Vi vil i de kommende uger løbende orientere om de ting vi har fundet i VVM-materialet. Der er mange tilfælde af manipulationer, groteske fejl og mystiske udeladelser. Vi er rystede og vil her løbende delagtigøre læserne i noget af dette… Syvende emne handler om risikoen for kollision mellem skibe og havvindmøllerparken. Også lidt teknisk, men helt grotesk fejlagtige data fremstår tydeligt for enhver.
Kollisionsrisiko… jamen jamen…
VVM-materialet for Jammerland Bugt indeholder sandsynlighedsberegninger for risikoen for uheld mellem skibe og havvindmøllerne. Der erindres her om, at Jammerland Bugt Havvindmølleparken ligger lige op ad storskibsruten (”T-Ruten”) i Storebælt, som er en af Danmarks mest trafikintensive ruter til havs.
Det konkluderes i det fremlagte VVM-materiale, at der vil gå ca. 111.700 år før en ”skib til mølle” kollision indtræder og 5.873 år før et drivende skib rammer Jammerland Bugt havvindmølleparken… Husk disse store tusindtal!
Det kan være svært for lægmand, at vurdere de indviklede beregninger der ligger til grund for disse tal, men det det er meget let at tjekke tilsvarende tal for andre havvindmølleparker i danske farvande:
• For havvindmølleparken oppe ved Anholt kom man indledningsvist frem til en beregnet kollision ca. hvert 10’ende år. Med et større arbejde med omlægning af internationale skibsruter er risikoen nu nedbragt til en kollision mellem hvert 100 og 200 år.
• For parken Rødsand 2 kom man indledningsvist frem til kollision hvert 19’ende år – med en række tiltag er dette nu nedbragt til hvert 23’ende år.
• For Kriegers Flak er kollisionsrisikoen nede omkring en kollision hvert 9’ende år for fiskefartøjer og ca. hvert 72. år for alle bådtyper under ét.
Enhver kan se, at disse tal i den grad står i skærende kontrast til det, der nu er lagt frem i VVM-materialet for Jammerland Bugt projektet, der jo som bekendt er beliggende lige op ad en af Danmarks mest trafikerede storskibsruter!
Laver man grin med os? Er man fløjtende ligeglad med miljøkatastrofer i indre danske farvande? Er det den rablende forkerte slæbebåds-antagelse for tankskibe, som DNV (Det Norske Veritas) har præsenteret, der spiller ind?
Hvor er kvalitetssikringen, der jo har pågået i mere end 3 år?
Søfartsstyrelsen påpegede klogt dette forhold overfor Energistyrelsen helt tilbage i brev af 15/3 2017, men det har tilsyneladende ikke ført til yderligere granskning eller andet ?
Lytter/læser Energistyrelsen til hvad der direkte meddeles dem? Det bedyrede Kontorchefen jo ellers i Kalundborg forleden, her hørte vi fra samme at særligt Søfartsstyrelsen har en høj stjerne som kompetent partner…
Vi frygter at det er en skin-proces vi er vidne til…?
Nu må dette vanvid stoppe, VVM-materialet har – åbenlyst for enhver – ikke den fornødne kvalitet og projektet må afvises!