Foreningen Beskyt Jammerland Bugt – der kæmper for naturen og miljøet i bugten – har skrevet en indsigelse til høringsprocessen på ikke mindre end 94 sider.

Indsigelsen fokuserer på mange stærkt kritisable elementer i projektet og er udarbejdet af flere eksperter, heriblandt ingeniører, ornitologer, advokater, arkitekter m.fl. samt det rådgivende ingeniør- og arkitektfirma SWECO.

Her findes et link til indsigelsen:

Hvis man synes de 94 sider er lidt voldsomt at gå i gang med er her et kortere sammendrag:

Sammenfatning for indsigelsen, ikke teknisk

“Lokalområdet ved Jammerland Bugt ved Kalundborg har gennem en periode på næsten 10 år været tvunget til at leve med en betydelig usikkerhed om, hvorvidt Kalundborg kommunes største rekreative område kunne bevares eller om området skulle omdannes til et industriområde gennem etableringen af en kystnær havvindmøllepark med 16 styk 256 meter høje Storebælts-pylonlignende møller. 

I februar 2019 var den seneste version af VVM-redegørelsen i offentlig høring. Som en konsekvens af Energiklagenævnets afgørelse af 18. december 2018 blev projektudvikleren og Energistyrelsen pålagt at udarbejde et tillæg til VVM-redegørelsen. Tillægget skulle omhandle det konkrete projekt. Energistyrelsen og projektudvikleren har i konsekvens af Energiklagenævnets afgørelse valgt at udarbejde en helt ny Miljøkonsekvensrapport. Forud for denne endelige Miljøkonsekvensrapport har Energistyrelsen gennemført en Idefasehøring og i forlængelse heraf har Energistyrelsen i to omgange offentliggjort et Afgrænsningsnotat for projektet i Jammerland Bugt. Som det fremgår senere, er vi af den opfattelse, at projektet, som nu er i offentlig høring, ikke kan rummes indenfor den udstedte forundersøgelsestilladelse fra juni 2014.

Siden projektudvikleren – European Energy i juni 2015 afleverede den såkaldte “endelige” VVM-redegørelse er der sket en række skelsættende ting i og omkring Jammerland Bugt.

Miljøtilstanden i bugten er ikke længere i “god økologisk tilstand”.

Årsagen hertil skal bl.a. søges i, at Kalundborg Havn i 2018 gennemførte en meget stor klapning af havneslam. Anvendelsen af Jammerland Bugt som losseplads har uden tvivl medvirket til, at antallet af blåmusling banker er dramatisk reduceret. Det indebærer, at edderfuglenes spisekammer er formindsket i en sådan grad, at antallet af optalte og herigennem antallet af beregnede individer er reduceret betragteligt. Det helt afgørende punkt er dog, at fagfolkene, der har udarbejdet afsnittet om edderfugle mv. slet ikke har haft øje for eller tilsyneladende faglig viden om den massive klapning, der er gennemført mellem fugletællingerne i 2014/2015 og de seneste fugletællinger i 2020-2022. Den manglende faglighed i det fremlagte høringsmateriale omkring fuglene har som konsekvens, at det ikke kan bruges som beslutningsgrundlag i relation til udstedelsen af en etableringstilladelse.

Det er med udtalt undren, at European Energy fremlægger en høringsrapport på støjområdet, der indeholder en ikke eksisterende adresse. Sammenholdt med tidligere materiale i sagen tyder det på, at projektudvikleren bevidst har valgt denne fremgangsmåde i et forsøg på at sløre, at støjgrænserne i vindmøllebekendtgørelsen ikke er overholdt ved Svallerup Strand. Det må give Energistyrelsen nogle overvejelser af strafferetlig karakter, når beslutningsgrundlaget objektivt og bevidst er forkert. Det må være ødelæggende for tillidsforholdet mellem projektudvikleren og Energistyrelsen.   

Herunder er anført et sammendrag over en række af de forhold der gør Bugten uegnet til et havvindmølleprojekt som det foreslåede. De fleste af punkterne gennemgås enkeltvis i efterfølgende kapitler med uddybning samt relevante referencer. Nedenstående er derfor netop et sammendrag, der for en række af punkterne viser, hvorledes disse (enten enkeltvis, grupperet eller samlet) gør at et projekt som det ansøgte, ikke er miljømæssigt forsvarligt i Jammerland Bugt.

Bugten er væsentlig for en række truede dyrearter. Dette gælder både tandhvalen marsvin (Bilag IV art i EU’s Habitatdirektiv) samt eksempelvis Edderfugl (rødlistet på EU plan). Jammerland Bugt har alle år været kendt for marsvin og ses i de officielle optællinger fortsat at være et væsentligt sted for disse. Og bugtens bestand af edderfugle er meget stor og overstiger langt væsentlighedskriteriet for udpegning af netop fuglebeskyttelsesområder.

Begge nævnte dyrearter har længe været truede og derfor medtaget i omtalte beskyttelser, men aktuelt er situationen de senere år blevet kritisk forværret for begge arters vedkommende. For marsvin viser seneste officielle optælling (SCANS IV- 2022) eksempelvis mere end en halvering af antallet af marsvin i de indre danske farvande i forhold til forrige tælling i 2016. Også edderfuglen er i markant tilbagegang. DOF/Birdlife.dk har i seneste officielle tælling i 2020 konstateret at på landsplan er hver 3. ynglende fugl forsvundet de seneste 10 år, størst tilbagegang i Øst-Danmark herunder Storebælt. Det er nærliggende at antage, at dele af denne tilbagegang kan tilskrives den gennemførte klapning i netop Jammerland Bugt.

Beskyttelsen af marsvin som Bilag IV art betyder, at der ikke tillades forstyrrelse af disse. Projektet vil indiskutabelt give forstyrrelse (og risiko for fysisk skade på dyrene) særligt i forbindelse med anlægsarbejdet men også siden qua vindmøllernes støj. Den fysiske skade på dyrene i forbindelse med anlægsarbejdet foreslås i projektmaterialet imødegået ved indledende bortskræmning….men det er jo i den grad også i sig selv en forstyrrelse. Anlægsarbejdet foreslås i øvrigt udført i bæltmarsvins drægtigheds- og opfostringsperiode, hvilket naturligvis er uacceptabelt.

Havvindmølleprojektet er med sine meget høje møller synligt over meget store afstande på Vestsjælland, Odsherred, Fyn, Samsø og Sejerø. Havvindmølleprojektet vil have indflydelse på oplevelsen af landskabet. Dette står helt korrekt anført i Miljøkonsekvensrapportens afsnit 9.1.1, her står blandt andet ” Havmøller vil medføre en visuel påvirkning, som kan have betydning for opfattelsen og oplevelsen af kystlandskabet og dermed have en betydning for folk, der bor eller færdes langs de omgivende kyster på Sjælland, men også fra Fyn og de omgivende småøer”. Projektet er placeret så det er meget synligt fra en lang række nationalt/regionalt/kommunalt udpegede sårbare og/eller karakteristiske landskaber i nærheden af projektområdet. Et kort over sådanne områder kan ses som figur 9.11 i den fremlagte Miljøkonsekvensrapport. Her ses eksempelvis, at netop indenfor hvad der her kaldes indre og ydre nærzone optræder betragtelige sådanne områder. Meningen med udpegningen af disse områder er, at landskaberne skal friholdes for tekniske anlæg, der visuelt eller støjmæssigt påvirker oplevelsen af landskabet. Den foreslåede havvindmøllepark påvirker lige præcist disse landskaber visuelt og støjmæssigt for visse af de karakteristiske/sårbare områder er påvirkningen ”meget stor- som store elementer der dominerer oplevelsen af landskabet (side 471, 472 mv. )”. Samfundsnødvendige anlæg vil undtagelsesvis kunne tillades, hvis de ikke med rimelighed kan henvises til en placering ude for områderne. Det påtænkte anlæg opføres af en privat investor og udgør i denne sammenhæng på ingen måde et samfundsnødvendigt anlæg.

Meget er ændret omkring bugten siden den oprindelige projektansøgning (2012). Der også sket væsentlige ændringer siden forrige Miljøkonsekvensrapport/VVM 2015 -2018 i og omkring bugten samt mht. lovgivningsstof. Her skal gives nogle væsentlige eksempler:

• I løbet af året 2018 er der i bugten som allerede omtalt foretaget en klapning/dumpning af i alt 925.000 m3 havneslam i området. Dette svarer til mere end 30.000 lastbillæs med hver 40 ton! Mængden svarer i runde tal til hvad der forventes fjernet i forbindelse med det gigantiske oprydningsarbejde efter Nordic Waste jordskredene. Dette havneslam har udfordret og forringet miljøtilstanden for bugten. Det har haft indflydelse på blåmuslingforekomsterne og forringet dykændernes, herunder bl.a. edderfuglenes, fødemuligheder heri.
• Der er implementeret skrappere krav mod forringelse af vandkvalitet også det kystnært vand i forbindelse med vandrammedirektiv og tilhørende bekendtgørelser. Disse gælder som nævnt netop også det helt kystnære vand.
• Bugten har ikke længere ”God økologisk tilstand” som den (igen) skal opnå om få år iht, Vandrammedirektivet. Et anlægsarbejde som det ansøgte er uforeneligt med at opnå Vandrammedirektivets krav.
• Naturpark Åmosen omfatter områder helt ud til og med områder ved Bjerge Sydstrand, Ornum samt arealer af Reersø, alle området der grænser ud til Bugten. Dette er nu vist med tydelig skiltning i nævnte områder. Naturparken er udbygget og har fået etableret ekstra adgangsveje der netop skal vise de karakteristiske landskaber denne indeholder eller giver udsigt til. Det visuelle indtryk vil indiskutabelt forstyrre dette væsentlige element for Naturparken. Parkens nærhed og inklusion af dele af det kystnære miljø mod Bugten vil blive forstyrret i forbindelse med anlægsarbejde og have betydning mht. føde og opholdsområde for en række af de dyrearter Naturparken forsøger at beskytte.
• Mange omkringliggende områder omkring bugten på både Sjælland og Fyn er udpeget som karakteristiske og/eller sårbare landskaber. Røsnæs er senest tilligemed udpeget som national Naturkanon blandt andet grundet det karakteristiske landskab samt netop udsigten herfra. I 2024 har Miljøstyrelsen direkte gjort indsigelse mod et større anlæg på Røsnæs netop med begrundelse i at et sådant anlæg ”…vil være særdeles problematisk, da det ikke kan ske uden at tilsidesætte landskabernes særlige karakter og særlige visuelle oplevelsesmuligheder…”. Den visuelle påvirkning fra det foreslåede havvindmølleprojekt i Bugten er ubestridt meget stor (visse steder ”dominerende”). Samme forhold som Miljøstyrelsen gør tydelig opmærksom på (for andet anlæg) gør sig derfor de facto også gældende for det meget store tekniske anlæg som Havvindmølleparken er og med den visuelle påvirkning den iht. Miljøkonsekvensrapporten vil have for de mange udpegede landskaber i og omkring bugten inklusive Asnæs/Røsnæs.
• De dyr som nyder særlig beskyttelse som marsvin og edderfugl har begge de seneste år vist markant tilbagegang ved seneste officielle tællinger. Dette betyder at beskyttelsen af disse netop nu er endnu mere vigtig og at forsigtighedsprincippet i den grad bør iagttages, når de nødvendige skøn udøves.
• Der er nye retningslinjer for, hvorledes flagermus skal optælles i forbindelse med vindmølleparker.

Bugten er på det seneste ekstra udfordret, det viser eksempelvis seneste fugle-, marsvine- samt blåmuslingtællinger samt generel miljøtilstandskontrol i tilknytning til Havmiljøplan/Vandrammedirektiv mv. Opførelsen af et så stort teknisk anlæg som det ansøgte med nedramning af pæle til møllerne, jack-up skibe, nedgravning/pløjning af kabler, opbygning af afværge-rev dumpning af store norske sten samt måske sprængning af u-eksploderet ammunition vil indiskutabelt føre til forringelser af den miljømæssige tilstand for Bugten samt forringelser for blandt andet de truede (og konventionsmæssigt beskyttede) fugle og havpattedyr. Dette vil samlet føre til en forringelse af miljøkvaliteten i Bugten, der indtil for få år siden havde betegnelse ”god økologisk miljøtilstand”, En sådan forringelse er uacceptabel og strider mod vedtagne og anerkendte vandmiljømål og beskyttelse af specifikke arter. Etablering af et sådant teknisk anlæg trækker også i den forkerte retning i forhold til, at Danmark både til lands- og vands er langt bagefter vedtagne målsætninger og om fri/beskyttet natur i forhold til EU og nationale regler.

Bugten hvori man ansøger om at lægge havvindmølleparken er et meget anvendt rekreativt område. Bugten er med sit smukke landskab og fravær af eksempelvis havne unik. Her er et meget stort antal sommerhuse (Svallerup, Bjerge Nordstrand, Bjerge Sydstrand, Ornum samt Reersø), 5 campingpladser, pladser for mobilhomes, kolonier samt lystbåde havne på både Reersø samt i Kalundborg. Der er dertil netop anlagt 2 nye sommerhusområder, hvor salget af grunde og opførelsen af sommerhuse er påbegyndt. Mennesker har brug for muligheder for afslapning og både støj, blinkende lys samt den uangribelige voldsomme visuelle påvirkning af det store tekniske anlæg fremmer ikke det rekreative element. Med 16 styk 256 meter høje og meget dominerende havvindmøller placeret relativt tæt under land vil beskueren uden tvivl blive efterladt med et indtryk af, at der er tale om et industriområde og ikke et rekreativt skattet område. Selvom Energistyrelsen stædigt har fastholdt, at visualiseringer ikke inddrages i vurderingen af, om der kan gives etableringstilladelse, så må og skal denne dimension inddrages i en Miljøkonsekvensvurdering. I yderste konsekvens kunne projektudvikleren, hvis teknologien ellers tillod det, kunne opføre én havvindmølle med en samlet kapacitet på 240 MW. Denne mølle ville så have en højde på mellem 2-4.000 meter og stå ca. 12-13 km fra nærmeste kyst.  

Anlægsfasen vil betyde en meget stor negativ påvirkning af det rekreative element for bugten med både støj, skibstrafik i bugten og sejladsforbud, sedimentophvirvling heraf måske forurenet sediment med oprindelse fra dumpning (klapning) af havneslam. Også i driftsfasen vil støjen for området øges betragteligt og i visse områder overstige gældende støjgrænser.

Som anført indledningsvist er Kalundborg Kommune imod projektet, et forhold der må veje meget tungt. Kalundborg Kommune er bestemt ikke imod grøn energi hvad talrige initiativer, anlæg og aktiviteter i Kommunen beviser. Men prisen for natur, landskab og mennesker er her for høj ved den aktuelle placering i Jammerland Bugt.

I ovenstående sammenfatning er anført mange enkelt-punkter, der viser havvindmølleprojektets uegnede placering. For vurderingen af et projekt som det foreslåede gælder, at såvel de individuelle punkter skal vurderes såvel som naturligvis den samlede belastning herunder også indvirken fra andre faktorer og forhold indgår.

Ovenstående sammenfatning viser, at det foreslåede projekt på den aktuelle placering kolliderer med rigtig megen anden lovgivning og aftalte miljømål omkring beskyttelse af truede dyrearter, beskyttelse af vandmiljø, natur og særligt og/eller sårbart landskab. 

Den samlede pris for havmiljø, natur, landskab og rekreativt miljø er ganske enkelt for høj, et forhold der er forstærket af de ændringer, der har fundet sted og kunnet konstateres i og omkring Jammerland Bugt i det langstrakte ansøgningsforløb.”

Nu afventer vi Energistyrelsens kommentarer til de mange indsigelser, og vi håber alle at de stærkt kritisable forhold i projektet får Energistyrelsen til at træffe den eneste fornuftige beslutning for natur, miljø og mennesker, nem at projektet afvises.

Beskyt Jammerland Bugt støttes af de svenske miljømyndigheder, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet, Kalundborg Kommune og flere end 5.000 bekymrede borgere.

Den grønne omstilling er nødvendig og havvindmøller er meget fornuftige, men de skal placeres på havet og absolut ikke i en naturskøn bugt, der rummer særligt og konventionsmæssigt beskyttet dyreliv.

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt støtter til fulde den grønne omstilling!

Husk at staten opgav at opføre havvindmøller i Jammerland Bugt, da man mente at det ville blive alt for stor en belastning af området. European Energy A/S fandt et hul i loven – om åben dør – og gik i gang med et projekt, der med den nugældende lovgivning ikke ville kunne gennemføres. European Energy A/S, har derfor ikke handlet i ”god tro” og projektet burde for længst være opgivet.