meget fornuftige, men de skal placeres på havet og ikke i en naturskøn bugt, der også rummer særligt og konventionsmæssigt beskyttet dyreliv.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Godt Nytår og husk at støtte naturen i Jammerland Bugt

Som vi tidligere har omtalt, mener Energistyrelsen ikke at de hundredevis af indsigelser, der fremkom under VVM-høringen skal tillægges stor værdi. Kun spørgsmålet om påvirkning af fugle (havdykænder) kræver yderligere undersøgelse.

Dette kan læses på side 2 her: https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Vindenergi/hoeringsnotat_-_borgere_og_foreninger.pdfger.pdf

Nordvestnyt har den 16. december skrevet en kort opdatering om sagen, den kan læses her:

Alt i alt er det meget bekymrende, hvordan hensynet til naturen, gældende miljøregler og lovgivning samt påpegede miljørisici tilsidesættes. Og dette udelukkende for at et privatejet energiselskab skal tjene flest mulige penge.

Der er ingen rationelle grunde til at netop havvindmøller ikke flyttes ud på havet – hvor de hører hjemme – fremfor i en bugt med væsentlig biodiversitet, væsentlige rekreative værdier og stor lokal betydning, også erhvervsmæssigt.

Som det fremgår af artiklen kommer der endnu en borgerhøring, når alle detaljer for projektet er klar, inklusiv nye støjberegninger (spændende om disse nu, efter mange indsigelser, skal være retvisende), beskrivelse af fundamenter m.m. Foreningen Beskyt Jammerland Bugt er dog nervøse for om denne høring er reel eller om der er tale om (endnu…) en skinproces.

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt er af miljømæssige årsager og med udgangspunkt i gældende lovgivning herom, modstandere af havvindmøller i Jammerland Bugt.

Vi støttes af de svenske miljømyndigheder, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet og mere end 5.000 bekymrede borgere.

Den grønne omstilling er nødvendig og havvindmøller er meget fornuftige, men de skal placeres på havet og ikke i en naturskøn bugt.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Høringsnotat fremlagt. Ikke positiv læsning…

Energistyrelsen har nu fremlagt det såkaldte Høringsnotat. Dette notat rummer en række af de indvendinger der er indkommet i høringsperioden, projektmagers kommentar hertil og sluttelig hvorvidt Energistyrelsen vurderer om indsigelsen skal have indflydelse på projektet eller ej.

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt er i gang med en nøje gennemlæsning af notatet, men her følger nogle første iagttagelser.

Meget bekvemt er indvendingerne grupperet/sammenskrevet/”udglattet” inden der tages stilling hertil. Hermed kan man f.eks. ikke se hvorledes Energistyrelsen forholder sig specifikt til de separat punktopstillede indvendinger foreningen Beskyt Jammerland Bugt har opstillet i deres indsigelse.

Et eksempel: Man undgår fortsat at svare på hvordan lydberegninger fra projektmager – hvor store vindmøller i nærområdet fortsat ikke er medtaget – kan accepteres?

Dette er påpeget til Energistyrelsen adskillige gange i processen.

Her taler vi ikke om små hustandsmøller, men nyopførte og igangsatte vindmøller med mølleeffekt i MegaWatt klassen, der tilsyneladende ikke er medtaget i de meget væsentlige lydberegninger!

Man har ikke engang ulejliget sig at bede os udpege disse og tilsyneladende heller ikke selv været ude at besigtige området omkring bugten…?

For en række af miljøindvendingerne fra VVM-høringen anfører Energistyrelsen blot, at man agter at bede projektmager være opmærksomme herpå… det er vi så ikke helt trygge ved…

Og med hensyn til visualiseringer synes man det er helt ok, at møllerne ikke er gengivet korrekt samt at forståelige (og tidligt fremførte) ønsker om væsentlige visualiseringspunkter ikke er nødvendige.

Ej heller Kertemindes Kommunes meget forståelige ønsker herom imødekommes. 

Og at de anvendte billeder er optaget på et ikke repræsentativt tidspunkt eller med geografisk fuldstændig forkerte sigtbarhedsdata og deraf forkerte synlighedsprocenter, fører tilsyneladende ej heller til at projektmager anmodes at lave dette om så det bliver retvisende!

Foreningen er nu i gang med gennemlæsning af Høringsnotaterne: De er tilgængelige her:

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Vindenergi/hoeringsnotat_-_borgere_og_foreninger.pdf

og

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Vindenergi/hoeringsnotat_-_myndigheder.pdf

Foreningens indsigelse kan ses her: http://jammerlandbugt.dk/wp-content/uploads/2019/03/20190228-Indsigelse-JammBugtNearshoreFull-1.pdf

De nye regler der er vedtaget omkring høringer for sådanne kystnære havvindmølleparker betyder, at der kan forventes en ny høring når et eventuelt endeligt projektforslag foreligger.

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt er af miljømæssige årsager modstandere af havvindmøller i Jammerland Bugt. Vi støttes af de svenske miljømyndigheder, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet og mere end 5.000 bekymrede borgere.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Brev til Energistyrelsen vedr. ny støjberegning

Foreningen Beskyt Jammerland Bugts advokat, Brian Hebel Andersen har sendt nedenstående brev til Energistyrelsen. I brevet stilles adskillige spørgsmål til den nye støjberegning, der fremgår af den såkaldte hvidbog, jf. tidligere indlæg på denne hjemmeside. Når Energistyrelsen har svaret, vil vi skrive svaret her.

Vedr.: Aktuelt projekt Jammerland Bugt Havmøllepark.

Som advokat for NGO Beskyt Jammerlandbugt retter jeg henvendelse til Energistyrelsen vedrørende aktuelt projekt Jammerland Bugt Havmøllepark.

I Hvidbog – Myndigheder Jammerland Bugt Kystnær Havmøllepark er angivet nye beregninger af støj. Jeg forudsætter, at støj er beregnet i henhold til Vindmøllebekendtgørelsen  – BEK nr 135 af 07/02/2019. Vindmøllebekendtgørelsen bestemmer eksakte grænseværdier for støj. Beregningsmodeller er angivet i Bilag 1 til Vindmøllebekendtgørelsen.

Grænseværdier er eksakte størrelser som er bindende. Beregninger skal dokumentere, at grænseværdier er overholdt. Grænseværdier forudsættes i henhold til beregninger faktuelt overholdt efter opsætning af vindmøller. Med andre ord skal grænseværdier og beregninger sikre, at den faktuelle støj efter opsætning af møller ikke overstiger det tilladte niveau. Førnævnte selvfølgelig af hensyn til støjens påvirkning af mennesker.

Det er almindeligt videnskabeligt kendt, at beregninger af støj er forbundet med en vis usikkerhed. Jeg henviser til følgende, som blot er et udpluk af videnskabelige redegørelser:

‘Bulletin of Science, Technology & Society’, 2011 af Professor John Harrison, ‘Wind Turbine Noise’. På side 4 “Deficiencies With Present Noise Regulation” anføres bl.a. følgende:

“The authors of noise prediction algorithms appreciate that there is uncertainty in the calculations. For instance, the manual for ISO 9613-2 puts the uncertainty at +/- 3 dBA for a
source to receptor distance in the range 100 to 1,000 meters.
The turbine makers know that there is variability in manufacture; this is put at +/- 1 or +/- 2 dBA. Combining these, the predictions can be no better than +/- 4 dBA. This uncertainty is
ignored by the wind energy developers and by the regulatory authorities. This is despite the fact that the final siting plans are signed off by professional engineers and approved by
professional engineers.”

På side 5 “The Way Ahead” anføres bl.a. følgende:

“Uncertainty in design calculations is the norm in engineering practice. The +/- 4 dBA is real and should be tolerated in the noise prediction calculation. For the wind developers, erring on the side of caution could protect their very large investments when testing for compliance does become the norm.”

Artikel 2017: “Wind Farm Noise Uncertainty: Prediction, Measurement and Compliance Assessment” udgivet i “Acoustics Australia” af  professorerne Kristy Hansen, Branko Zajamsek og Colin H. Hansen. I Abstract anføres følgende:

“In most jurisdictions containing wind farms, base noise limits have been set by local regulatory authorities, with the intention of protecting the amenity of surrounding communities. It is a standard requirement that during the planning process for a new wind farm, the developer  demonstrates that the proposed wind farm will comply with the relevant limits. At present, results from noise prediction models are commonly presented without uncertainty values, despite the fact that simplifications and approximations have been made in the models. Therefore, when prediction models indicate that the wind farm will generate noise within 3 dB of base noise limits, it is likely that these limits will be exceeded. Despite the fact that regulatory authorities often require that compliance measurements are taken to validate predictions of wind farm noise, it is very difficult to make substantial changes to noise emissions, without a corresponding reduction in electrical power output. Current methods of compliance assessment do not provide an indication of the amount of time that wind farms exceed allowable noise limits as they focus on ‘average’ levels only. Therefore, it is possible for wind farms to exceed allowable limits on a regular basis, and by significant margins. Hence, a more conservative approach is warranted during wind farm noise prediction and it is proposed that the upper level of the uncertainty estimate of the prediction model should not be permitted to exceed the allowable level.”

 I “Wind Farm Noise: Measurement, Assessment and Control” af Kristy Hansen, Con J. Doolan og Colin Hansen side 35 anføres:

Adjustment for uncertainties. Any noise level calculated using a generally accepted propagation model with down-wind conditions included, should have a 4 dBA added to the calculated level to account for uncertainties in turbine sound powers and uncertainties in the propagation model parameters.”

Energistyrelsen bedes besvare følgende spørgsmål:

  1. Er beregninger af støj angivet i ovennævnte hvidbog foretaget i henhold til Vindmøllebekendtgørelsen  – BEK nr 135 af 07/02/2019?
  • Er anvendte støjberegningsmodul i støjberegningsprogrammet WindPRO valideret af støjmålinger til anvendelse af beregning af støj over vand og i bekræftende fald over hvor lang afstand? I bekræftende fald bedes dokumentation for akkreditering fremsendt.
  • Er oplyste værdier for støj i hvidbog tillagt usikkerheder ved beregning, og i bekræftende fald hvad er da størrelsen af den tillagte usikkerhed?
  • Flere støjberegninger er meget tæt på grænseværdier. Hvordan forholder Energistyrelsen sig til usikkerhed ved beregning af støj ved vurdering af om støjgrænser er overholdt?

I forbindelse med pågående undersøgelser af nye beregninger af støj anført i Hvidbog – Myndigheder bedes Energistyrelsen endvidere venligst besvare nedennævnte spørgsmål:

I Hvidbog – Myndigheder side 25 er anført følgende:

Besvarelse: Der er gennemført nye støjberegninger for projektet i henhold til den nyevindmøllebekendtgørelse af 7. februar 2019. Støjberegningerne er udført i programmet WindPRO ved modulet ”decibel”.

WindPRO er udviklet af EMD International A/S. EMD International A/S oplyser, at WindPRO inkluderer landespecifikke beregningsmodeller. For Danmark anføres om WindPRO følgende – se https://www.emd.dk/windpro/windpro-modules/environment-modules/decibel/

“Denmark; The Guidelines of the Dept. of Environment, 2015 (including low Frequency)”

  • Kontrollerer Energistyrelsen, at den i Hvidbog – Myndigheder anvendte beregningsmodel opfylder krav i Vindmøllebekendtgørelsen 2019?

I Hvidbog – Myndigheder side 27 Tabel 1 og 2 og side 28 Tabel 3 definerer European Energy, hvilke punkter, der er støjfølsomme og ikke støjfølsomme. Det antages, at førnævnte sker i henhold til Vindmøllebekendtgørelsen § 2, nr. 7.

  • Er Energistyrelsen i besiddelse af kort, som viser hvilke områder ved Jammerland Bugt, som er henholdsvis støjfølsomme og ikke støjfølsomme?
  • Er Energistyrelsen i besiddelse af støjkort udarbejdet på baggrund den i Hvidbog – Myndigheder beregnede kumulativ støj? Vi er bekendt med, at det nu anvendte støjberegningsprogram Modul WindPRO / Decibel producerer kort over støjbelastning med ISO kurser for beregnet støjniveau i området. De kort anmoder jeg om at få tilsendt.

Det bemærkes, at kumulativ støj jfr. Tabel 3 er meget tæt på grænseværdier – 0,2 decibel. Førnævnte forudsætter, at områder er defineret korrekt. I modsat fald er grænseværdier overskredet væsentligt. Det er derfor relevant at udarbejde detaljerede kort visende støj og henholdsvis støjfølsomme og ikke støjfølsomme områder.

  • Er Energistyrelsen af EE blevet oplyst om værdi af variabler ved beregninger af støj? I bekræftende fald bedes værdi af variabler oplyst.
  • Hvorfor er nogle af de største eksisterende vindmøller i området fortsat ikke medtaget?

Med venlig hilsen

Brian Hebel Andersen

Udgivet i Uncategorized | 2 kommentarer