Skal kendt viden og fakta anvendes i VVM-rapporten eller ej?

Energistyrelsens afgørelse for tilladelse eller afvisning af opførelse af den store havvindmøllepark i Jammerland Bugt hviler, efter det oplyste, i meget vidt omfang på Miljøvurderingsrapporten for projektet (den såkaldte VVM – Vurderinger af Virkninger på Miljøet – rapport).

Miljøvurderingsrapporten er bestilt og betalt af projektudvikler (European Energy A/S).

Rapporten skal, som benævnelsen VVM angiver, vurdere havvindmølleprojektets mulige påvirkninger af miljøet for bl.a. natur, fauna, dyreliv, landskab, mennesker, erhverv mv. Et meget væsentligt punkt heri er de såkaldte kumulative effekter. Dette vil sige, at det godt kan være at havvindmølleprojektets påvirkning alene af ét givent forhold er acceptabelt, men ser man påvirkningen i sammenhæng med en række andre eksisterende samt planlagte forhold, da vil realiseringen af det foreslåede projekt gøre at den samlede miljøpåvirkning IKKE bliver acceptabel.

I Jammerland Bugt findes et såkaldt klapningsområde. Det er et område hvor der, efter forudgående tilladelse af relevante myndigheder, kan gennemføres dumpninger af eksempelvis uddybningsmateriale, havneslam og andet.

De dumpninger der igennem tiden er foretaget på den nævnte plads, er fra udgravninger i Kalundborg Fjord herunder havnearealerne. Slammet derfra rummer således materiale fra både Kalundborg Havn, Raffinaderiet, Asnæs Olie Terminal samt Asnæsværket (eksempelvis 1, 2, 3 & 4)

Jammerland Bugt er et meget væsentligt område for eksempelvis edderfugle der er optaget på EU’s rødliste for truede fugle (5). De forekommer i meget stort antal i bugten, fordi de her kan finde gode mængder af blåmuslinger og snegle mv på relativt lavt vand (10-20 meter) og fordi området er roligt og med begrænset skibstrafik.

Efter de første af VVM-rapportens fugleoptællinger, som fandt sted i 2014, har Miljøstyrelsen i forbindelse med et andet anlægsarbejde tilladt klapning (= dumping) i perioden aug. 2017 – sept. 2020 af en meget stor mængde (925.000 m3) giftholdigt havnesediment (= havneslam) i nærheden af det potentielle mølleparkområde. De 925.000 m3 svarer til ca. 23.000 lastvognslæs!

Slammet er opsamlet fra havbunden i forbindelse med udbygningen af den nye Vesthavn i Kalundborg og er dumpet i vandet på en lokalitet lidt sydvest for spidsen af Asnæs (lokalitet (Klapplads K_020_01 Asnæs SV)) – dvs. lige nordvest for det planlagte havvindmølleparkområde. Når der dumpes, vil der grundet strøm og andet i vandet opstå en sediment ”sky” der vil kunne brede sig over et større område end selve dumpningspladsen.

Det fremgår af både ansøgningen og tilladelsen til denne store dumpning, at den største spredning kan forventes at foregå i sydlig retning på grund af de lokale strømforhold i bugten. Man kan derfor gå ud fra, at en del af det giftige slam vil aflejres på de blåmuslingebanker mv., som bl.a. udgør levegrundlag for bugtens overvintrende havænder.


Illustration af sedimentpølens udbredelse i sydlig retning ved 5 timer med ganske moderat strøm (1)

Slammet indeholdt en række forskellige miljøgifte, bl.a. cadmium, bly, kobber og tributyltin (TBT), som oprindeligt stammer fra de mange historiske udledninger fra fabrikker, bådtrafik, skibsværft mv. i Kalundborg. Særligt det meget giftige stof TBT forekommer i slammet i ret høje koncentrationer.

Den formodentlig største miljø- og naturrisiko fra dumpningen kan antages at være negativ effekt af slammets indhold af TBT på bugtens muslinge- og sneglesamfund og dermed på havfugle, herunder edderfuglene. Adskillige videnskabelige undersøgelser har påvist, at TBT ofte forekommer i sediment i årtier, at stoffet har utilsigtede negative indvirkninger på havenes bundfauna, og i dag desuden forekommer i alle led i naturens fødekæder, herunder i plankton, muslinger, snegle, fisk, delfiner, hvaler og mennesker. (11, 12, 13 & 14)

En eventuel havvindmøllepark i Jammerland Bugt vil give yderligere sedimentskyer, ophvirvling af  bundmateriale samt anden forstyrrelse for fuglene i forbindelse med etableringen. Dette sker ved både etablering af mølletårne, etablering af fundamenter, stenrev, nedspuling af kabler og den søtrafik, der knytter sig til arbejds- og servicefartøjer.

Men forholdet omkring den her omtalte udførte klapning er ikke medtaget, endsige overhovedet nævnt, i afsnittet om mulige kumulative effekter i VVM-rapporten for havvindmølleprojektet og dets mulige betydning for fuglelivet mv.  Og forholdet er heller ikke behandlet i de efterfølgende notater vedr. de truede fugle?

Det ignoreres således både i miljøvurderingen for havvindmølleparken og for den omfattende dumping, at disse forhold samlet vil kunne tænkes at have markante både direkte og indirekte negative effekter på muslinger og dermed på bl.a. den europæiske trækfuglebestand af edderfugle.

Hvor er kvaliteten/seriøsiteten i materialet, der skal ligge til grund for en tilladelse eller afvisning af projektet?

De nævnte forhold var som anført fuldt kendt på tidspunktet for udarbejdelsen af VVM rapporten for en eventuel havvindmøllepark i Jammerland Bugt.

Kilder:

1. Ansøgning om tilladelse til klapning af sediment fra Kalundborg Fjord på klapplads Asnæs SV K_020_01. april 2017, NIRAS A/S og Kalundborg Havn.

2. Klapningstilladelse fra Miljøstyrelsen. 4. august 2017. Annonceret på Miljøstyrelsens hjemmeside den 7. august 2017.

3. Vejledning om dumpning af optaget havbundsmateriale – klapning. Miljøstyrelsen, den 7.november 2005.

4. Asnæs Oil Terminal – Klapningstilladelse. Miljøstyrelsen. 13. februar 2020. Annonceret påMiljøstyrelsens hjemmeside den 13 februar 2020.

5. European Red List of Birds. European Commission 2015.

11. Environmental levels, toxicity and human exposure to tributyltin (TBT)-contaminated marine environment. A review. By Blanca Antizar-Ladislao. Environment International, vol 34, Issue 2, February 2008.

12. Tributyltin Compounds (TBT). Evaluation of health hazards and proposal of health-based quality criteria for soil and drinking water. Environment Project no. 1524, Danish Ministry of the Environment, 2013.

13. Tributyltin. Wikipedia (en.m.wikipedia.org/wiki/Tributyltin”).

14. Occurrence and trophic magnification profile of triphenyltin compounds in marine mammals and their corresponding food webs. By Ronia Chung-tin Sham et al., Environment International. Vol 137, april 202015.

15. Kommunikation og research ved tidligere direktør ved FN´s Udviklingsprogram vedr. international miljølovgivning og miljøvurderinger Søren Mark Jensen

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt er af miljømæssige årsager og med
udgangspunkt i gældende lovgivning herom, modstandere af havvindmøller i
Jammerland Bugt. 

Vi støttes af de svenske miljømyndigheder, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet, Kalundborg Kommune og flere end 5.000 bekymrede borgere.

Den grønne omstilling er nødvendig og havvindmøller er meget fornuftige, men de skal placeres på havet og absolut ikke i en naturskøn bugt, der rummer særligt og konventionsmæssigt beskyttet dyreliv. Foreningen Beskyt Jammerland Bugt støtter til fulde den grønne omstilling.

Husk at staten opgav at opføre havvindmøller i Jammerland Bugt, da man mente at det ville blive alt for stor en belastning af naturen. European Energy A/S fandt et hul i loven – om åben dør – og gik i gang med et projekt, der med den nugældende lovgivning aldrig ville kunne gennemføres. European Energy A/S,  har derfor ikke handlet i ”god tro” og projektet burde for længst være opgivet.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

1 Response to Skal kendt viden og fakta anvendes i VVM-rapporten eller ej?

  1. Karl Stefansen Hansen skriver:

    Der var en borger der nævnte det under det møde der var i Kalundborg Hallen. De sagde at det kendte de ikke noget til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.