Sagen burde være klar…ja faktisk afgjort…ifald man skal tro Ministeren

I maj 2016 afgav Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt et svar på et spørgsmål stillet af Folketingets Energi-, Forsynings og Klimaudvalg. Udvalget havde ønsket ministerens svar i forbindelse med en henvendelse fra Advokatfirmaet Svendsen vedr. det kystnære havvindmølleprojekt i Jammerland Bugt.

Ministerens svar er absolut grundigt (næsten 3 sider), og udtrykker forståelse for bekymringen for konsekvenser for naturen og udsigten. Han siger direkte: ”Jeg mener, at vi skal værne om vores natur og landskab”.

Andetsteds i det omfattende svar siger Ministeren blandt andet: ”Der gennemføres VVM-undersøgelser netop for at tage hensyn til miljøet og sikre, at opførelsen af en havvindmøllepark ikke påvirker miljøet negativt…”

Jamen så er sagen jo ganske klar og ligetil! Med udgangspunkt i den VVM rapport projektmagers rådgiver (Orbicon) senest har fremlagt, er der for både anlægs-, drifts og faktisk også demonteringsfase for vindmølleparken påvist et absolut og meget markant overtal af negative miljøkonsekvenser for både dyreliv, landskab, mennesker mv. Disse oplistede negative konsekvenser spænder fra mindre negative til absolut meget store negative påvirkninger.

I alt er der ca. 120 forhold med mulig miljøindflydelse vurderet i den foreløbige version af rapporten for eksempelvis i driftsfasen. Herunder er som eksempel vist en simpel sammentælling rapportens oplistning af miljøkonsekvenserne i denne fase; det er tydeligt for enhver, at det projekt har markant negativ indflydelse på lokalt- og regionalt miljø.

Som nævnt er dette blot hvad projektmagers VVM rapport indtil videre har vurderet.

Foreningen ”Beskyt Jammerland Bugt” kan påpege adskillige relevante miljøforhold, der endnu ikke er vurderet samt forhold hvor rapportens konklusioner baserer sig på faktuelt forkerte antagelser. Disse forhold vil få pilen til at svinge yderligere i negativ retning.

Med ministerens kloge ord i sit svar in mente, er der ingen tvivl, projektet har mange negative lokale, regionale og faktisk nationale miljøkonsekvenser og bør på denne baggrund stoppes, hellere før end siden. Uvished og udsættelse øger blot omkostninger for alle parter.

Vi takker ministeren for det klare svar.

Vi ønsker Minister og alle øvrige god jul og godt Nytår

 

Spørgsmålet og ministerens fulde besvarelse kan ses på folketingets hjemmeside.

http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/efk/spm/182/svar/1322636/1630097.pdf

 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.