Den nye regering og havvindmølleprojektet i Jammerland Bugt
Energiministeren hedder stadig Lars Chr. Lilleholt (heldigvis). Lars Chr. Lilleholt vil stille fremtidige vindmølle- og solenergianlæg på pause, fordi omkostningerne til tilskud langt overstiger det partierne bag energiforliget fra 2012 kunne forudse.
Energiforliget fra 2012 har som krav, at kystnære vindmøller skal producere 350 MW inden 2020.
To kystnære vindmølleparker ved Vesterhavet, Vesterhav Nord og Vesterhav Syd er allerede besluttet og det svenske firma Vattenfall har vundet licitationen. De 2 parker opfylder kravet til produktion af 350 MW.
Energiforliget skal genforhandles i 2020 og vi må håbe, at de resterende planlagte kystnære vindmølleprojekter opgives til fordel for opførelse af regulære havvindmølleprojekter.
Vi må også håbe, at de politiske partier kan se det urimelige i det udemokratiske procesforløb i ”Åben Dør” projekter, og at forudsætningen for energiforliget fra 2012 er væsentlig ændret, på grund af de fremtidige omkostninger, og ikke mindst på grund af produktudvikling indenfor grøn energi, som med stor hast vil betyde nye måder, at tænke strøm på.
Ny teknologi vil gøre vindmøller mindre rentable. Solenergi, varmepumper og batterier til opbevaring af strøm vil udvikles som både mellemstore og små fremtidige ”kraftværker”. Seneste udbud af solceller har vist at disse nu er så konkurrencedygtige at der i dag kun kræves ca. 12,9 øre/kWh i tilskud. Og ingen tvivl; det bliver endnu billigere fremadrettet.
Havvindmølleparker er at betragte som store strømfabrikker. Hvad vil der ske såfremt et vindmøllefirma eller en vindmøllestrømfabrik går konkurs? Vil staten give yderligere tilskud, så dette ikke sker eller vil vindmøllerne stå tilbage som spøgelseslandskaber med rustne tårne og vinger der står stille? Hvem skal betale for at fjerne vindmøllerne?
Ved Vesterhavet er der ikke taget hensyn til protester fra flere grundejerforeninger i områderne. Der er taget hensyn til, at flertallet af borgmestre og fastboende borgere i kommunerne ved Vestkysten ser på en økonomisk gevinst og muligheder for beskæftigelse i byggeperioden. Derefter vil der blive maksimalt 20 fremtidige arbejdspladser til vedligeholdelse af møllerne. Skal vore smukke kyster, vor sidste vilde natur, ødelægges for på sigt at få 20 mand i arbejde?
I dagbladet Børsen 8. og 9. december 2016 udtaler energiminister Lars Chr. Lilleholt, at regeringens mål er, at 50% af energiforbruget i 2030 skal dækkes af vedvarende energi. Ministerens vision er, at tilskudsordninger skal bortfalde, fordi grøn energi fra vindmøller og solceller skal klare sig uden støtte.
Ministerens idé er, at grøn energi skal udbydes på konkurrencemæssige vilkår for derved at holde prisen på strøm nede. Ministeren peger på, at produktudvikling af varmepumper vil blive højt prioriteret og være en vigtig faktor for varmeværker og ikke mindst for private boligejere.
Ved Krigers Flak opføres en havvindmøllepark med en kapacitet på 600 MW til en afregningspris på 37øre pr kWh. Stort set det samme som prisen for strøm fra kystnære vindmøller. Havvindmøller er altså konkurrencedygtige sammenlignet med kystnære vindmøller. Dette må betyde, at grundlaget for opstilling af kystnære vindmølleparker ikke er til stede.
Vi må derfor håbe på, at de kystnære havvindmølleparker ikke bliver opført, således at også de kystnære vindmølleprojekter under “åben dør” reglerne, herunder Jammerland Bugt, endeligt bliver afvist.
Vindmølleprojektet i Jammerlandbugt er nemlig ikke taget af Energistyrelsens bord og kan stadig blive en realitet, såfremt der gives byggetilladelse.
Foreningen Beskyt Jammerland Bugt har påvist, at der er mange faglige faktorer der taler imod vindmøllernes opførelse i vor smukke bugt. Den foreliggende VVM rapport (uagtet at denne er udarbejdet af et rådgiverfirma udvalgt af projektmageren) påpeger også store gener og fremviser et overtal af miljønegative konsekvenser.
Kalundborg Kommune ønsker ikke at vindmølleparken opføres og den store lokale modstand har forhåbentligt gjort et stort indtryk på medlemmerne i Energiudvalget, i regeringen og ikke mindst på energiminister Lars Chr. Lilleholt. Yderligere er der kraftig modstand også fra Danmarks Naturfredningsforening og Akademiraadet.
Vi skal med stor styrke fastholde vor modstand og gøre os så synlige som muligt, overfor regeringen, politikere og medier.
Med venlig hilsen
Flemming Hvidt
Koordination med grundejerforeninger.
- december 2016