Årets generalforsamling i foreningen “Beskyt Jammerland Bugt” afholdes lørdag den 22. oktober kl. 10.00 i Gørlev-Hallen.
Hvis du vil have lidt inspiration til hvorfor vi skal prioritere naturen højt – og placere havvindmøller langt ude på havet – så kig på denne artikel:
Beskyt Jammerland Bugt støttes af de svenske miljømyndigheder, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet, Kalundborg Kommune og flere end 5.000 bekymrede borgere.
Den grønne omstilling er nødvendig og havvindmøller er meget fornuftige, men de skal placeres på havet og absolut ikke i en naturskøn bugt, der rummer særligt og konventionsmæssigt beskyttet dyreliv. Foreningen Beskyt Jammerland Bugt støtter til fulde den grønne omstilling.
Husk at staten opgav at opføre havvindmøller i Jammerland Bugt, da man mente at det ville blive alt for stor en belastning af naturen i området. European Energy A/S fandt et hul i loven – om åben dør – og gik i gang med et projekt, der med den nugældende lovgivning ikke ville kunne gennemføres. European Energy A/S, har derfor ikke handlet i ”god tro” og projektet burde for længst være opgivet.