Når der overvejes større anlægsarbejder, med mulig grænseoverskridende miljømæssig indflydelse, skal mulige berørte omkringliggende lande høres. Dette er sat i system og sker under en såkaldt Espoo-høringsproces. Hvert land har en myndighed der er Espoo-koordinator (Espoo Point of Contact), der udsender materiale til de aktuelle landes tilsvarende Point of Contact og modtager høringssvar.
Havvindmølleprojektet i Jammerland Bugt har en sådan mulig grænseoverskridende miljømæssig indflydelse, f.eks. er ca. 30 % af Vesteuropas (trækkende) edderfugle på et tidspunkt optalt her af projektets rådgiver.
En sådan Espoo-høring blev så også iværksat i forbindelse med den senest fremlagte udformning af havvindmølleprojektet og det tilhørende udarbejdede materiale. Denne Espoo-høring af blandt andre Tyskland, Sverige og Finland foregik tæt på sommerferieperioden 2024 og med meget kort svarfrist hvad også flere af de adspurgte lande protesterede mod.
I Danmark er det Miljøstyrelsen der er Espoo Point of Contact og praktisk har stået for dette.
Der er begæret aktindsigt i denne høringsaktivitet og det modtagne materiale (3281 sider) er bestemt ikke fornøjelig læsning hverken for miljøet eller med proces- og demokratiske briller!
Miljøstyrelsen har forståeligt nok været i tæt dialog med Energistyrelsen og i ”kulissen” har projektmager European Energy A/S presset på for hurtig gennemførelse samt tydeligvis udtrykt irritation ifald det hele efter deres mening ikke gik hurtigt nok.
Forløbet har været noget tumultarisk med hensyn til høringsfrist/periode, bortkommen korrespondance, hvilket materiale der skal fremlægges samt på hvilke sprog. Tyskerne er ganske vrede over dette og skriver 13. september 2024 blandt andet følgende ” There seems to be greater communication and transparency problems…”
Det proces- og demokratisk stærkt kritisable er, at de danske myndigheder åbenbart ser denne høring som et rent formalia, der blot skal være foretaget og slet ikke afventer indholdet i de høringssvar, der måtte indkomme til svarfristen primo oktober 2024.
Dette ses lysende klart i Miljøstyrelsens kontakt med Energistyrelsen. Her skriver Espoo Point of Contact nøglepersoner i Miljøstyrelsen – inden høringssvarene er indløbet – ” Når tilladelsen offentliggøres i Danmark…”! Dette skrives eksempelvis den 11. september 2024.
Denne forudindtagethed hvor man skriver ”Når tilladelsen…” fremfor ”Hvis tilladelsen…” kortslutter fuldstændig meningen med høringen som jo netop er at afdække, om der måtte være væsentlige miljømæssige forhold, der gør at projektet er uacceptabelt og anlægstilladelse derfor ikke kan gives!
Der indkom Espoo-høringssvar fra både Tyskland, Sverige og Finland. De tyske høringssvar er meget grundige, man har f.eks. genberegnet en række af de fremlagte data og kommer til helt andre resultater og konklusioner end projektmager. Tyske NABU fremsender faktisk flere høringssvar, hvor der i det sidste fremlægges en række meget relevante måledata fra syv målestationer i Østersøen ved den Nordtyske kyst. Altså lige syd for Storebælt. Målingerne dækker perioden 2016 – 2022 dvs. væsentligt længere end de ellers anvendte 2-årige undersøgelsesperioder vedr. flagermus. Ved Jammerland bugt har projektmager kun anvendt en 1-årig måleperiode.
Disse meget omfattende data vælger Energistyrelsen dog på besynderlig vis at se bort fra i det de anfører ”… at disse data ikke er offentligt tilgængelige” hvorefter de så selv fortsætter ” Der en generel mangel på viden om havvindmøllers påvirkninger af flagermus”. Herefter henviser de til ét studie fra 2024 foretaget på Kriegers Flak og skriver videre at de nu har ”… igangsat flere studier der inden for de kommende år vil bidrage med et væsentligt forbedret datagrundlag…”.
Altså afviser Energistyrelsen NABUs allerede eksisterende store 8-årige datagrundlag for samspillet mellem kystnære havvindmølleparker og flagermus til fordel for ét nuværende studie og flere ’fremtidige’.
I korrespondancen mellem Miljøstyrelsen og Energistyrelsen kan man i en skrivelse fra 21. oktober 2024 læse følgende ”… Vi mener også at processen kan afsluttes med jeres svar og har derfor ikke givet NABU tid til at sende et svar…”.Ej heller dette tyder altså på et oprigtigt ønske om at få belyst de forhold om grænseoverskridende miljøkonsekvenser som Espoo-aftalen faktisk er sat i verden for at varetage!
Den foretagne Espoo-høring er tumultarisk og uskøn og lever på centrale punkter ikke op til det man kan læse om Espoo-høringer på Miljøstyrelsens egen hjemmeside. Miljøstyrelsen bruger eksempelvis følgende som begrundelse for at nedsætte høringstiden… However, it has not been possible to stretch the period until week 35/36 as requested, since the timeframe for the project has already been pushed considerably…”. (skrivelse af 20. juni 2024 fra Espoo-sekretariatet i Miljøstyrelsen). Så man finder det rimeligt at indskrænke høringsperioden for at tilfredsstille projektmager… eller sig selv /Energistyrelsen? Dette lyder absolut som en proforma-høring som man egentlig blot ser som en irriterende forhindring.
Også Finland kommer med klare indvendinger på miljøområdet. Og fra Sverige udtrykkes indsigelse på baggrund af kritisk fortrængning af beskyttede og truede fugle fra et meget væsentligt opfedningsområde for disse trækfugle.
I kommende indlæg vil blive redegjort for de væsentlige miljømæssige indvendinger vores nabolande har i forbindelse med projektet.
Generalforsamlingen blev afholdt den 19. oktober 2024 i Gørlevhallen og der var igen et meget stort fremmøde.
Agendaen fulgte vedtægterne og Jørgen Arnam-Olsen blev valgt som dirigent.
Her følger beretningen ved formand Ole Nyvold:
“Formandens beretning på generalforsamlingen.
I den forgangne periode har vi oplevet en fortsat solid opbakning til bestyrelsens arbejde udtrykt dels gennem indlæg på sociale medier, via mails og dels via deltagelse i generalforsamlingen i oktober 2023 samt ikke mindst ved en meget aktiv deltagelse i borgermødet den 25. april 2024. Vi har fortsat omkring 1.000 helårshuse og fritidsboliger som medlemmer. I foreningen tilslutter vi os fuldt ud den grønne omstilling. Vi tilslutter os også en fortsat udbygning med havvindmøller og især dem, der placeres fornuftigt langt ude på havet – fælles for os alle er, at vi siger: ”NEJ TAK til de møller”, som European Energy A/S ihærdigt (og nu på 12. år) arbejder på at få placeret i Jammerland Bugt – vi ønsker dem ikke!
I foråret 2024 fik foreningen indsigt i dokumentationen omkring det “endelige projekt “i Jammerland Bugt. Formodentlig i et udslag af en meget lidt klædelig arrogance fra European Energy A/S afleverede de den endelige miljøkonsekvensrapport med hele 3 alternative projekter og ikke som Energiklagenævnet med deres kendelse i 2018 havde forlangt “Det konkrete projekt”.
Energistyrelsen præciserede så, at det alene var “det foretrukne projekt”, der blev sendt i offentlig høring og dermed skulle være genstand for Energistyrelsens godkendelse af Miljøkonsekvensrapporten og samtidig danne grundlag for Energistyrelsens udstedelse af en etableringstilladelse.
I vinterens løb var vi desuden vidner til, at European Energy A/S havde “solgt” 80% af projektet i Jammerland Bugt til det franske energiselskab TotalEnergies. Indtil udgangen af december 2023 har European Energy A/S brugt i alt EUR 9.016.000 eller hvad der svarer til 67,6 millioner kroner på projektet i Jammerland Bugt. Et ganske betydeligt beløb.
Det foretrukne projekt, som blev afleveret og nu har været i offentlig høring frem til udgangen af maj måned 2024, består af 16 havvindmøller af de allerstørste af slagsen som findes på markedet. Der er tale om gigantiske møller hver med en kapacitet på 15 MW som svarer til det årlige El-forbrug i 15.000 husstande – det vil sige blot en enkelt mølle af denne størrelse – vil kunne levere tilstrækkeligt meget EL til at dække el-forbruget hos samtlige husstande i Kalundborg og endda lidt til. Hver mølle har en højde på 256 meter fra toppen af vingespidsen og til havoverfladen. Det er 4 meter højere end pylonerne på Storebæltsbroen – blot for at sætte tingene lidt i perspektiv.
Der hersker næppe tvivl om, at European Energy A/S og deres rådgivere, samt Energistyrelsen tog fra borgermødet den 25. april med et ganske solidt indtryk af, at modstanden lokalt mod projektet er meget udtalt. Tak til alle jer, der aktivt deltog i mødet.
Den efterfølgende offentlige høring har resulteret i godt og vel 400 skriftlige indsigelser mod projektet. Disse indsigelser er nu forhåbentlig under bearbejdning hos såvel European Energy A/S som i Energistyrelsen. Fra foreningen Beskyt Jammerland Bugt afleverede vi en omfattende indsigelse på lige omkring 100 sider. Stor tak til Jan de Wit, Søren Mark Jensen, Brian Hebel Andersen og Lars Juelskjær og til alle andre, der har været involveret i processen. Tak til alle jer, der hver især har sat jer ned og forfattet en indsigelse. Det er meget værdsat.
Hvad går indsigelserne på?
Indsigelsen fra foreningen dækker mange forskellige forhold, men centreres dog omkring:
Naturværdierne i bugten herunder manglende hensyntagen til sårbar natur (edderfugle, marsvin, flagermus osv.)
Visualiseringer
Støjforholdene omkring bugten
Manglende proportioner – projektet tager ganske enkelt, ikke tilstrækkeligt hensyn til det lokalområde, som det indgår i
Juraen og Energistyrelsens rolle i hele procesforløbet – fra forundersøgelsestilladelsen helt tilbage i 2014 og frem til det projekt, der nu søges godkendelse til
Tillad mig at fokusere på nogle af de væsentligste elementer:
Fugleområdet
Det er og fortsætter med at være en forstemmende oplevelse at læse eksempelvis fugleafsnittet i miljøkonsekvensrapporten. Den totale mangel på faglighed omkring tidslinjen fra de første fugletællinger i 2014 og til de seneste fugletællinger gennemført i perioden 2020/2021. Konklusionen består i al sin enkelthed i, at antallet af edderfugle varierer meget fra år til år. Der er end ikke en faglig ansvarlig forholden sig til, at bugten er gået fra at rumme mere end 25% af den estimerede bestand af nordeuropæiske edderfugle med mere end 274.000 optalte individer i 2014 til nu i 2022 at tælle omkring 70-80.000 individer. Der er tilsyneladende ikke nogen hos hverken European Energy A/S eller hos Energistyrelsen, der har fortalt de faglige eksperter (rådgiverne), at Kalundborg Havn i 2017 anvendte bugten som losseplads for Danmarkshistoriens næststørste dumpningssag. Dumpningen omfattede ca. 1,5 millioner tons jord og havneslam i forbindelse med oprensning af Kalundborg havn og udvidelsen med Vesthavnen. Resultatet af dumpningen er, at det giftige havneslam fra Kalundborg Havn har taget livet af hovedparten af blåmuslingerne i bugten og dermed fjernede fødegrundlaget for edderfuglene. Miljøstyrelsen har totalt svigtet i forhold til vilkårene for klaptilladelsen. Miljøstyrelsen kan end ikke redegøre for, hvorfor Kalundborg Havn ikke er blevet bedt om at indsende de opfølgende testresultater. Fuglene har ingen officiel klageadgang til myndighederne. Edderfuglene afgiver deres stemme med vingerne og søger føde andre steder. Det har – set fra en faglig synsvinkel – lagt yderligere pres på fødekilderne andre steder og er givetvis en af de mulige forklaringer omkring den markante tilbagegang, som edderfuglebestanden i Nordeuropa har oplevet i de sidste 5 år. Hvis man i udgangspunktet har et ønske om at tilgodese kvaliteten i beslutningsgrundlaget, så tillader vi os at spørge: Hvordan kan man – som projektudvikler – eller som myndighed tillade sig at holde denne viden om klapning skjult for rådgiverne? Det er næppe, hvad vi i lokalområdet vil betragte, som en ansvarlig adfærd, men derimod topmålet af uansvarlighed. Det er under ingen omstændigheder noget, der lokalt øger tilliden til fagligheden i den fremlagte miljøkonsekvensrapport.
Hvordan kan Energistyrelsen/Miljøstyrelsen med udgangspunkt i den udvidede fuglerapport fra Niras i januar 2020 undlade at involvere Finland i ESPOO-høringen om grænseoverskridende miljøudfordringer, når det netop er i de finske søer og i bunden af den Botniske Bugt, at edderfuglene opholder sig i sommermånederne og får deres unger? Finland fik så – på foranledning af en dansk borger – små 14 dage midt i en sommerferieperiode til at afgive høringssvar. Jeg er overbevist om, at danske myndigheder ville blive stik tossede over at blive udsat for en tilsvarende behandling fra et andet land, der har tilsluttet sig ESPOO-konventionen.
Støj
I foreningens indsigelse på støjområdet har vi påpeget, at Miljøkonsekvensrapporten opererer med en ikke eksisterende postadresse, nemlig Svallerup Søvej 15-17 og hvor det angives, at der er tale om ejendomme i det åbne land. Den ene af ejerne af ejendommen har fremsendt en indsigelse, idet deres hus anvendes som sommerhus. Det betyder, at der er en lavere støjgrænse for denne ejendom sammenlignet med ejendomme i det åbne land. Ved henvendelse til Kalundborg Kommune er det blevet bekræftet, at ejendommen anvendes som sommerhus og at der ikke er nogen bopælspligt på ejendommen. I European Energy’s hvidbog til myndighederne fra 2019 dokumenteres det, at den kumulative (samlede) støj fra de eksisterende vindmøller i området omkring Svallerup Strand allerede overskrider den støjmæssige maksimale grænse. Det skal forstås på den måde, at det støjmæssige råderum for Svallerup Strand-området allerede er opbrugt før der opsættes havvindmøller i Jammerland Bugt. Som det dokumenteres i Miljøkonsekvensrapporten vil de 16 nye møller levere et selvstændigt merbidrag til den kumulative opgørelse af støj. Hertil kommer, at kildestøjen fra de 2 gamle møller ved Svallerup Strand ikke er opgjort i overensstemmelse med Vindmøllebekendtgørelsen og at der meget vel kan være andre ejendomme langs med bugten, som gennem deres faktiske anvendelse er beskyttet af den lavere støjgrænse for ejendomme med støjfølsom anvendelse.
Indsigelser fra andre organisationer og myndigheder.
Energistyrelsen har modtaget indsigelser fra Miljøstyrelsen, Kalundborg kommune, fra BirdLife Sweden, fra Nabu i Tyskland, fra Danmarks Naturfredningsforening, fra Ornitologisk forening, og fra de finske myndigheder. Fælles for alle er, at de er meget kritiske i forhold til projektet og for kvaliteten i den fremlagte miljøkonsekvensrapport.
Høringsindsigelserne fra både tyske NABU, den danske Miljøstyrelse, Danmarks Naturfredningsforening, Birdlife Sweden og danske ornitologer samt den officielle finske indsigelse viser med al tydelighed, at man med udgangspunkt i det fremlagte materiale ikke kan konkludere at projektet ikke har væsentlig miljønegativ indflydelse!
Situationen her og nu
Efter et møde med Energistyrelsen i sidste uge står det klart, at Energistyrelsen på det foreliggende grundlag og således oplyst ikke vil kunnegodkende Miljøkonsekvensrapporten. Det skyldes, at der ikke findes dispensationsmuligheder for overholdelse af Vindmøllebekendtgørelsen. I forlængelse heraf og på det samme grundlag vil Energistyrelsen ikke kunne udstede en etableringstilladelse.
Det indebærer, at European Energy A/S har et ganske alvorligt problem med hele projektet.
Så kunne man passende spørge: Er det det samme, som at projektet ikke bliver realiseret? Desværre nej. European Energy A/S har mulighed for at løse problemstillingen ved enten at købe den eller de ejendomme, der berøres heraf eller at købe de gamle møller ved Svallerup Strand til nedrivning eller at begrænse antallet af møller i projektet til så få, at de ikke længere leverer et bidrag til den kumulative støjopgørelse. Eller en kombination af foranstående. Hvis de vælger at reducere antallet af møller fra de nu 16 til eksempelvis 10 eller 8 vil konsekvensen heraf være, at European Energy A/S skal udarbejde en ny Miljøkonsekvensrapport. Der vil derefter skulle gennemføres en ny offentlig høring om en rum tid. Set gennem foreningens og naturens briller er dette en ganske opmuntrende situation.
I forbindelse med valget til bestyrelsen har Finn Bach ønsket at udtræde. Han har solgt sommerhuset ved Jammerland Bugt og vil gerne koncentrere kræfterne omkring det nybyggede hus ved Jyllinge. Tak for din indsats gennem årene, Finn. Det har været en fornøjelse. God vind fremover.
Til hele bestyrelsen vil jeg godt takke for et endnu godt samarbejde gennem året. Med mere end 10 års arbejde med dette projekt ser jeg frem til, at vi snart kan få sat et endeligt punktum for processen, så alle kan begynde at skue fremad.
Tak for ordet.”
Hernæst blev regnskab for foreningen fremlagt af kasserer Michael Amstrup og efterfølgende godkendt. Regnskabet findes her:
Følgende blev valgt til bestyrelsen for det kommende år:
Ole Nyvold, formand
Pernille Øhrstrøm, næstformand
Michael Amstrup, kasserer
Ulla Thøgersen, menigt bestyrelsesmedlem
Christian Mosdal, menigt bestyrelsesmedlem
Hans Simonsen, menigt bestyrelsesmedlem
Bestyrelsessuppleanter:
Kaj Flemming Nielsen
Flemming Rønholt Hansen
Revisorer:
Åse Steinmetz
Jens Thyboe Pedersen
Revisor suppleant:
Lars Kehlet Nørskov
Det kan bemærkes, at det nye bestyrelsesmedlem Christian Mosdal er 47 år, oprindeligt fra Gørlev men nu bosiddende i Sorø. Christian er uddannet geolog og arbejder indenfor forskning.
Formanden afsluttede dernæst mødet og takkede for de mange spørgsmål og kommentarer.
Bestyrelsen og hele foreningen Beskyt Jammerland Bugt er klar til kamp for naturen, også hvis dette ødelæggende projekt fortsætter i mange år fremover.
Beskyt Jammerland Bugt støttes af de svenske miljømyndigheder, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet, Kalundborg Kommune og flere end 5.000 bekymrede borgere.
Den grønne omstilling er nødvendig og havvindmøller er meget fornuftige, men de skal placeres på havet og absolut ikke i en naturskøn bugt, der rummer særligt og konventionsmæssigt beskyttet dyreliv.
Foreningen Beskyt Jammerland Bugt støtter til fulde den grønne omstilling!
Husk at staten opgav at opføre havvindmøller i Jammerland Bugt, da man mente at det ville blive alt for stor en belastning af området. European Energy A/S fandt et hul i loven – om åben dør – og gik i gang med et projekt, der med den nugældende lovgivning ikke ville kunne gennemføres. European Energy A/S, har derfor ikke handlet i ”god tro” og projektet burde for længst være opgivet.
Der indkaldes hermed til ordinær Generalforsamling i foreningen Beskyt Jammerland Bugt
Lørdag den 19. oktober 2024 kl. 10.00
Gørlevhallen, Kalundborgvej 29, 4281 Gørlev
Dagsorden jf. foreningens vedtægter punkt. 7:
1 – Valg af dirigent
2 – Formandens beretning v/ Ole Nyvold
3 – Fremlæggelse af regnskab v/ Michael Amstrup
4 – Indkomne forslag
5 – Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter for ét år (alle er på valg)
6 – Valg af revisor og revisorsuppleant for ét år
7 – Fastlæggelse af kontingent
8 – Eventuelt
Bemærk – Der vil være mulighed for køb af kildevand.
Status for vindmølleprojektet
Projektmageren European Energy A/S afleverede i august 2022 deres endelige Miljøkonsekvensrapport (MKR) til Energistyrelsen som gennemgik materialet og udsendte det i såkaldt stjernehøring hos relevante styrelser, myndigheder og offentlige instanser. Derefter blev materialet korrigeret, for så at blive sendt ud i offentlig høring i perioden april-maj 2024, hvor foreninger og borgere har haft mulighed for at kommentere på projektmaterialet. Når Energistyrelsen har forholdt sig til de mange indkomne høringssvar/-spørgsmål, skal der træffes endelig beslutning om projektet, hvilket må forventes at ske indenfor kort tid.
Høringssvar fra Foreningen Beskyt Jammerland Bugt er på mere end 90 sider med kritikpunkter til rapportens indhold, til mangler og til processer. Foreningens høringssvar kan læses her på hjemmesiden.
Støtteforeningen Beskyt Jammerland Bugt er naturligvis tilhænger af den grønne omstilling, MEN vi er også tilhænger af, at den sunde fornuft bevares, således at den grønne omstilling gennemføres under skyldig hensyntagen til miljø, natur, dyreliv og mennesker.
Vindmølleprojektet i Jammerland Bugt strider mod al sund fornuft.
Siden havvindmølleprojektets spæde start under de nu nedlukkede Åben-Dør-bestemmelser, er der kommet skrappere krav til vandmiljøet for både havet og de kystnære områder. Disse krav vedrører både vandets kvalitet, de påvirkninger der kan forekomme herpå og det faktum at der brug for mere uforstyrret og beskyttet natur, også på vandet.
Vandkvaliteten i et område som bl.a. Jammerland Bugt må ikke forringes og skal bringes tilbage til god miljømæssig tilstand indenfor meget kort årrække.
Den fremlagte miljøkonsekvensrapport forsøger at adressere første punkt i ovenstående.
Men som indsigelsen fra den danske Miljøstyrelse viser:
at det fremlagte ikke overbeviser styrelsen om at der ikke er væsentlige negative miljømæssige gener for havmiljøet/vandkvalitet
at der anvendes forkerte grænseværdier for de kritiske komponenter
at der anvendes forkerte lovgrundlags-referencer
Ej heller Miljømyndighederne i Finland er overbeviste om at det ansøgte havvindmølleprojekt ikke har væsentlig negativ indflydelse på havmiljøet. Østersøen er miljømæssig udfordret og her spiller Storebælt en meget væsentlig rolle for opretholdelse af økologisk balance for økosystemerne heri. Et anlægsarbejde som det ansøgte gigantiske havvindmølleprojekt, vil kunne påvirke udveksling af vand til og fra Østersøen, skriver de finske myndigheder tydeligt
Et meget væsentligt punkt der fuldstændig udelades i den fremlagte Miljøkonsekvensrapport er den nylige omfattende ekstraordinære dumpning af havneslam der har fundet sted. I 2018 er der i bugten foretaget en klapning/dumpning af i alt 925.000 m3 havneslam i området. Dette svarer til mere end 30.000 lastbillæs med hver 40 ton!
Mængden svarer i runde tal til hvad der forventes fjernet i forbindelse med det gigantiske oprydningsarbejde efter Nordic Waste skandalen! Dette havneslam har naturligvis udfordret og forringet miljøtilstanden for bugten ganske signifikant.
Et anlægsarbejde som det ansøgte vil alt andet lige, også betyde umiddelbar forringelse af hav- og vandmiljø grundet intens skibstrafik, nedramning af pæle, nedfræsning af kabler, dumpning af store norske sten, eventuel sprængning af funden ammunition mv.
Det ovenanførte viser, at det ansøgte havvindmølleprojekt – også ud fra hav- og vandmiljø-aspekter – kumulativt vil medføre væsentlig miljønegativ indflydelse.
Hertil kan lægges de væsentlige miljømæssige trusler direkte fra projektet som andre danske samt udenlandske kompetente parter har påpeget bl.a. for beskyttede fuglearter, flagermus, marsvin, den europæiske ål samt det forhold at ”lydkvoten” i støjbelastede områder omkring bugten allerede er opbrugt. Det sidste fremgår af støjberegning udført af det rådgivende ingeniørfirma Sweco Danmarks A/S, se evt. yderligere herom i Beskyt Jammerlands Bugt indsigelse.
Alene med udgangspunkt i ovenstående kompetente miljørelaterede indsigelser fra danske og udenlandske eksperter, står det lysende klart, at projektmager på de 9-10 år (!) projektarbejdet har pågået, ikke har kunnet skabe den fornødne sikkerhed for at det ansøgte vindmølleprojekt ikke vil have væsentlig negativ indflydelse på miljøet.
Nu må foden sættes ned og projektet afvises.
Projektmager har ikke, 9 år efter endelig Miljøkonsekvensrapport skulle foreligge, kunnet skabe den fornødne sikkerhed for, at projektet ikke vil have væsentlig negativ indflydelse på miljøet!
Nu foreligger der svar fra miljømyndigheder og en række relevante kompetente organisationer i Finland vedr. havvindmølleprojektet i Jammerland Bugt. Omkringliggende landes myndigheder skal spørges ved sådanne projekter der kan/vil have interregional/interstatslig betydning.
Og svaret fra Finland er en meget stærk kritik af både den fremsendte Miljøredegørelse samt hørings-proceduren!
Finnerne retter skarp kritik af følgende miljø-faglige forhold:
Det fremlagte er utilstrækkeligt og undervurderer effekten for trækkende fugle.
Man finder det stærkt sandsynligt at overvintrende fugle bortskræmmes i og omkring anlægget, en effekt der grundet områdets store fuglemæssige betydning for eksempelvis opfedning af edderfugle, vil kunne mærkes i Finland
Man finder ikke at det fremlagte tilfredsstillende belyser forhold omkring vandgennemstrømning til og fra Østersøen, dette påvirker både vandkvalitet og marine øko-systemer i Østersøen.
Konstruktionsfasen mulige negative indflydelse på vandringen for den truede europæiske ål, denne vandrer fra Nordsøen til Østersøen.
Man har bekymringer for skibstrafik-sikkerheden.
Finnerne har udtrykker klar utilfredshed med i hast at modtage materialet i sommerperioden, hvor mange relevante fagpersoner er på ferie, samt at tidsfristen for svar har været langt kortere end for den danske høring. Dette har betydet at ikke alle finske interessenter har kunnet nå at læse materialet og afgive høringssvar.
Der foreligger således nu yderligere skarpe miljø-faglige indsigelser mod det fremlagte materiales tilstrækkelighed, korrekthed og/eller konklusioner fra både danske og udenlandske kompetente myndigheder og organisationer eksempelvis den danske Miljøstyrelse, Danmarks Naturfredningsforening, Svenske Birdlife, Den tyske NABU, Danske Ornitologers Forening (Vestsjælland) og nu også fra finsk side.
Hvorledes den danske Energistyrelse op mod høringen har kunnet komme frem til, at de ikke mener der vil kunne være væsentlige miljømæssige gener ved det fremlagte projekt, er en komplet gåde!
Med de fremkomne høringssvar står det klart, at projektet i bugten vil kunne have væsentlig negativ miljømæssig påvirkning for bl.a. fugle, flagermus, marsvin, vandkvalitet og vandgennemstrømning. Hertil kan lægges at vindmølle-støjkvoten for områder langs bugten ”er opbrugt” og yderligere støj fra nye vindmølleanlæg derfor ikke kan accepteres.
Nu må foden sættes ned og projektet – som i øvrigt er et helt andet end det oprindeligt ansøgte – afvises!
Projektmager har ikke evnet, villet eller kunnet fremlægge den fornødne dokumentation her 9 år efter at denne skulle have været fremsendt!
Energistyrelsen sagsbehandlingslogik for projektet synes at være, at der skal laves små forbedringer, de steder hvor der tidligere er rejst tvivl eller andet, omkring specifikke punkter i den tidligere Miljøkonsekvensrapport (2018). Dette har så ført til senest fremlagte Miljøkonsekvensrapport 2024.
Kvalitetssikringen af denne har tydeligvis ikke omfattet besøg i området… så havde man eksempelvis nok bemærket at de mange radiomaster på Reersø fuldstændigt er nedtaget (for en del år siden) og at det angivne antal vindmøller omkring bugten er langt fra det korrekte.
Denne sagsbehandlingslogik lider naturligvis skibbrud derved at mange forhold omkring bugten men også lovgivningsmæssigt har ændret sig siden forrige Miljøredegørelse (2015- 2018)! Her nogle eksempler:
I løbet af året 2018 er der i bugten som allerede omtalt foretaget en klapning/dumpning af i alt 925.000 m3 havneslam i området. Dette svarer til mere end 30.000 lastbillæs med hver 40 ton! Mængden svarer i runde tal til hvad der forventes fjernet i forbindelse med det gigantiske oprydningsarbejde efter Nordic Waste jordskredene. Dette havneslam har udfordret og forringet miljøtilstanden for bugten. Det har haft indflydelse på blåmuslingforekomsterne og forringet dykændernes, herunder bl.a. edderfuglenes, fødemuligheder.
Der er implementeret skrappere krav mod forringelse af vandkvalitet – også det kystnært vand – i forbindelse med vandrammedirektiv og tilhørende bekendtgørelser. Disse gælder som nævnt netop også det helt kystnære vand.
Bugten har ikke længere ”God økologisk tilstand” som den (igen) skal opnå om få år iht, Vandrammedirektivet. Et anlægsarbejde som det ansøgte er uforeneligt med at opnå Vandrammedirektivets krav.
Naturpark Åmosen – et Natura 2000 område – omfatter områder helt ud til og med områder ved Bjerge Sydstrand, Ornum samt arealer af Reersø, alle områder der grænser ud til Jammerland Bugt. Dette er nu vist med tydelig skiltning i nævnte områder. Naturparken er udbygget og har fået etableret ekstra adgangsveje, der netop skal vise de karakteristiske landskaber denne indeholder eller giver udsigt til. Det visuelle indtryk af de gigantiske havvindmøller vil indiskutabelt forstyrre dette væsentlige element for Naturparken. Parkens nærhed og inklusion af dele af det kystnære miljø mod Bugten vil blive forstyrret i forbindelse med anlægsarbejde og have betydning, mht. føde og opholdsområde, for en række af de dyrearter Naturparken forsøger at beskytte.
Mange omkringliggende områder omkring bugten på både Sjælland og Fyn er udpeget som karakteristiske og/eller sårbare landskaber. Røsnæs er senest tilligemed udpeget som national Naturkanon blandt andet grundet det karakteristiske landskab samt netop udsigten herfra. I 2024 har Miljøstyrelsen direkte gjort indsigelse mod et større anlæg på Røsnæs netop med begrundelse i at et sådant anlæg ”…vil være særdeles problematisk, da det ikke kan ske uden at tilsidesætte landskabernes særlige karakter og særlige visuelle oplevelsesmuligheder…”. Den visuelle påvirkning fra det foreslåede havvindmølleprojekt i Bugten er ubestridt meget stor (visse steder ”dominerende”). Samme forhold som Miljøstyrelsen gør tydelig opmærksom på (for andet anlæg) gør sig derfor de facto også gældende for det meget store tekniske anlæg som Havvindmølleparken er, og med den visuelle påvirkning den iht. Miljøkonsekvens-rapporten vil have for de mange udpegede landskaber i og omkring bugten inklusive Asnæs/Røsnæs.
De dyr som nyder særlig beskyttelse som marsvin og edderfugl har begge de seneste år vist markant tilbagegang ved seneste officielle tællinger. Dette betyder at beskyttelsen af disse netop nu er endnu mere vigtig og at forsigtighedsprincippet i den grad bør iagttages, når de nødvendige skøn udøves.
Der er helt nye retningslinjer for, hvorledes flagermus skal optælles i forbindelse med vindmølleparker.
Disse forhold afspejles bestemt ikke i den senest fremlagte Miljøkonsekvens-rapport.
Læg dertil at projektansøgningen er lavet under en nu lukket ordning og at projektet er konkurrenceforvridende, idet projektmager ikke skal betale arealleje til fælleskassen (statskassen), som andre nye projekter naturligvis skal. Projektets kun 240 megawatt er i lyset af det nyeste statslige havvindmølleudbud på op mod 10.000 megawatt (10 GW) størrelsesmæssigt helt overflødigt.
Dets placering sker i en bugt med sårbare og beskyttede landskaber omkring sig, et forhold projektmager er klar over, men henholder sig til at lovens bogstav ikke omtaler tekniske anlæg opstillet til vands. Og de visuelle gener vil med den pågældende placering særligt berøre nogle af de tættest befolkede landdistrikter og mest anvende rekreative områder.
Endelig: Miljøredegørelse skulle have været afleveret i 2015! Materialet projektmager nu i 2024 (9 år senere!) har fremlagt giver ingenlunde sikkerhed for at der ikke skulle være væsentlig negativ indflydelse på miljøet jf. indsigelser fra tyske NABU, skarp indsigelse den danske Miljøstyrelse, Danmarks Naturfredningsforening, svenske Ornitologer (Birdlife.se) og DOF Vestsjælland.
Nu må foden sættes ned og projektet – som i øvrigt er et helt andet end det oprindeligt ansøgte – afvises!
Hvis man om halvøen Reersø skulle mene, at der her er et særligt unikt, sjældent og bevaringsværdigt kulturlandskab må man ifølge projektmagers fremlagte Miljøkonsekvensrapport tro om igen
På side 474 i projektmagers nu fremlagte endelige Miljøkonsekvensrapport kan man om Reersø nemlig læse følgende:
”Det findes ét større teknisk anlæg på Reersø; en radiostation bestående af en mindre fabriksbygning og en samling høje gittermaster. Radiostationen giver landskabet på især den sydlige og vestlige del af Reersø et teknisk præg”
Ovenstående radiostation og master indgår i Miljøkonsekvensrapportens tekstmæssige referencer, sammenligninger og anvendes i de seneste vurderinger i forbindelse med fremlagte visualiseringer! Projektmager konkluderer således, at vindmølleprojektet ikke skulle være landskabsmæssigt kritisk idet Reersø jo har omtalte ”Tekniske præg ”!
Radiostationen er nedlagt og de mange gittermaster er nedtaget for mere end 5 år siden!
Dette må betyde at projektmagers rådgiver WSP og de kvalitetssikrende instanser end ikke har været i området i forbindelse med den fremlagte Miljøkonsekvensrapport!
Det er tilsyneladende tale om rent skrivebordsarbejde eller copy paste!
I Miljøkonsekvensrapporten kan også læses, at der er opstillet 21 vindmøller på (eksempelvis på s. 50) på land i området omkring bugten. Dette tal er absolut heller ikke korrekt. Tager man i en tur i området kan man fra med de 6 møller på Asnæs og ned mod Reersø (Kirke Helsinge for at være præcis) optælles tæt på 40 aktive vindmøller!
Også dette viser at projektmagers rådgiver eller de kvalitetssikrende instanser ikke har været i området og gjort sig den ulejlighed at optælle det faktiske antal vindmøller.
Ovenstående meget åbenlyse fejl viser med al tydelighed materialets utilstrækkelighed for anvendelse til Miljøkonsekvensvurdering.
Sammenholdes dette med kritik og anmærkninger fra Danmarks Naturfredningsforening, den tyske NABU, svenske BirdLIfe, den danske Miljøstyrelse (se tidligere indlæg her på siden) er det tydeligt at det fremlagte også er fejlfyldt på andre områder end miljøpåvirkning for truede dyr og havmiljø.
Projektmager har ikke ønsket, evnet eller kunnet levere den fornødne kvalitet og drager på baggrund heraf forkerte konklusioner.
Projektet og ansøgning må (..også af denne grund….) afvises!
Beskyt Jammerland Bugt støttes af de svenske miljømyndigheder, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet, Kalundborg Kommune og flere end 5.000 bekymrede borgere.
Den grønne omstilling er nødvendig og havvindmøller er meget fornuftige, men de skal placeres på havet og absolut ikke i en naturskøn bugt, der rummer særligt og konventionsmæssigt beskyttet dyreliv.
Foreningen Beskyt Jammerland Bugt støtter til fulde den grønne omstilling!
Husk at staten opgav at opføre havvindmøller i Jammerland Bugt, da man mente at det ville blive alt for stor en belastning af området. European Energy A/S fandt et hul i loven – om åben dør – og gik i gang med et projekt, der med den nugældende lovgivning ikke ville kunne gennemføres. European Energy A/S, har derfor ikke handlet i ”god tro” og projektet burde for længst være opgivet.
Vi har i tidligere indlæg vist, at kompetente uafhængige organisationer som eksempelvis Danmarks Naturfredningsforening (DN), Den tyske naturbeskyttelses organisation NABU, svenske BirdLife og den danske Miljøstyrelse påviser, at man bestemt ikke ud fra det fremlagte materiale kan konkludere det ansøgte havvindmølleprojekt ikke kan have en væsentlig negativ miljømæssig effekt!
De nævnte instanser påviser fejl og/eller alvorlige utilstrækkeligheder i det fremlagte materiale. Visse gør sig den ulejlighed at foretage beregninger på de fremlagte rå-data og kommer til helt modsatte resultater af hvad der konkluderes i den fremlagte Miljøkonsekvensrapport.
Når man læser de ovenfor nævnte indsigelser står det helt klart, at man bestemt ikke kan sige at det ansøgte projekt ikke kan have væsentlig negativ miljømæssig indflydelse!
De nævnte høringssvar har alle naturligt nok haft fokus på truede dyrearter samt havmiljø.
Men også ved den luftbårne forurening – støjen – er der åbenlyse fejl i det fremlagte materiale. På støjområdet er Vindmøllebekendtgørelsen et centralt dokument for alle vindmølleprojekter, store som små. Heri opstilles eksempelvis krav omkring data for selve støjudsendelsen, beregning af udbredelsen af denne samt hvilke støjkrav der skal overholdes for berørte områder. Her nogle eksempler:
1: Vindmøllebekendtgørelsen (ref. /1/) siger ganske klart, at der som udgangspunkt for beregning af støjbelastning skal anvendes målte data for den aktuelle mølletype. Og det specificeres meget præcist hvorledes denne støj skal måles. Dette er ikke gjort i det fremlagte, her er alene anvendt gættede tal!
2: Det fremlagte overholder heller ikke de generelle kvalitetskrav til målinger der skal ligge til grund for forvaltningsafgørelser fra Miljøministeriet (ref /2/)!
3: Der er anvendt forkerte data for eksisterende møller i det fremlagte. Der skal naturligvis anvendes korrekte og retvisende data for de eksisterende møller, dette er ikke gjort.
4: De anvendte støjgrænser på land er ikke korrekte i det fremlagte. Et af de mest støjudsatte områder under drift er området ved Svallerup. Her er støjgrænsen for sommerhusene/det rekreative område heromkring 39 og 37 dB(A) ved henholdsvis 8 og 6 m/s vindhastighed. Projektmager har for det nordlige område belejligt anvendt en væsentlig højere støjgrænse end den korrekte, givetvis ud fra at området på kort står anført som ” åbent land”. Men vindmøllebekendtgørelsen er her helt klar: ifald området anvendes rekreativt (f.eks. hvis der er sommerhuse og/eller anden rekreativ anvendelse) da skal de lavere støjgrænser gælde. Og at der er sommerhuse i dette område, viser et simpelt opslag i relevante boligregistre!
Dette er påvist for ganske længe siden og det er utroligt at projektmager fortsat kan anvende disse forkerte støjgrænser for området!
Støjbelastningen i området er allerede nu på et niveau der ikke levner plads til yderligere støj i forhold til her anførte støjgrænser. Dette bekræftes af nylig støjberegning udført af det rådgivende ingeniørfirma Sweco A/S med korrekte data for eksisterende møller i området.
For detaljer omkring disse tekniske forhold kan henvises til foreningens indsigelse side 13 til 19. Foreningens indsigelsen kan ses her:
Blandt de rekordmange øvrige indsigelser (flere end 400) har en vaks borger fundet ud af, at projektmager bekvemt bruger en forkert (større) afstand fra vindmølleparken til de støjkritiske områder end der faktisk er!
Støj er (også) en væsentlig miljøgene og Vindmøllebekendtgørelsen og øvrige bekendtgørelser om dette skal naturligvis overholdes! Dette gøres åbenlyst ikke i det fremlagte materiale!
Projektmager har, trods den meget lange forberedelsestid, ej heller på dette væsentlige punkt evnet, villet eller kunnet fremlægge det fornødne og korrekte vedr. miljømæssige påvirkninger.
Nu må foden sættes ned og ansøgningen endegyldigt afvises.
Referencer:
/1/ Bekendtgørelse 135 af 07/02/2019 ”Bekendtgørelse om støj fra vindmøller”, Miljøministeriet
/2/ Bekendtgørelse 529 af 14/05/2023 ”Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger” Miljøministeriet
Også Miljøstyrelsen retter med hensyn til hav- og vandmiljø skarp kritik af den fremlagte Miljøkonsekvensrapport.
Miljøstyrelsens kontor for Hav og Vandmiljø har indsendt et flere siders høringssvar naturligvis med fokus på hav og vandmiljø. Her er sammenfatningen i dette høringssvar:
”Miljøstyrelsen mener ikke, at oplysningerne i redegørelsen til brug for denne
vurdering tilstrækkeligt belyser projektets påvirkning af målsatte
vandforekomster fsva. projektets havdel, herunder påvirkning som følge af
frigivelse af miljøfarlige forurenende stoffer ved sedimentspredning ifm.
kabellægning samt begrundelse for, hvilke miljøfarlige forurenende stoffer der
vurderes relevante at analysere for i redegørelsen for påvirkning.
Miljøstyrelsen er uenig i grundlaget for vurdering af påvirkning og overholdelse af
kvalitetskriterierne.
Desuden er der fejl i henvisningen til det korrekte og gældende regelgrundlag.”
Dette er en ganske skarp kritik af projektmagers fremlagte Miljøkonsekvensrapport!
Det fremlagte kan grundet utilstrækkelighed, mange direkte fejl omkring forureningskomponenter samt fejlagtig regelgrundlags-reference ikke bruges til at vurdere miljøpåvirkning på hav og vandmiljø.
Man skulle ellers mene at projektmager og dennes rådgiver WSP har haft nok tid til også at lave dette væsentlige punkt korrekt!
Vi har nu på denne hjemmeside præsenteret skarp kritik af det fremlagte materiale fra Danmarks Naturfredningsforening (DN), den tyske Naturbeskyttelsesforening NABU, de svenske ornitologer (BirdLife Sweden) samt her den danske Miljøstyrelsens kontor for Hav og Vandmiljø.
Der er mange flere kritikpunkter, se eksempelvis foreningen Beskyt Jammerland Bugts indsigelse.
Men alene de 4 nævnte – uafhængige og yderst kompetente parter – koncentrerer sig om meget centrale miljømæssige emner, fejl og utilstrækkeligheder i det fremlagte, metodiske fejl og fejlagtige konklusioner om mulig indflydelse på miljøet særligt for beskyttede dyrearter og hav/vandmiljø.
Flere af ovenstående er helt klare i deres vurdering, det fremlagte projekt vil kunne have en væsentlig negativ indflydelse på miljøet (de beskyttede arter) og bør ikke gennemføres.
Vi befinder os i en eksamenstid, der er givet (mere end) rigelig tid til forberedelse for dette projekt, materialet er fremlagt, kompetente censorer har talt: Eksaminanden er dumpet!
Projektmager har ikke evnet, ønsket eller kunnet levere det fornødne.
Nu må dette konkurrenceforvridende og helt unødvendige projekt stoppe!
Også Sverige har fået forelagt høringsmaterialet om de gigantiske havvindmøller i Jammerland Bugt og Sverige er dermed blevet hørt omkring mulig indflydelse og påvirkning af naturen.
Den svenske ornitologiske forening (BirdLife Sverige) er meget bekymret særligt for fuglearterne edderfugl og sortand.
De har læst det fremlagte materiale grundigt igennem, og naturligvis særligt hæftet sig ved de foretagne fugleundersøgelser. De mener absolut ikke at de fremlagte tal for fortrængning af disse fugle samt forventede dødstal er acceptable!
Her er de fuldstændig på linje med Danmarks Naturfredningsforening (DN).
BirdLife Sveriges konklusion er klar:
Tallene for fortrængning samt de forventede dødstal er af en sådan størrelse at fugledirektivets forbudsregler må træde i kraft for at undgå betydeligt negative effekter for disse beskyttede og truede arter.
De siger klart, at det fremlagte projektforslag ikke opfylder kravene til, hvad der kan kaldes hensigtsmæssig placering.
Hvorledes den danske Energistyrelse kan komme frem til at det forelagte projekt med den aktuelle placering ikke skulle kunne have en væsentlige negativ indflydelse på naturen og truede arter er en gåde?
Som det fremgår af de seneste fremlæggelser på denne hjemmeside, er eksperter fra store uafhængige kompetente organisationer som eksempelvis tyske NABU samt svenske BirdLife absolut uenige heri. Også Danmarks Naturfredningsforening (DN) udtaler i siet høringssvar, at det fremlagte materiale ikke er tilstrækkeligt på en række områder. DN’s høringssvar koncentrerer sig også om de beskyttede arter edderfugl, sortand samt marsvin.
Alle de nævnte uafhængige organisationer er fuldt bevidste om nødvendigheden af grøn omstilling/klimaproblematikken og samtidig nødvendighed af beskyttelse af natur- og biodiversitet. Deres udsagn omkring det fremlagte materiale, de anvendte metoder og de fundne konklusioner må veje tungt!
Beskyt Jammerland Bugt støttes af de svenske miljømyndigheder, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet, Kalundborg Kommune og flere end 5.000 bekymrede borgere.
Den grønne omstilling er nødvendig og havvindmøller er meget fornuftige, men de skal placeres på havet og absolut ikke i en naturskøn bugt, der rummer særligt og konventionsmæssigt beskyttet dyreliv.
Foreningen Beskyt Jammerland Bugt støtter til fulde den grønne omstilling!
Husk at staten opgav at opføre havvindmøller i Jammerland Bugt, da man mente at det ville blive alt for stor en belastning af området. European Energy A/S fandt et hul i loven – om åben dør – og gik i gang med et projekt, der med den nugældende lovgivning ikke ville kunne gennemføres. European Energy A/S, har derfor ikke handlet i ”god tro” og projektet burde for længst være opgivet.
