Referat af generalforsamling i Beskyt Jammerland Bugt

Søndag den 18. oktober 2026 blev der afholdt en velbesøgt generalforsamling i miljøforeningen Beskyt Jammerland Bugt.

Agendaen var som det fremgår af vedtægterne, der kan findes andetsteds på denne hjemmeside.

Formanden Ole Nyvold afgav indledningsvis den årlige beretning, der denne gang var relativt kortfattet.

Ole fortalte om den retssag, som foreningen har anlagt med Energiklagenævnet, og omtalte det meget positive element, at foreningen har fået bevilget fri proces af Civilstyrelsen.

Dette er naturligvis positivt ud fra et økonomisk perspektiv, men også yderst positivt fordi Civilstyrelsen dermed vurderer at foreningen har en fornuftig/rimelig sag.

Retssagen er anlagt ved Helsingør ret og skal bedømmes af tre byretsdommere.

Ole fortalte yderligere at TotalEnergies er stoppet som hovedsponsor af projektet i Jammerland Bugt! Dette skyldes hvad man kalder “skalaproblemer”, hvorved menes at projektet er for småt til at give et ordentlig økonomisk afkast.

Efter Formandens beretning blev regnskabet fremlagt og godkendt, derefter blev bestyrelsen genvalgt. Regnskabet findes forneden på denne side.

Hernæst fortalte foreningens advokat Brian Hebel Andersen yderligere om retssagen og omtalte at det er yderst sjældent at foreninger får fri proces, så det var han meget tilfreds med.

De emner som foreningen forfølger overfor Energiklagenævnet er følgende:

  1. Støjgenerne er ikke behandlet korrekt
  2. Problemstillingen med flagermus bliver ikke behandlet korrekt (samtlige flagermus i Danmark er strengt fredet og de er en del EU’s Habitatdirektiv IV)
  3. Den givne miljøvurdering af projektet er ikke i overensstemmelse med EU’s regler
  4. Forundersøgelsestilladelsen er ikke givet til det projekt, der blev godkendt
  5. Forundersøgelsen er ikke lavet med korrekt visualisering

Retssagens indledende fase er i gang nu, men egentlige retsmøder bliver formodentligt først startet i 2028.

Desværre må European Energy A/S gerne arbejde videre med projektet, så længe retssagen kører og det gør de!

Det er derfor meget vigtigt at alle, der holder af naturen i Jammerland Bugt, fortsat støtter op om projektet og MEGET gerne får meldt hele familien og alle venner ind i Beskyt Jammerland Bugt!

Tilmelding foregår under punktet “Hjælp os!”

Her er regnskabet for det seneste regnskabsår:

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.