Hvaler i Jammerland Bugt i April 2020

Opdatering: Danmarks Radio viste den 19. april 2020 et meget smukt afsnit af serien “Vilde Vidunderlige Danmark” som omhandlede livet ved kysterne. Her kunne man høre og se meget smukke historier om både marsvinet og edderfuglen, som jo begge vil lide markant overlast, hvis der bliver opført en privat havvindmøllepark i Jammerland Bugt. Se afsnittet her:

https://www.dr.dk/drtv/se/vilde-vidunderlige-danmark_-hav-og-kyst_180848

Som vi tidligere har skrevet meget om, er Jammerland Bugt hjemsted og yngleplads for Danmarks eneste hvalart – Marsvinet.

Tirsdag den 8. april 2020 var der en større flok marsvin meget tæt på kysten ved Bjerge Nordstrand. Nedenstående små videoer viser tydeligt de mange dyr, og viser også tydeligt hvor tæt på kysten de var.

Lad os håbe at vi i mange år fremover kan nyde disse smukke og relativt sjældne dyr – også i Jammerland Bugt. Det er desværre et faktum at Marsvin absolut ikke er venner med havvindmølleparker.

Læs eventuelt mere her: http://jammerlandbugt.dk/wp-admin/post.php?post=2495&action=edit

Her er videoer:


Foreningen Beskyt Jammerland Bugt er af miljømæssige årsager og med udgangspunkt i gældende lovgivning herom, modstandere af havvindmøller i Jammerland Bugt.

Vi støttes af de svenske miljømyndigheder, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet og flere end 5.000 bekymrede borgere.

Den grønne omstilling er nødvendig og havvindmøller er meget fornuftige, men de skal placeres på havet og absolut ikke i en naturskøn bugt, der rummer særligt og konventionsmæssigt beskyttet dyreliv.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.