Vindmøller med lys på giver udfordringer…

“Et tivoliland, en månebase og lysshow med blinkende røde lygter” således beskriver Danmarks Radio den 30. januar 2021, opstillingen af (kun) 5 vindmøller ved Thisted.

De pågældende vindmøller er fejlagtigt blevet placeret for tæt på Thisted Lufthavn, hvorfor der skal være kraftigt blinkende lys på møllerne om aftenen og natten.

De lokale beboere er naturligt nok bestyrtede og har reageret meget negativt. Artiklen og den tilhørende video kan ses her:

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/midtvest/vindmoeller-placeret-taet-paa-lufthavn-ved-en-fejl-blinkende-lys-er

Det skal her bemærkes, at de planlagte 30 gigantiske havvindmøller i Jammerland Bugt også skal have blinkende lys på både vindmøllehuset og nederst på tårnet, som det fremgår i videoen fra Thisted.

I Jammerland bugt bliver vi vidner til et Tivoliland af uanede dimissioner – en visuel forurening uden sidestykke i Danmark.

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt er af miljømæssige årsager og med
udgangspunkt i gældende lovgivning herom, modstandere af havvindmøller i
Jammerland Bugt. 

Vi støttes af de svenske miljømyndigheder, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet, Kalundborg Kommune og flere end 5.000 bekymrede borgere.

Den grønne omstilling er nødvendig og havvindmøller er meget fornuftige, men de skal placeres på havet og absolut ikke i en naturskøn bugt, der rummer særligt og konventionsmæssigt beskyttet dyreliv. Foreningen Beskyt Jammerland Bugt støtter til fulde den grønne omstilling.

Husk at staten opgav at opføre havvindmøller i Jammerland Bugt, da man mente at det ville blive alt for stor en belastning af naturen. European Energy A/S fandt et hul i loven – om åben dør – og gik i gang med et projekt, der med den nugældende lovgivning aldrig ville kunne gennemføres. European Energy A/S har derfor ikke handlet i ”god tro” og projektet burde for længst være opgivet.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.