Radioudsendelse om havvindmølle-projektet i Jammerland Bugt. Radio4 har for nylig bragt en udsendelse omkring havvindmølleprojektet i Jammerland Bugt, denne ligger nu som podcast og kan høres på nedenstående link.
I udsendelsen interviewes foreningen Beskyt Jammerland Bugts formand Ole Nyvold. Han gives god tid og kommer godt omkring problemstillinger og argumenterne for at placeringen både er uhensigtsmæssig og miljømæssigt uforsvarlig.
Link til udsendelsen ses herunder, Ole Nyvold interviewes fra 5:40 til 19:00 deri:
https://www.radio4.dk/program/4-toget/?id=havvindmller-og-mnd_ep_22_10_20
Tak til Radio4 for interesse i sagen!
Ved læsning af foromtalen på radioens hjemmeside kan man få det indtryk at det alene skulle være en flok sommerhusejere der er imod placeringen. Også European Energy A/S vælger ofte at bruge dette billede.
Det er absolut ikke korrekt eller retvisende!
Man kan for eksempel ved selvsyn se, at foreningens indsigelse mod European Energy A/S’ fremlagte VVM-materiale, er underskrevet af såvel fastboere, sommerhusejere og virksomhedsejere omkring bugten.
Link til foreningens indsigelse : http://jammerlandbugt.dk/wp-content/uploads/2019/03/20190228-Indsigelse-JammBugtNearshoreFull-1.pdf
En af af de lokale medunderskriverne (se side 10) er Anders Vølund, der både er bosiddende og driver erhverv ved Jammerland Bugt. Anders udtaler i denne sammenhæng: “Det er helt uhørt, at det ofte fremstilles som om det kun er sommerhusejere, der er modstandere af havvindmølle-projektet i Jammerland Bugt. Vi lokale beboere er også kraftige modstandere af disse gigantiske havvindmøller! Havvindmøller hører hjemme på havet og ikke i en naturskøn bugt!“
Foreningen Beskyt Jammerland Bugt er af miljømæssige årsager og med udgangspunkt i gældende lovgivning herom, modstandere af havvindmøller i Jammerland Bugt.
Vi støttes af de svenske miljømyndigheder, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet, Kalundborg Kommune og flere end 5.000 bekymrede borgere.
Den grønne omstilling er nødvendig og havvindmøller er meget fornuftige, men de skal placeres på havet og absolut ikke i en naturskøn bugt, der rummer særligt og konventionsmæssigt beskyttet dyreliv. Foreningen Beskyt Jammerland Bugt støtter til fulde den grønne omstilling.