Det Tyske Naturbeskyttelsesforbund (NABU) rejser meget stærk kritik af det fremlagte materiale for Jammerland Bugt Havvindmølleprojekt!

Når så store projekter som havvindmølleparken i Jammerland Bugt er på tale med potentiel international betydning for dyr og andet, skal også nabolande høres i en såkaldt Espoo-høring.

Det tyske naturbeskyttelsesforbund har til den tyske Espoo ansvarlige 28/5 2024 indsendt meget stærk faglig kritik af det fremlagte høringsmateriale herunder miljøkonsekvensvurderingen. Deres indsigelse er også sendt direkte til den danske Miljøstyrelse!

Tyskerne påpeger graverende metodiske mangler (”gravierenden methodische mängel”) i de fremlagte undersøgelser og det fører til absolut forkerte fagligt falske (”fachlich falsche”) fremlæggelser/konklusioner. De har særligt koncentreret sig om materialet vedr. de beskyttede flagermus. De undrer sig, som flere andre også har gjort, over hvorfor der ikke er målt over 2 år og hvorfor der ikke er målt i selve projektområdet?

De har gjort sig den anerkendelsesværdige indsats at omregne måledata for de positioner i land der dog foreligger, til tal for flagermus i projektområdet.

Anvendes tal fra målepunkt Stavreshoved kommer man frem til 650.000 flagermus pr 8 km pr år.

Anvendes tal fra Reersø er tallet 2.500.000 (2½ million) flagermus pr 8 km pr år.

Disse tal viser sammen med andet materiale (deres referenceliste er omfattende) at:

Projektområdet har hvad de kalder enestående, overregional betydning for disse særligt beskyttede dyr.

Materialet viser, at området er af væsentlig betydning for migrerende flagermus.

NABU’s skriver på baggrund af ovenstående klart og tydeligt:

På grund af dets enestående internationale betydning for flagermusenes vandring bør projektområdet ikke bebygges med en havvindmøllepark!

NABU er ikke tvivl, Storebælt er generelt et afgørende, højaktivitetsområde for flagermus og fungerer som migrationskorridor. Deres referenceliste viser stor indsigt og interesse også for danske forhold vedr. flagermus.

NABU beder om tilbagemelding på det fremsendte, forbeholder sig ret til yderligere indsigelser samt inddragelse fremadrettet i sagen!

Hvorledes Energistyrelsen kan mene at det fremlagte høringsmateriale er retvisende og har den fornødne kvalitet – med så graverende fejl på både anvendte metoder, anvendte måleperioder samt fejl i konklusioner, alene på dette område – er en gåde.

Også materialet på fugleområdet giver anledning til kritik jf. eksempelvis indsigelsen fra Danmarks Naturfredningsforening.

De anførte fejl og utilstrækkeligheder er påfaldende i en Miljøkonsekvensrapport, hvor Energistyrelsen overfor projektmager netop denne gang havde understreget nødvendigheden af høj kvalitetssikring.

Beskyt Jammerland Bugt støttes af de svenske miljømyndigheder, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet, Kalundborg Kommune og flere end 5.000 bekymrede borgere.

Den grønne omstilling er nødvendig og havvindmøller er meget fornuftige, men de skal placeres på havet og absolut ikke i en naturskøn bugt, der rummer særligt og konventionsmæssigt beskyttet dyreliv.

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt støtter til fulde den grønne omstilling!

Husk at staten opgav at opføre havvindmøller i Jammerland Bugt, da man mente at det ville blive alt for stor en belastning af området. European Energy A/S fandt et hul i loven – om åben dør – og gik i gang med et projekt, der med den nugældende lovgivning ikke ville kunne gennemføres. European Energy A/S, har derfor ikke handlet i ”god tro” og projektet burde for længst være opgivet.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Danmarks Naturfredningsforening (DN) er ikke tilfreds med den fremlagte Miljøkonsekvensrapport!

DN er ikke tilfreds med den fremlagte Miljøkonsekvensrapport. Det fremgår tydeligt at det 8 siders høringssvar DN har afgivet. Høringssvaret beskæftiger sig alene med natur- og miljømæssige aspekter af projektet.

DN finder ikke, at det fremlagte er tilstrækkeligt til at konkludere, at der ikke er væsentlig negativ påvirkning af natur og miljø. DN underbygger dette med påpegning af utilstrækkelige analyser, tvivlsomme anvendte metoder og opgørelser samt faktuelle fejl/omgåelse af eksempelvis tærskelværdier.

Herunder oplistes eksempler på punkter hvor DN påpeger fejl og/eller utilstrækkelighed:

  • Optællinger samt anvendt metode ved fugletællingerne, særligt edderfugl og sortand er i fokus
  • Flagermus-optællingerne er ikke udført for projektområdet og ikke udført i overensstemmelse med anbefalinger og vedtagelser omkring metode fra f.eks. 2020 og senere.
  • Uklarheder omkring bugtens blåmuslingbestand.
  • Miljøkonsekvensrapporten undgår at anvende vedtagne tærskelværdier ifm. havbundsintegritet.
  • Utilstrækkelighed omkring kumulative påvirkninger af eksempelvis fugle fra andre større anlæg i området.

DN understreger Danmarks særlige forpligtigelser overfor beskyttelse af Vesteuropæiske fugle bestande, herunder et citat fra indsigelsen:

Da store dele af de Vesteuropæiske bestande af kystfugle enten lever eller overvintrer i de danske kystnære områder, har vi en særlig forpligtelse til at sikre, at deres levesteder ikke forringes. Dette fremgår også af Fuglebeskyttelsesdirektivets præambel (pkt. 4): ”De fuglearter, der i vild tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes område i Europa, er i vid udstrækning trækfugle, og må derfor betragtes som fælles eje. Effektiv beskyttelse af fuglene er et typisk grænseoverskridende miljøproblem, som medlemsstaterne har et fælles ansvar for”.  

Danmark er således forpligtet til at sikre, at div. marine infrastrukturprojekter ikke medfører væsentlige negative effekter på EU’s fælles trækfuglebestande bl.a. edderfugle og sortand. Edderfugl er ’næsten truet’ og bestanden er gået tilbage de sidste 10-15 år. Bestanden af sortand er livskraftig og vurderes i fremgang.

De udførte fugletællinger er som påpeget af både ”Beskyt Jammerland Bugt” samt DN utilstrækkelige og udført med metode der givetvis kommer frem til for lavt et antal. Uanset dette måles alligevel bestande der er langt over væsentlighedskriteriet for betydende fugleområder!

DN’s indsigelse understreger også nødvendighed af beskyttelse af marsvin. Man skriver ganske tydeligt at DN Kalundborgs samlede vurdering for havpattedyr er, at havmølleparken vil udgøre en ikke uvæsentlig påvirkning af de lokale bestande”.  Marsvinet er et dyr, der skal ydes udstrakt beskyttelse mod enhver forstyrrelse (Bilag IV art). Seneste officielle optællinger viste en bekymrende tilbagegang for marsvin i indre danske farvande.

Alle ovenstående forhold viser den store fagligt funderede bekymring og de store miljø- og naturmæssige usikkerheder, der er omkring det aktuelle projekt i Jammerland Bugt. Hertil kommer så en langt række øvrige forhold, der ikke falder indenfor DN’s arbejdsområde. En række af sidstnævnte vil kunne ses i foreningen Beskyt Jammerlands Bugts indsigelse

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar kan læses her:

Beskyt Jammerlands Bugts høringssvar kan læses her:

De anførte fejl og utilstrækkeligheder er påfaldende i en Miljøkonsekvensrapport, hvor Energistyrelsen overfor projektmager netop denne gang havde understreget nødvendigheden af høj kvalitetssikring.

Beskyt Jammerland Bugt støttes af de svenske miljømyndigheder, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet, Kalundborg Kommune og flere end 5.000 bekymrede borgere.

Den grønne omstilling er nødvendig og havvindmøller er meget fornuftige, men de skal placeres på havet og absolut ikke i en naturskøn bugt, der rummer særligt og konventionsmæssigt beskyttet dyreliv.

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt støtter til fulde den grønne omstilling!

Husk at staten opgav at opføre havvindmøller i Jammerland Bugt, da man mente at det ville blive alt for stor en belastning af området. European Energy A/S fandt et hul i loven – om åben dør – og gik i gang med et projekt, der med den nugældende lovgivning ikke ville kunne gennemføres. European Energy A/S, har derfor ikke handlet i ”god tro” og projektet burde for længst være opgivet.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Beskyt Jammerland Bugts Indsigelse

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt – der kæmper for naturen og miljøet i bugten – har skrevet en indsigelse til høringsprocessen på ikke mindre end 94 sider.

Indsigelsen fokuserer på mange stærkt kritisable elementer i projektet og er udarbejdet af flere eksperter, heriblandt ingeniører, ornitologer, advokater, arkitekter m.fl. samt det rådgivende ingeniør- og arkitektfirma SWECO.

Her findes et link til indsigelsen:

Hvis man synes de 94 sider er lidt voldsomt at gå i gang med er her et kortere sammendrag:

Sammenfatning for indsigelsen, ikke teknisk

“Lokalområdet ved Jammerland Bugt ved Kalundborg har gennem en periode på næsten 10 år været tvunget til at leve med en betydelig usikkerhed om, hvorvidt Kalundborg kommunes største rekreative område kunne bevares eller om området skulle omdannes til et industriområde gennem etableringen af en kystnær havvindmøllepark med 16 styk 256 meter høje Storebælts-pylonlignende møller. 

I februar 2019 var den seneste version af VVM-redegørelsen i offentlig høring. Som en konsekvens af Energiklagenævnets afgørelse af 18. december 2018 blev projektudvikleren og Energistyrelsen pålagt at udarbejde et tillæg til VVM-redegørelsen. Tillægget skulle omhandle det konkrete projekt. Energistyrelsen og projektudvikleren har i konsekvens af Energiklagenævnets afgørelse valgt at udarbejde en helt ny Miljøkonsekvensrapport. Forud for denne endelige Miljøkonsekvensrapport har Energistyrelsen gennemført en Idefasehøring og i forlængelse heraf har Energistyrelsen i to omgange offentliggjort et Afgrænsningsnotat for projektet i Jammerland Bugt. Som det fremgår senere, er vi af den opfattelse, at projektet, som nu er i offentlig høring, ikke kan rummes indenfor den udstedte forundersøgelsestilladelse fra juni 2014.

Siden projektudvikleren – European Energy i juni 2015 afleverede den såkaldte “endelige” VVM-redegørelse er der sket en række skelsættende ting i og omkring Jammerland Bugt.

Miljøtilstanden i bugten er ikke længere i “god økologisk tilstand”.

Årsagen hertil skal bl.a. søges i, at Kalundborg Havn i 2018 gennemførte en meget stor klapning af havneslam. Anvendelsen af Jammerland Bugt som losseplads har uden tvivl medvirket til, at antallet af blåmusling banker er dramatisk reduceret. Det indebærer, at edderfuglenes spisekammer er formindsket i en sådan grad, at antallet af optalte og herigennem antallet af beregnede individer er reduceret betragteligt. Det helt afgørende punkt er dog, at fagfolkene, der har udarbejdet afsnittet om edderfugle mv. slet ikke har haft øje for eller tilsyneladende faglig viden om den massive klapning, der er gennemført mellem fugletællingerne i 2014/2015 og de seneste fugletællinger i 2020-2022. Den manglende faglighed i det fremlagte høringsmateriale omkring fuglene har som konsekvens, at det ikke kan bruges som beslutningsgrundlag i relation til udstedelsen af en etableringstilladelse.

Det er med udtalt undren, at European Energy fremlægger en høringsrapport på støjområdet, der indeholder en ikke eksisterende adresse. Sammenholdt med tidligere materiale i sagen tyder det på, at projektudvikleren bevidst har valgt denne fremgangsmåde i et forsøg på at sløre, at støjgrænserne i vindmøllebekendtgørelsen ikke er overholdt ved Svallerup Strand. Det må give Energistyrelsen nogle overvejelser af strafferetlig karakter, når beslutningsgrundlaget objektivt og bevidst er forkert. Det må være ødelæggende for tillidsforholdet mellem projektudvikleren og Energistyrelsen.   

Herunder er anført et sammendrag over en række af de forhold der gør Bugten uegnet til et havvindmølleprojekt som det foreslåede. De fleste af punkterne gennemgås enkeltvis i efterfølgende kapitler med uddybning samt relevante referencer. Nedenstående er derfor netop et sammendrag, der for en række af punkterne viser, hvorledes disse (enten enkeltvis, grupperet eller samlet) gør at et projekt som det ansøgte, ikke er miljømæssigt forsvarligt i Jammerland Bugt.

Bugten er væsentlig for en række truede dyrearter. Dette gælder både tandhvalen marsvin (Bilag IV art i EU’s Habitatdirektiv) samt eksempelvis Edderfugl (rødlistet på EU plan). Jammerland Bugt har alle år været kendt for marsvin og ses i de officielle optællinger fortsat at være et væsentligt sted for disse. Og bugtens bestand af edderfugle er meget stor og overstiger langt væsentlighedskriteriet for udpegning af netop fuglebeskyttelsesområder.

Begge nævnte dyrearter har længe været truede og derfor medtaget i omtalte beskyttelser, men aktuelt er situationen de senere år blevet kritisk forværret for begge arters vedkommende. For marsvin viser seneste officielle optælling (SCANS IV- 2022) eksempelvis mere end en halvering af antallet af marsvin i de indre danske farvande i forhold til forrige tælling i 2016. Også edderfuglen er i markant tilbagegang. DOF/Birdlife.dk har i seneste officielle tælling i 2020 konstateret at på landsplan er hver 3. ynglende fugl forsvundet de seneste 10 år, størst tilbagegang i Øst-Danmark herunder Storebælt. Det er nærliggende at antage, at dele af denne tilbagegang kan tilskrives den gennemførte klapning i netop Jammerland Bugt.

Beskyttelsen af marsvin som Bilag IV art betyder, at der ikke tillades forstyrrelse af disse. Projektet vil indiskutabelt give forstyrrelse (og risiko for fysisk skade på dyrene) særligt i forbindelse med anlægsarbejdet men også siden qua vindmøllernes støj. Den fysiske skade på dyrene i forbindelse med anlægsarbejdet foreslås i projektmaterialet imødegået ved indledende bortskræmning….men det er jo i den grad også i sig selv en forstyrrelse. Anlægsarbejdet foreslås i øvrigt udført i bæltmarsvins drægtigheds- og opfostringsperiode, hvilket naturligvis er uacceptabelt.

Havvindmølleprojektet er med sine meget høje møller synligt over meget store afstande på Vestsjælland, Odsherred, Fyn, Samsø og Sejerø. Havvindmølleprojektet vil have indflydelse på oplevelsen af landskabet. Dette står helt korrekt anført i Miljøkonsekvensrapportens afsnit 9.1.1, her står blandt andet ” Havmøller vil medføre en visuel påvirkning, som kan have betydning for opfattelsen og oplevelsen af kystlandskabet og dermed have en betydning for folk, der bor eller færdes langs de omgivende kyster på Sjælland, men også fra Fyn og de omgivende småøer”. Projektet er placeret så det er meget synligt fra en lang række nationalt/regionalt/kommunalt udpegede sårbare og/eller karakteristiske landskaber i nærheden af projektområdet. Et kort over sådanne områder kan ses som figur 9.11 i den fremlagte Miljøkonsekvensrapport. Her ses eksempelvis, at netop indenfor hvad der her kaldes indre og ydre nærzone optræder betragtelige sådanne områder. Meningen med udpegningen af disse områder er, at landskaberne skal friholdes for tekniske anlæg, der visuelt eller støjmæssigt påvirker oplevelsen af landskabet. Den foreslåede havvindmøllepark påvirker lige præcist disse landskaber visuelt og støjmæssigt for visse af de karakteristiske/sårbare områder er påvirkningen ”meget stor- som store elementer der dominerer oplevelsen af landskabet (side 471, 472 mv. )”. Samfundsnødvendige anlæg vil undtagelsesvis kunne tillades, hvis de ikke med rimelighed kan henvises til en placering ude for områderne. Det påtænkte anlæg opføres af en privat investor og udgør i denne sammenhæng på ingen måde et samfundsnødvendigt anlæg.

Meget er ændret omkring bugten siden den oprindelige projektansøgning (2012). Der også sket væsentlige ændringer siden forrige Miljøkonsekvensrapport/VVM 2015 -2018 i og omkring bugten samt mht. lovgivningsstof. Her skal gives nogle væsentlige eksempler:

  • I løbet af året 2018 er der i bugten som allerede omtalt foretaget en klapning/dumpning af i alt 925.000 m3 havneslam i området. Dette svarer til mere end 30.000 lastbillæs med hver 40 ton! Mængden svarer i runde tal til hvad der forventes fjernet i forbindelse med det gigantiske oprydningsarbejde efter Nordic Waste jordskredene. Dette havneslam har udfordret og forringet miljøtilstanden for bugten. Det har haft indflydelse på blåmuslingforekomsterne og forringet dykændernes, herunder bl.a. edderfuglenes, fødemuligheder heri.
  • Der er implementeret skrappere krav mod forringelse af vandkvalitet også det kystnært vand i forbindelse med vandrammedirektiv og tilhørende bekendtgørelser. Disse gælder som nævnt netop også det helt kystnære vand.
  • Bugten har ikke længere ”God økologisk tilstand” som den (igen) skal opnå om få år iht, Vandrammedirektivet. Et anlægsarbejde som det ansøgte er uforeneligt med at opnå Vandrammedirektivets krav.
  • Naturpark Åmosen omfatter områder helt ud til og med områder ved Bjerge Sydstrand, Ornum samt arealer af Reersø, alle området der grænser ud til Bugten. Dette er nu vist med tydelig skiltning i nævnte områder. Naturparken er udbygget og har fået etableret ekstra adgangsveje der netop skal vise de karakteristiske landskaber denne indeholder eller giver udsigt til. Det visuelle indtryk vil indiskutabelt forstyrre dette væsentlige element for Naturparken. Parkens nærhed og inklusion af dele af det kystnære miljø mod Bugten vil blive forstyrret i forbindelse med anlægsarbejde og have betydning mht. føde og opholdsområde for en række af de dyrearter Naturparken forsøger at beskytte.
  • Mange omkringliggende områder omkring bugten på både Sjælland og Fyn er udpeget som karakteristiske og/eller sårbare landskaber. Røsnæs er senest tilligemed udpeget som national Naturkanon blandt andet grundet det karakteristiske landskab samt netop udsigten herfra. I 2024 har Miljøstyrelsen direkte gjort indsigelse mod et større anlæg på Røsnæs netop med begrundelse i at et sådant anlæg ”…vil være særdeles problematisk, da det ikke kan ske uden at tilsidesætte landskabernes særlige karakter og særlige visuelle oplevelsesmuligheder…”. Den visuelle påvirkning fra det foreslåede havvindmølleprojekt i Bugten er ubestridt meget stor (visse steder ”dominerende”). Samme forhold som Miljøstyrelsen gør tydelig opmærksom på (for andet anlæg) gør sig derfor de facto også gældende for det meget store tekniske anlæg som Havvindmølleparken er og med den visuelle påvirkning den iht. Miljøkonsekvensrapporten vil have for de mange udpegede landskaber i og omkring bugten inklusive Asnæs/Røsnæs.
  • De dyr som nyder særlig beskyttelse som marsvin og edderfugl har begge de seneste år vist markant tilbagegang ved seneste officielle tællinger. Dette betyder at beskyttelsen af disse netop nu er endnu mere vigtig og at forsigtighedsprincippet i den grad bør iagttages, når de nødvendige skøn udøves.
  • Der er nye retningslinjer for, hvorledes flagermus skal optælles i forbindelse med vindmølleparker.

Bugten er på det seneste ekstra udfordret, det viser eksempelvis seneste fugle-, marsvine- samt blåmuslingtællinger samt generel miljøtilstandskontrol i tilknytning til Havmiljøplan/Vandrammedirektiv mv. Opførelsen af et så stort teknisk anlæg som det ansøgte med nedramning af pæle til møllerne, jack-up skibe, nedgravning/pløjning af kabler, opbygning af afværge-rev dumpning af store norske sten samt måske sprængning af u-eksploderet ammunition vil indiskutabelt føre til forringelser af den miljømæssige tilstand for Bugten samt forringelser for blandt andet de truede (og konventionsmæssigt beskyttede) fugle og havpattedyr. Dette vil samlet føre til en forringelse af miljøkvaliteten i Bugten, der indtil for få år siden havde betegnelse ”god økologisk miljøtilstand”, En sådan forringelse er uacceptabel og strider mod vedtagne og anerkendte vandmiljømål og beskyttelse af specifikke arter. Etablering af et sådant teknisk anlæg trækker også i den forkerte retning i forhold til, at Danmark både til lands- og vands er langt bagefter vedtagne målsætninger og om fri/beskyttet natur i forhold til EU og nationale regler.

Bugten hvori man ansøger om at lægge havvindmølleparken er et meget anvendt rekreativt område. Bugten er med sit smukke landskab og fravær af eksempelvis havne unik. Her er et meget stort antal sommerhuse (Svallerup, Bjerge Nordstrand, Bjerge Sydstrand, Ornum samt Reersø), 5 campingpladser, pladser for mobilhomes, kolonier samt lystbåde havne på både Reersø samt i Kalundborg. Der er dertil netop anlagt 2 nye sommerhusområder, hvor salget af grunde og opførelsen af sommerhuse er påbegyndt. Mennesker har brug for muligheder for afslapning og både støj, blinkende lys samt den uangribelige voldsomme visuelle påvirkning af det store tekniske anlæg fremmer ikke det rekreative element. Med 16 styk 256 meter høje og meget dominerende havvindmøller placeret relativt tæt under land vil beskueren uden tvivl blive efterladt med et indtryk af, at der er tale om et industriområde og ikke et rekreativt skattet område. Selvom Energistyrelsen stædigt har fastholdt, at visualiseringer ikke inddrages i vurderingen af, om der kan gives etableringstilladelse, så må og skal denne dimension inddrages i en Miljøkonsekvensvurdering. I yderste konsekvens kunne projektudvikleren, hvis teknologien ellers tillod det, kunne opføre én havvindmølle med en samlet kapacitet på 240 MW. Denne mølle ville så have en højde på mellem 2-4.000 meter og stå ca. 12-13 km fra nærmeste kyst.  

Anlægsfasen vil betyde en meget stor negativ påvirkning af det rekreative element for bugten med både støj, skibstrafik i bugten og sejladsforbud, sedimentophvirvling heraf måske forurenet sediment med oprindelse fra dumpning (klapning) af havneslam. Også i driftsfasen vil støjen for området øges betragteligt og i visse områder overstige gældende støjgrænser.

Som anført indledningsvist er Kalundborg Kommune imod projektet, et forhold der må veje meget tungt. Kalundborg Kommune er bestemt ikke imod grøn energi hvad talrige initiativer, anlæg og aktiviteter i Kommunen beviser. Men prisen for natur, landskab og mennesker er her for høj ved den aktuelle placering i Jammerland Bugt.

I ovenstående sammenfatning er anført mange enkelt-punkter, der viser havvindmølleprojektets uegnede placering. For vurderingen af et projekt som det foreslåede gælder, at såvel de individuelle punkter skal vurderes såvel som naturligvis den samlede belastning herunder også indvirken fra andre faktorer og forhold indgår.

Ovenstående sammenfatning viser, at det foreslåede projekt på den aktuelle placering kolliderer med rigtig megen anden lovgivning og aftalte miljømål omkring beskyttelse af truede dyrearter, beskyttelse af vandmiljø, natur og særligt og/eller sårbart landskab. 

Den samlede pris for havmiljø, natur, landskab og rekreativt miljø er ganske enkelt for høj, et forhold der er forstærket af de ændringer, der har fundet sted og kunnet konstateres i og omkring Jammerland Bugt i det langstrakte ansøgningsforløb.”

Nu afventer vi Energistyrelsens kommentarer til de mange indsigelser, og vi håber alle at de stærkt kritisable forhold i projektet får Energistyrelsen til at træffe den eneste fornuftige beslutning for natur, miljø og mennesker, nem at projektet afvises.

Beskyt Jammerland Bugt støttes af de svenske miljømyndigheder, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet, Kalundborg Kommune og flere end 5.000 bekymrede borgere.

Den grønne omstilling er nødvendig og havvindmøller er meget fornuftige, men de skal placeres på havet og absolut ikke i en naturskøn bugt, der rummer særligt og konventionsmæssigt beskyttet dyreliv.

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt støtter til fulde den grønne omstilling!

Husk at staten opgav at opføre havvindmøller i Jammerland Bugt, da man mente at det ville blive alt for stor en belastning af området. European Energy A/S fandt et hul i loven – om åben dør – og gik i gang med et projekt, der med den nugældende lovgivning ikke ville kunne gennemføres. European Energy A/S, har derfor ikke handlet i ”god tro” og projektet burde for længst være opgivet.

Udgivet i Uncategorized | En kommentar

Mens du skriver indsigelse, er her lidt inspiration…

Sidste nyt: For god ordens skyld skal det præciseres at Kalundborg Kommune fortsat siger klart NEJ TAK til gigantiske havvindmøller i Jammerland Bugt!

link til Kalundborgs indsigelse her:

Bestyrelsesmedlem i Beskyt Jammerland Bugt Pernille Øhrstrøm har skrevet følgende kommentar som svar på et indlæg som European Energy A/S har i lokalavisen SN. Link til indlægget nedenfor. Husk at deadline for indsigelser er på torsdag den 30. maj 2024.

Åbent svar til Andreas Karhula Lauridsen, chef for havvind hos European Energy A/S:

Jeg er 100% sikker på, at alle i Kalundborg inkl. kommunen selvfølgelig er for grøn omstilling!

Men de seneste 12 år har gjort os alle meget klogere på grøn omstilling, og hvis jeg skal starte der, så er jeg gået fra at være en tillidsfuld tilhænger af projektet til at være en desillusioneret borger, der bliver overset i debatten om at effektuere grøn omstilling på en ordentlig måde – og det er meget begrædeligt IKKE det, der er ved at ske med European Energy’s projekt i Jammerland Bugt. Når man finder ud af, hvad der egentlig foregår omkring etableringen, bliver man både forundret, forarget og vred over at det foregår i et land som Danmark!

Husk at den danske stat jo netop opgav at opføre havvindmøller i Jammerland Bugt, da man mente det ville blive en alt for stor en belastning af området. I, European Energy A/S, fandt et hul i loven – om åben dør – og gik i gang med et projekt, der med den nugældende lovgivning ikke ville kunne gennemføres. Derfor er det et projekt vi gør indsigelse i mod, for projektet skulle I med al sund fornuft og for Danmark’s skyld for længst have opgivet.

Jammerland bugt er en naturskøn bugt, der rummer særligt og konventionsmæssigt beskyttet dyreliv. Så hvis vi skal tale om klima og miljø, så burde European Energy rykke møllerne ud på havet, hvor HAVvindmølleparker hører til – og gennemføre en grøn omstilling UDEN at det samtidig er på bekostning af edderfuglene, sortænderne, marsvin og en i forvejen belastet havbund i bugten.

Det er en meget trist miljøkonsekvensrapport, og flere uvildige fageksperter (svenske miljømyndigheder, Miljøstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund m.fl) har været ude og påpege faglige mangler i den rapport European Energy selv har betalt for at få lavet.

Det passer ikke, Andreas Karhula Lauridsen, ”at de miljømæssige påvirkninger er yderst begrænsede”, og det er derfor borgerne og kommunen reagerer. Jeg vil formode, at de borgere der stadig måtte være tilhængere, kun er det fordi de ikke har fået tilstrækkelig information om de miljømæssige konsekvenser og ikke ved, at I kan gøre det her bedre, hvis I vil betale lidt mere for det.

  • Der er sket et markant fald i bestanden af marsvin og edderfugle, som ved seneste officielle tællinger, viser bekymrende tilbagegang. Dette betyder at beskyttelsen af disse arter netop nu er særlig vigtig.
  • Bugten har ikke længere ”God økologisk tilstand” som den (igen) skal opnå om få år iht Vandrammedirektivet.
  • Mange omkringliggende områder i bugten på både Sjælland og Fyn er udpeget som karakteristiske og/eller sårbare landskaber.
  • Røsnæs er senest (tilligemed) udpeget som National Naturkanon blandt andet grundet det karakteristiske landskab samt netop udsigten herfra – og det er så her European Energy planlægger at opstille et industrianlæg med hvad der bliver verdens højeste vindmøller – hver mølle over 7 gange Rundetårns højde og med et snurrende vingefang svarende til 2 fodboldbaner!!
  • I bugten er der foretaget en ganske omfattende ekstra klapning/dumpning af i alt 925.000 m3 havneslam. Mængden svarer i runde tal til, hvad der forventes fjernet i forbindelse med det gigantiske oprydningsarbejde efter Nordic Waste jordskredene. Dette har en markant negativ indflydelse på miljøtilstanden for bugten og påvirker forekomsten af blåmuslinger, som er føde for dykænderne og edderfuglene.
  • Flagermus i og omkring Jammerland Bugt er ikke tilstrækkeligt belyst i miljøkonsekvens-rapporten. Den nye opdaterede håndbog om Bilag IV arter fremhæver, ”at der forventes at ske flagermus-vindmølledrab på kystnære vindmøller”. I European Energy’s rapport er der blot observeret flagermus i visse perioder i kun ét år – og ikke i selve mølleområdet eller i dets allernærmeste omgivelser. Os der bor i området observerer flagermus meget ofte.
  • Det er et markant anderledes projekt i dag end i 2012, hvor I planlægger at opsætte, hvad der bliver verdens største havvindmøller i bugten
  • Kalundborg kommunes stillingtagen til projektet har været den samme siden de første gang hørte om planerne i 2012. Kalundborg kommune har aldrig ønsket etableringen gennemført.
  • Vi er IKKE afhængige af den russiske gas. Det danske Tyrafelt gasfelt er nu (primo 2024) færdigrenoveret og klar til forsyning igen. Gasproduktion er opstartet 22/3 2024. Det har en produktionskapacitet der langt overstiger det danske gasforbrug.

Så jeg synes, du misbruger det klimakort, du har fået i hånden som direktør for European Energy. Under dække af den grønne omstilling og for at opnå vores opsatte klimamål, er du og European Energy således i gang med at vælge de billigste og nemmeste løsninger, uden skelen til, om vi uopretteligt ødelægger vores danske natur og havmiljø for os selv og vores efterkommere.

Vindmølleindustrien omsatte for 128 mia. Kr. i 2020, og Knud Erik Andersen, CEO og grundlægger af European Energy A/S, har mere end fordoblet sin formue på bare to år, så han nu er nummer 17 på listen over Danmarks rigeste personer med langt mere end 1100 millioner på bankkontoen. Så både Knud Erik og European Energy A/S burde vel have råd til at opføre de store industrielle vindmølleanlæg bedre, mere skånsomt og ansvarsfuldt – ude på havet.

Lad os nu gøre det ORDENLIGT!! Det gælder ikke kun i Jammerland bugt. Det gælder i hele dét Danmark, vi har arvet fra vores forfædre, og som vi skal give videre til vores efterkommere. Vi har faktisk et ansvar.

For nylig satte Energistyrelsen Danmarkshistoriens største havvindprojekt i udbud med en kapacitet på 6 gigawatt, og med mulig udvidelse til mere end 10 gigawatt strøm til mere end 10 millioner husstande. JA TAK! Altså masser af grøn strøm, produceret langt ude på havet, svarende til over 40 gange Jammerland Bugt projektets størrelse!

Så…HVIS den grønne omstilling er for naturens og klimaets skyld og IKKE for økonomisk vinding, så må vel selv I, European Energy, være enige i, at Jammerland Bugt projektet selvfølgelig bør droppes?

Her er link til indlæg fra European Energy A/S:

https://www.sn.dk/danmark/debat-lyt-til-det-stiltiende-flertal

Beskyt Jammerland Bugt støttes af de svenske miljømyndigheder, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet, Kalundborg Kommune og flere end 5.000 bekymrede borgere.

Den grønne omstilling er nødvendig og havvindmøller er meget fornuftige, men de skal placeres på havet og absolut ikke i en naturskøn bugt, der rummer særligt og konventionsmæssigt beskyttet dyreliv.

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt støtter til fulde den grønne omstilling!

Husk at staten opgav at opføre havvindmøller i Jammerland Bugt, da man mente at det ville blive alt for stor en belastning af området. European Energy A/S fandt et hul i loven – om åben dør – og gik i gang med et projekt, der med den nugældende lovgivning ikke ville kunne gennemføres. European Energy A/S, har derfor ikke handlet i ”god tro” og projektet burde for længst være opgivet.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Indsigelser skal skrives nu!

Det er nu ved at være deadline for indsendelse af indsigelser mod det gigantiske havvindmølleprojekt i den naturskønne Jammerland Bugt. Nedenfor følger en kort vejledning.

Men først følgende punkter:

  • Du skal skrive en ny indsigelse – også hvis du skrev en indsigelse i 2019
  • Indsigelsen skal handle om det konkrete projekt og det konkrete høringsmateriale, som der findes et link til nedenfor
  • Du behøver ikke skrive, at projektet er fuldstændigt unødvendigt efter statens nye udbud af “rigtig” havvind for op til 10 Gigawatt. Dette faktum er ikke en del af høringsmaterialet
  • Få alle, der holder af naturen til at skrive en indsigelse – antallet af indsigelser er vigtigt! Så få fat i naboen, familie og venner og bed dem give udtryk for modstand mod dette unødvendige projekt

Her er et link til høringsmaterialet – klik på Jammerland Bugt:

https://ens.dk/ansvarsomraader/vindmoeller-paa-hav/havvindmoelleprojekter-i-pipeline

Den vigtigste del af høringsmaterialet er selve rapporten, om end den store mængde bilag også er vigtige. Her er et link til rapporten:

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Vindmoller_hav/jammerland_bugt_kystnaer_havmoellepark_-_miljoekonsekvensrapport.pdf

Der er mange emner, der kan nævnes i indsigelsen, f.eks. den visuelle påvirkning, ødelæggelse af følsom natur, herunder belastning for de totalfredede marsvin, store negative konsekvenser for havfugle specielt havdykænder, støjpåvirkning, ødelæggelse af en vidunderlig naturoplevelse for de mange mennesker, der bor og færdes langs Jammerland Bugt, at det nuværende projekt er helt forskelligt for det projekt, der blev forhåndsgodkendt i 2014 og meget meget mere.

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt skriver en meget grundig indsigelse, baseret på input fra mange eksperter indenfor både jura, miljø og dyreliv. Men som nævnt er det meget vigtigt at du skriver en indsigelse, den behøver ikke at være synderlig lang, det er bare vigtigt at Energistyrelsen kan mærke modstanden mod projektet.

Når du har skrevet indsigelsen, så skal den – senest den 30. maj – sendes på mail til open-door@ens.dk eller med almindelig post til: Energistyrelsen, Carsten Niebuhrsgade 43, 1577 København V.

DET ER MEGET VIGTIGT AT BÅDE BREVE OG MAILS HAR FØLGENDE TEKST: “Høringssvar til Jammerland Bugt Kystnær Havmøllepark – journal nr. 2019-5937”

Så skriv dette i “emne/subject” feltet i din mail eller uden på kuverten.

Husk at dette er sidste chance for at hjælpe naturen mod et gigantisk og helt unødvendigt overgreb!

Sådan bliver kysten ved Svallerup Strand:

Beskyt Jammerland Bugt støttes af de svenske miljømyndigheder, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet, Kalundborg Kommune og flere end 5.000 bekymrede borgere.

Den grønne omstilling er nødvendig og havvindmøller er meget fornuftige, men de skal placeres på havet og absolut ikke i en naturskøn bugt, der rummer særligt og konventionsmæssigt beskyttet dyreliv.

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt støtter til fulde den grønne omstilling!

Husk at staten opgav at opføre havvindmøller i Jammerland Bugt, da man mente at det ville blive alt for stor en belastning af området. European Energy A/S fandt et hul i loven – om åben dør – og gik i gang med et projekt, der med den nugældende lovgivning ikke ville kunne gennemføres. European Energy A/S, har derfor ikke handlet i ”god tro” og projektet burde for længst være opgivet.

Udgivet i Uncategorized | 7 kommentarer

Kalundborg Siger Nej Tak!

Torsdag den 25. april blev der afholdt et meget velbesøgt møde om havvindmølleparken i Jammerland Bugt. Bland de godt 400 fremmødte var modstanden mod projektet voldsom.

Referater fra mødet findes nedenfor, men først skal vi lige fremhæve dagens “nyhed”, nemlig at Kalundborg Kommune fortsat er kraftige modstandere af projektet og vil skrive en meget klar indsigelse mod projektet – hvor deadline jo er ultimo maj måned.

Læs seneste nyt om Kalundborg Kommune her: https://tv-kalundborg.dk/nyheder/kalundborg-kommune-siger-nej-tak-til-havvindmollepark/

Referat af borgemødet kan læses her:

https://tv-kalundborg.dk/nyheder/stadigvaek-stor-modstand-mod-vindmollepark/

og her:

https://www.sn.dk/danmark/mistroiske-moellemodstandere-er-fortsat-dybt-skeptiske-overfor-havvindmoelleprojekt/

Husk at alle, der holder af naturen, skal skrive en indsigelse mod projektet i Jammerland Bugt. Projektet er helt unødvendigt – specielt efter statens nye udbud af rigtig havvind på op til 10 Gigawatt – og det er et voldsomt overgreb på naturen.

Vi vil senere hjælpe med en vejledning i hvordan man skriver indsigelsen, men en nyhed fra Borgemødet er at indsigelser fra sidste høringsperiode IKKE længere bliver benyttet, så alle skal skrive nye indsigelser.

Her er link til Energistyrelses hjemmeside, hvor der står lidt om indsigelser. Klik på Jammerland Bugt:

https://ens.dk/ansvarsomraader/vindmoeller-paa-hav/havvindmoelleprojekter-i-pipeline

Beskyt Jammerland Bugt støttes af de svenske miljømyndigheder, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet, Kalundborg Kommune og flere end 5.000 bekymrede borgere.

Den grønne omstilling er nødvendig og havvindmøller er meget fornuftige, men de skal placeres på havet og absolut ikke i en naturskøn bugt, der rummer særligt og konventionsmæssigt beskyttet dyreliv.

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt støtter til fulde den grønne omstilling!

Husk at staten opgav at opføre havvindmøller i Jammerland Bugt, da man mente at det ville blive alt for stor en belastning af området. European Energy A/S fandt et hul i loven – om åben dør – og gik i gang med et projekt, der med den nugældende lovgivning ikke ville kunne gennemføres. European Energy A/S, har derfor ikke handlet i ”god tro” og projektet burde for længst være opgivet.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Åbent brev til Energistyrelsen

Ole Nyvold, der er formand for Beskyt Jammerland Bugt, har skrevet nedenstående åbne brev til Energistyrelsen.

Her er det åbne brev:

Torsdag den 25. april 2024 kl. 18.00 har Energistyrelsen indkaldt til borgermøde i Kalundborghallerne omkring projektet med etablering af en kystnær havvindmøllepark i Jammerland Bugt mellem Reersø og Asnæs og midt i det største rekreative område i Kalundborg Kommune.

På vegne af medlemmerne i Foreningen Beskyt Jammerland Bugt skal jeg indledningsvis udtrykke glæde over, at Miljøkonsekvensrapporten i dens endelige udformning er blevet afleveret af projektudvikleren til Energistyrelsen den 24. februar 2024. Det kan man da kalde en forsinkelse, der virkelig vil noget. Ifølge den af 17. juni 2014 udstedte forundersøgelsestilladelse “skal den endelige VVM-redegørelse (nu Miljøkonsekvensrapport) fremsendes til Energistyrelsen senest den 17. juni 2015”. Så nu har vi med næsten 9 års forsinkelse fået adgang til en forhåbentlig grundigt kvalitetssikret endelig miljøkonsekvensrapport. Et værk på ikke mindre end 1.622 tæt skrevne A-4 sider.

Fremfor, at vi i lokalområdet skal gennemgå og forholde os til alle disse sider, der beskriver tre forskellige scenarier, så har projektudvikleren – European Energy A/S – meget venligt valgt alene at søge etableringstilladelse til deres såkaldte foretrukne projekt. Det består af 16 styk 15 MW havvindmøller, hver med en højde på 256 meter over havet. De første 20 meter af hver vindmølle er frihøjden over havet. Det svarer godt og vel til højden på en 5-etagers beboelsesejendom fra jorden og op til taget. Herefter kommer vingerne, der tilsammen fra top til bund udgør 236 meter. Hver af møllernes samlede højde er lidt større end pylonerne på Storebælt, idet disse måler 254 meter. Og dem skal vi så have 16 af i bugten mellem Reersø og Asnæs. Afstanden til de nærmeste af de planlagte møller i bugten svarer til afstanden fra betalingsanlægget ved Storebælt og til den sidste af de to pyloner. Så har vi et relevant størrelsesforhold.

Når man læser forundersøgelsestilladelsen dateret den 17. juni 2014 og det foretrukne projekt med de 16 havvindmøller, synes den indre sammenhæng ganske at mangle.

I forundersøgelsestilladelsen anføres, at “projektet omfatter etablering af 40-80 møller á 3-7 MW med en totalhøjde på over 150 meter og med en samlet kapacitet på 120-240 MW.” I bagklogskabens klare lys kunne den nedre grænse på de 120 MW have været udeladt. Det har aldrig været på tale at opføre en mindre havvindmøllepark end det maksimale på 240 MW. Højden på en 7 MW havvindmølle er ifølge oplysninger i den første VVM-redegørelse på 199 meter, mens antallet af møller er reduceret fra 40 styk til 34 styk. Til sammenligning indeholder projektet, der nu søges etableringstilladelse til 16 styk møller med en totalhøjde hver på 256 meter. Myndighederne og andre interesseorganisationer har således i 2014 afgivet høringssvar baseret på en vindmøllepark med 40-80 møller med en maksimal højde på 199 meter. Høringssvarene fra 2014 har resulteret i den udstedte forundersøgelsestilladelse dateret den 17. juni 2014. For os almindelige mennesker svarer en forundersøgelsestilladelse til en byggetilladelse, hvor der f.eks. er søgt om at bygge i 20 meters højde. Nu vil bygherren så bygge i næsten 26 meters højde eller 28,6% højere svarende til at forøge antallet af etager med 2-3. I alle andre sammenhænge kræver det en fornyet byggeansøgning med efterfølgende nabohøring og myndighedshøring. Men det gælder tilsyneladende ikke dette havvindmølleprojekt. Reduktionen i antallet af møller er selvfølgelig positivt og vi ser frem til, at det endelig antal tilladte møller sættes til 0 (nul).

Jeg skal derfor opfordre Energistyrelsens repræsentanter på mødet den 25. april 2024 til at redegøre for, hvordan det tilsyneladende er lykkedes at indarbejde så markante ændringer i projektet uden, at dette har ført til en fornyelse af forundersøgelsestilladelsen, herunder en fornyet stjernehøring blandt såvel myndigheder som interesseorganisationer. 

Beskyt Jammerland Bugt støttes af de svenske miljømyndigheder, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet, Kalundborg Kommune og flere end 5.000 bekymrede borgere.

Den grønne omstilling er nødvendig og havvindmøller er meget fornuftige, men de skal placeres på havet og absolut ikke i en naturskøn bugt, der rummer særligt og konventionsmæssigt beskyttet dyreliv.

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt støtter til fulde den grønne omstilling!

Husk at staten opgav at opføre havvindmøller i Jammerland Bugt, da man mente at det ville blive alt for stor en belastning af området. European Energy A/S fandt et hul i loven – om åben dør – og gik i gang med et projekt, der med den nugældende lovgivning ikke ville kunne gennemføres. European Energy A/S, har derfor ikke handlet i ”god tro” og projektet burde for længst være opgivet.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Så er den afgørende offentlige høring startet!

Den afsluttende offentlige høring om havvindmølleprojektet i den naturskønne Jammerland Bugt, løber fra den 4. april til den 30. maj 2024.

Vi vil skrive meget mere om høringen her, men først og fremmest er her et link til det materiale, der fremlægges: Klik på Jammerland Bugt

https://ens.dk/ansvarsomraader/vindmoeller-paa-hav/havvindmoelleprojekter-i-pipeline

Allerede nu kan I overveje indsigelsen og huske at informere venner, naboer og alle der holder af naturen.

På denne side vil vi senere komme med hjælp til udformning af indsigelser og vil vi skrive om Foreningen Beskyt Jammerland Bugts holdning.

HUSK at dette er sidste chance for at stoppe det groteske og unødvendige overgreb på naturen!

Bemærk i øvrigt, at der indkaldes til Borgermøde i Kalundborg Hallerne torsdag den 25. april kl. 18.00, hvilket allerede er om 3 uger. Deltagerene vil være Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og bygherren (European Energy A/S og Totalenergies).

Beskyt Jammerland Bugt støttes af de svenske miljømyndigheder, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet, Kalundborg Kommune og flere end 5.000 bekymrede borgere.

Den grønne omstilling er nødvendig og havvindmøller er meget fornuftige, men de skal placeres på havet og absolut ikke i en naturskøn bugt, der rummer særligt og konventionsmæssigt beskyttet dyreliv.

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt støtter til fulde den grønne omstilling!

Husk at staten opgav at opføre havvindmøller i Jammerland Bugt, da man mente at det ville blive alt for stor en belastning af området. European Energy A/S fandt et hul i loven – om åben dør – og gik i gang med et projekt, der med den nugældende lovgivning ikke ville kunne gennemføres. European Energy A/S, har derfor ikke handlet i ”god tro” og projektet burde for længst være opgivet.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Offentlig høring er på trapperne, men der lægges tilsyneladende 3 projekter frem???

Energistyrelsen har på sin hjemmeside (www.ens.dk) meddelt, at styrelsen har godkendt hvad man kalder den endelige Miljøkonsekvens-Rapport for havvindmølleprojektet i Jammerland Bugt.

Dette betyder dog alene, at rapporten indeholder de forhold man har ønsket belyst, kan man se når man læser lidt længere.

Denne endelige Miljøkonsekvens-Rapport med tilhørende bilag skal så i en afsluttende 8 ugers offentlig høring.

At denne ekstra offentlige høring skal gennemføres – for alle sådanne projekter – er et resultat af en tidligere afgørelse i Energiklagenævnet, hvor en projektmager blev pålagt en ekstra høring for det helt konkrete projekt, der ansøgtes om (Havvindmøllepark Vesterhav Syd).

Projektet havde i første høring ikke været præcist nok beskrevet og/eller der havde være flere alternative udformninger!

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt har via aktindsigt fået adgang til det materiale, som man nu agter at sende i afsluttende høring for Jammerland Bugt.

Til stor overraskelse og i direkte modstrid med Energiklagenævnets tidligere afgørelse kan man her se, at der i det nyeste materiale optræder 3 projektmuligheder med både meget forskellige havvindmøller og meget forskellige opstillingsmønstre i Jammerland Bugt.

Dette er i direkte modstrid med Energiklagenævnets tidligere afgørelse!

Yderligere er det et helt uacceptabelt stort materiale at skulle forholde sig til i høringsperioden.

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt har naturligvis straks indklaget dette forhold til Energiklagenævnet.

Herunder kan ses et referat af omtalte afgørelse (dateret 9 juli 2021) fra Energiklagenævnet, Miljøkonsekvensrapporten bliver her kaldt VVM redegørelse:

Der er ingen tvivl om at en ny høring er på trapperne og den skal vi alle forberede os på, men det skal foregå på et korrekt grundlag.

Beskyt Jammerland Bugt støttes af de svenske miljømyndigheder, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet, Kalundborg Kommune og flere end 5.000 bekymrede borgere.

Den grønne omstilling er nødvendig og havvindmøller er meget fornuftige, men de skal placeres på havet og absolut ikke i en naturskøn bugt, der rummer særligt og konventionsmæssigt beskyttet dyreliv.

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt støtter til fulde den grønne omstilling!

Husk at staten opgav at opføre havvindmøller i Jammerland Bugt, da man mente at det ville blive alt for stor en belastning af området. European Energy A/S fandt et hul i loven – om åben dør – og gik i gang med et projekt, der med den nugældende lovgivning ikke ville kunne gennemføres. European Energy A/S, har derfor ikke handlet i ”god tro” og projektet burde for længst være opgivet.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Høring om Jammerland Bugt Havvindmølleprojekt på trapperne?

Som man har kunnet læse i diverse aviser samt fagtidsskrifter, har European Energy solgt 85% af sit ejerskab i Jammerland Bugt projektet til franske Total Energies!

Med dette salg beholder European Energy således symbolske 15 % af projektet. Og Total Energies er på smart vis kommet med ind under en udbudsform, der ellers af gode grunde endegyldigt er lukket.

Fremover vil det derfor sandsynligvis være Total Energies, der sidder ”for bordenden” i drøftelser omkring projektet… og ikke længere milliardæren Knud Erik Andersen.

Man må håbe, at Total har sat sig grundigt ind i materialet om projektet samt danske miljøregler mv…

Status for Jammerland Bugt er, at der i sensommeren har været en ”hemmelig” høring af myndigheder mv. Hemmelig, fordi den overhovedet ikke omtales på Energistyrelsens hjemmeside?

Det der så mangler (eller er i gang?) er en revision af Miljøkonsekvens-rapporten for projektet, baseret på de høringssvar der er indkommet under den hemmelige høring.

Hvis man (=Energistyrelsen) efter dette fortsat mener, at projektet kan have en miljøforsvarlig chance, så skal man både gennemføre en såkaldt Espoo-høring af nabolande samt en offentlig høring.

Den ekstra offentlige høring er et resultatet af en tidligere ”mudret” høring omkring projektet havvindmølle projektet Vesterhav Syd. Her var projektet for upræcist beskrevet i første udsendelse og det blev derfor for fremtidige projekter besluttet, at der afslutningsvis skulle udsendes materiale for det helt konkrete projekt bygherre ansøgte om.

Så det der i givet fald skal fremlægges i en ny høring for Jammerland Bugt, er et helt konkret projekt, velbeskrevet og med miljøanalyser alene knyttet til præcist det fremlagte projekt.

Det vil være helt urimeligt og helt ude at trit med hørings-beslutningerne, der fulgte Vesterhav Syd, at fremlægge flere alternativer med tilhørende baggrundsrapporter og beregninger som borgere og organisationer skal forholde sig til.

I Beskyt Jammerland Bugt forventer vi at en ny offentlig høring er lige på trapperne, så vi beder alle vores følgere om at holde sig klar, det er nu det store slag skal slås!