Vi er mange, der er lidt frustrerede over den manglende aktivitet i øjeblikket.
Sagen er den, at vi afventer Energistyrelsens såkaldte “kvalitetssikring” af den VVM-redegørelse, som Orbicon/European Energy har fremsendt i en foreløbig udgave. Når Energistyrelsen er færdig med dette arbejde, skal VVM-redegørelsen i en stjernehøring, hvorefter redegørelsen sendes til offentlig høring.
Efter den offentlige høring skal Energistyrelsen så tage eventuelle indsigelser i betragtning, inden de (evt.) godkender den redegørelse, som de selv har kvalitetssikret.
Vi har i “Beskyt Jammerland Bugt” ingen viden om hvor lang tid der går med dette arbejde. I “Beskyt Jammerland Bugt” bruger vi derfor tiden på at foreberede vores indsigelser, og arbejder tæt med forskellige relevante eksperter.
NYT: Nedenstående artikel fra NordvestNyt beskriver udmærket den nuværende situation.
Hvis der er nogen, der har lyst til at skrive en kommentar til en politiker, er der under Menu-punkt “Hjælp os!” en liste over relevante politikere.