Skarp miljø-faglig kritik fra Finland.

Nu foreligger der svar fra miljømyndigheder og en række relevante kompetente organisationer i Finland vedr. havvindmølleprojektet i Jammerland Bugt. Omkringliggende landes myndigheder skal spørges ved sådanne projekter der kan/vil have interregional/interstatslig betydning.

Og svaret fra Finland er en meget stærk kritik af både den fremsendte Miljøredegørelse samt hørings-proceduren!

Finnerne retter skarp kritik af følgende miljø-faglige forhold:

  • Det fremlagte er utilstrækkeligt og undervurderer effekten for trækkende fugle.
  • Man finder det stærkt sandsynligt at overvintrende fugle bortskræmmes i og omkring anlægget, en effekt der grundet områdets store fuglemæssige betydning for eksempelvis opfedning af edderfugle, vil kunne mærkes i Finland
  • Man finder ikke at det fremlagte tilfredsstillende belyser forhold omkring vandgennemstrømning til og fra Østersøen, dette påvirker både vandkvalitet og marine øko-systemer i Østersøen.
  • Konstruktionsfasen mulige negative indflydelse på vandringen for den truede europæiske ål, denne vandrer fra Nordsøen til Østersøen.
  • Man har bekymringer for skibstrafik-sikkerheden.

Finnerne har udtrykker klar utilfredshed med i hast at modtage materialet i sommerperioden, hvor mange relevante fagpersoner er på ferie, samt at tidsfristen for svar har været langt kortere end for den danske høring. Dette har betydet at ikke alle finske interessenter har kunnet nå at læse materialet og afgive høringssvar.

Der foreligger således nu yderligere skarpe miljø-faglige indsigelser mod det fremlagte materiales tilstrækkelighed, korrekthed og/eller konklusioner fra både danske og udenlandske kompetente myndigheder og organisationer eksempelvis den danske Miljøstyrelse, Danmarks Naturfredningsforening, Svenske Birdlife, Den tyske NABU, Danske Ornitologers Forening (Vestsjælland) og nu også fra finsk side.

Hvorledes den danske Energistyrelse op mod høringen har kunnet komme frem til, at de ikke mener der vil kunne være væsentlige miljømæssige gener ved det fremlagte projekt, er en komplet gåde!

Med de fremkomne høringssvar står det klart, at projektet i bugten vil kunne have væsentlig negativ miljømæssig påvirkning for bl.a. fugle, flagermus, marsvin, vandkvalitet og vandgennemstrømning. Hertil kan lægges at vindmølle-støjkvoten for områder langs bugten ”er opbrugt” og yderligere støj fra nye vindmølleanlæg derfor ikke kan accepteres.

Nu må foden sættes ned og projektet – som i øvrigt er et helt andet end det oprindeligt ansøgte – afvises!

Projektmager har ikke evnet, villet eller kunnet fremlægge den fornødne dokumentation her 9 år efter at denne skulle have været fremsendt!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.