Havvindmøller hører hjemme på havet… Jyllandsposten er enig med foreningen Beskyt jammerland Bugt!

Onsdag den 28. oktober havde Jyllandspostens leder overskriften “Nej til kommunalt vindmøllevanvid. Havvindmøller hører til på havet.”

I lederartiklen skrives bl.a. følgende: “I en tid, hvor man snart sagt kun kan rejse inden for landets grænser, kan det anbefales at besøge Det Nationale Testcenter for Store Vindmøller ved Østerild nær Thisted. Området betegnes af videnskabsfolk som et af de bedst egnede i landet til at teste store vindmøller, og store – det er de.

Før udvidelsen i fjor var det muligt at teste vindmøller på op til 250 meter i højden, målt fra jorden til øverste vingespids, hvilket svarer til højden på pylonerne på Storebæltsbroen målt fra havoverfladen. Efter udvidelsen er det blevet muligt at teste havvindmøller på op til 330 meter, hvilket er højere end Eiffeltårnet i Paris – selv når man medregner antennekonstruktionen på toppen.”

Artiklen fokuserer meget på lokale faktorer, men skriver videre: “…og kæmpevindmøllerne vil, som fremført af kritikere, være »kæmpe flimmermaskiner«, når solens stråler brydes af de roterende vinger. Hertil kan komme gener fra lavfrekvent støj, der først lader sig måle, når kæmpevindmøllerne er rejst. Det er ikke uden grund, at vindmøller i den størrelse udvikles til at blive placeret i havvindmølleparker, der ikke kan ses fra land.

I foreningen Beskyt Jammerland Bugt, kunne vi ikke være mere enige; gigantiske havvindmøller hører hjemme på havet og da slet slet ikke i en beskyttet og naturskøn bugt!

Artiklen findes her: https: www.jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE12511102/nej-til-kommunalt-vindmoellevanvid


Foreningen Beskyt Jammerland Bugt er af miljømæssige årsager og med udgangspunkt i gældende lovgivning herom, modstandere af havvindmøller i Jammerland Bugt.

Vi støttes af de svenske miljømyndigheder, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet, Kalundborg Kommune og flere end 5.000 bekymrede borgere.

Den grønne omstilling er nødvendig og havvindmøller er meget fornuftige, men de skal placeres på havet og absolut ikke i en naturskøn bugt, der rummer særligt og konventionsmæssigt beskyttet dyreliv. Foreningen Beskyt Jammerland Bugt støtter til fulde den grønne omstilling.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.