Kære medlem af Foreningen Beskyt Jammerland Bugt
Klagen realitetsbehandles hos Energiklagenævnet
Foreningen Beskyt Jammerland Bugt arbejder fortsat på at få tilbagekaldt Energistyrelsens etableringstilladelse for havvindmølleprojektet i Jammerland Bugt, hvilket foregår i form af en klage som for tiden realitetsbehandles af Energiklagenævnet.
Der forventes afklaring af vor klage senest i juni måned 2025, dvs. i løbet af de næste måneder. Der pågår en del korrespondance mellem Energiklagenævnet og de forskellige parter, og vi er som Forening bag klagen bl.a. blevet bedt om at uddybe visse klageforhold, hvortil vi har søgt opbakning hos professionelle rådgivere med stærke kompetencer i relevante faglige og juridiske forhold.
Frivillige bidrag samt fremskyndelse af kontingentbetaling
Foreningens økonomiske formue er derfor naturligt mindsket, hvilket indebærer, at vi anmoder om, at I som medlemmer meget gerne må fremskynde den normale årlige kontingentbetaling og/eller evt. indbetale et frivilligt bidrag, så vi kan få polstret vor kassebeholdning til eventuelle yderligere rådgivningsomkostninger.
Vi er taknemmelige for alle beløb!
Beløb kan indbetales på foreningens konto i Sparekassen Sjælland-Fyn
Reg.nr 0516 Konto nr. 0000356118
Årligt kontingent for Private medlemskaber er 150,00 kr.
Venligst oplys Navn(e) på indbetalingen.
Årligt kontingent for Grundejerforeninger er 30,00 kr. pr. medlem (fx er det samlede kontingentbeløb 900,00 kr. for en Grundejerforening med 30 medlemmer. Venligst oplys GF-Navn på indbetalingen.
Spørgsmål eller beskeder vedr. medlemskab, kontingent eller sponsorat kan sendes til: kassererjammerlandbugt@yahoo.com
Informationsmøde i Svallerup Forsamlingshus mandag den 21. april kl. 10:00 (2. påskedag)
Informationsmøde om status på Havvindmølleprojektet og Foreningens klage afholdes mandag den 21. april 2025 i kl. 10:00 i Svallerup Forsamlingshus. Her vil bestyrelsen berette nærmere om aktuel status på Foreningens klage over etableringstilladelsen. Alle medlemmer er velkomne.
Vigtigt dato: Den 18. marts 2025 kl. 23:59 – sidste frist for anmeldelse af værditab
Husk at du kan ansøge om værditabserstatning på din ejendom som følge af havvindmølleprojektet. Det koster 4.000,00 kr. at ansøge om værditab. Bemærk dog, at beløbet refunderes sammen med evt. erstatning, hvis taksationsmyndigheden kommer frem til, at din ejendoms værdi påvirkes negativt i størrelse > 1% eller såfremt havvindmølleprojektet ikke realiseres.
Såfremt taksationsmyndigheden kommer frem til, at du ikke har krav på erstatning eller at denne er mindre end 1%, så refunderes de 4.000,00 kr. ikke.
Forhold som kan udløse værditabserstatning er bl.a. visuelle gener eller støjmæssige gener, hvilket vil være individuelt for de enkelte ejendomme, men en erstatning vil også kunne begrundes med en generel værdiforringelse af hele området, da dette jo i sig selv kan påvirke prisen på ens ejendom negativt.
Der kan anmeldes værditab på taksationsmyndigheden.dk og det er ganske enkelt og nemt at udfylde anmeldelsen. Gebyret på 4.000,00 kr. betales til sidst under anmeldelsen og klares nemt med Mobilepay eller Betalingskort. Der forefindes ligeledes en god vejledning samt information om værditabsordningen på siden.
På vegne af bestyrelsen i Foreningen Beskyt Jammerland Bugt
Tak fordi I vedbliver med at arbejde for en bæredygtig grøn omstilling og derfor IKKE opstilling af 16 gigantiske kystnære højmøller.