Fugle-, dyre- og miljøproblematikken i VVM-materialet

Som skrevet før, så er der kommet mange indsigelser mod VVM-materialets afsnit omkring beskyttelse af fugle og andre dyr. Disse indsigelser kommer fra danske og udenlandske organisationer inkl. udenlandske ministerier/styrelser og fra førende eksperter på området med god indsigt i de miljø- og beskyttelsesregler, der er på området.  

Også indsigelsen fra Foreningen Beskyt Jammerland Bugt har rigtig mange kritikpunkter på dette område, se eksempler i tidligere indlæg på denne hjemmeside.

Naturligvis skal de nationale og internationale love og konventioner, der er på miljøbeskyttelsesområdet anerkendes, respekteres og håndhæves til fulde!

Disse regler er baseret på fagfolk, forskeres og andres mangeårige indsats og grundige undersøgelser. De er sluttelig drøftet og accepteret på politisk niveau, nationalt som internationalt.

 Dette er grunden til vi råber ”vagt i gevær” i forbindelse med det fremlagte projekt for en bugt med så mange beskyttede og kritiske arter og individer. Og vi er ikke alene, se artikel om samme herunder:

https://sn.dk/Kalundborg/International-voldgift-kan-stoppe-havmoelle-projekter/artikel/863183

Udover de forhold der fint nævnes i artiklen, kan supplerende anføres, at man tilsyneladende har undladt at orientere og høre bl.a. Norge, Finland og de Baltiske lande, som vi jo deler edderfuglene i Jammerland Bugt med. Ikke at orientere og høre disse lande strider klart mod EUs og ESPOO-konventionens regler!

VVM-materialet og tilknyttede høringer handler jo netop (faktisk ene og alene) om påvirkning samt beskyttelse af miljøet for det konkrete projekt!  

Ikke om overordnede holdninger til grøn omstilling generelt, som European Energy A/S i pressen ofte vil gøre det til!

Yderligere en artikel sætter fokus på de truede edderfugle:

https://sn.dk/Kalundborg/Svensk-bekymring-er-alvorlig/artikel/865247

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt er af miljømæssige årsager modstandere af havvindmøller i Jammerland Bugt. Vi støttes af de svenske miljømyndigheder, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet m.fl.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.