Søndag den 17. maj 2015 afholdes der stiftende generalforsamling i foreningen “Beskyt Jammerland Bugt”. Som det fremgår af vedhæftede referat, var mødet en stor succes med ca. 200 deltagere. Der blev nedsat en bestyrelse og vedtægterne blev vedtaget, ligesom der blev defineret adskillige arbejdsgrupper, der umiddelbart starter kampen mod havvindmøllerne i Jammerland Bugt.
Nedenfor findes vedtægterne for foreningen.
Vi arbejder pt på at få oprettet en bankkonto, hvorefter vi vil åbne for mulighed for at indmelde sig i foreningen.
Tak for en ualmindelig god stiftende generalforsamling, med rigtig mange væsentlige informationer, hvor det lykkedes at få det hele – næsten – på plads.
Bestyrelsen synes meget kompetent til at varetage det krævende job og med hvilken lethed der blev valgt medlemmer til alle poster, fra formand til suppleanter og revisorer.
Nu er bestyrelsen der, vedtægterne er vedtaget, undergrupperne er etableret og skal nu finde ben at stå på. Vi venter på en konto-oprettelse til indbetaling og så skal der arbejdes, for det haster.
Den radikale klimaminister Rasmus Helveg Petersen vil gøre alt for at forkorte tiden til han kan få etableret de kystnære vindmølleparker. Dette på steder hvor disse tidligere er blevet afvist. Har vi en ny á la DONG sag, hvor en minister totalt forfejler sit job som minister, uanset at der er noget ?
Må jeg henlede opmærksomheden på:
Berlingske 15.5.2015 under DEBAT om Klimaministeren.
Berlingske 15.5.2015 under læserne skriver: Prisen værd (om de radikales forfejlede energipolitik)