Jammerlandbugt.dk

De kystnære havvindmøller var et forsøgsprogram som efter længere tids debat i Folketinget blev vedtaget ved Energiforliget i 2012.

Man var godt klar over, at man her kom alvorligt tæt på og i konflikt med et af Danmarks største særkender: Den sidste frie natur ved de danske kyster og dennes særlige betydning for dyr og mennesker.

Derfor satte man i Energiaftalen fra 2012 også en effektmæssig øvre begrænsning på programmet på 450 MW, hvilket siden blev reduceret til 350 MW.

Aktuelt er det maksimale effektmål nu nået med de nu besluttede kystnære havvindmølleprojekter Vesterhav Nord og Syd på samlet 350 MW samt et forsøgsprojekt ved Bornholm på 50 MW.

Mange mulige placeringer blev indledningsvist undersøgt i statsligt regi, og rigtig mange af disse forkastet, herunder Jammerland Bugt!

MEN… med yderligere tilkomne private “åben-dør” projekter som Mejl Flak, Omø Syd, Jammerland Bugt, Lillebælt Syd og Frederikshavn, arbejdes der fra projektmageres side nu ihærdigt på at opnå accept af yderligere 500-1000 MW “meget kystnære” havvindmølleprojekter.

Disse møller er endda som oftest betragteligt større end dem der var på tale da Energiaftalen kom i hus. Og i de seneste måneder er der indkommet ansøgninger om forundersøgelsestilladelser til yderligere flere tusinde MW.

Såfremt blot nogle af disse tilkomne “åben-dør” projekter realiseres, vil det betyde en mangedobling af effektrammen i Energiaftalen fra 2012.

Dette er naturligvis ikke rimeligt!

Kære Folketing, Politikere, Energiminister, Miljøminister, Styrelser, Projektmagere m.fl.: Få nu stoppet dette kortsigtede kystnære havvindmølleræs i tide – og fokuser i stedet for på de rigtige havvindmølleparker som er placeret tilpas langt ude på det rigtige hav og lad os så bevare de værdifulde kystnære områder…Danmarks særkende og sidste frie natur.

Det vil betale sig på den lange bane.

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt er af miljømæssige årsager og med udgangspunkt i gældende lovgivning herom, modstandere af havvindmøller i Jammerland Bugt.

Vi støttes af de svenske miljømyndigheder, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet og flere end 5.000 bekymrede borgere.

Den grønne omstilling er nødvendig og havvindmøller er meget fornuftige, men de skal placeres på havet og ikke i en naturskøn bugt, der også rummer særligt og konventionsmæssigt beskyttet dyreliv.

Energistyrelsen har svaret på henvendelsen fra miljøforeningen Beskyt Jammerland Bugt, og svaret er fint gengivet i nedenstående artikel fra Nordvestnyt.

Mens vi således venter på den næste offentlige høring – og ærgrer os over at Energistyrelsen mener at det visuelle overgreb på naturen helt forsvinder, hvis møllerne flyttes fra 4 til 6 km fra kysten – er det på sin plads at se på et andet udfordrende område for projektet.

De beregninger der pt. foreligger med hensyn til kollisionsrisiko, kommer frem til besynderligt lave risici for et så trafikeret farvand som Storebælt er. Dette er påpeget meget tidligt i projektet af Søfartsstyrelsen (ved myndighedshøringen) og gentaget senere af samme kompetente part og andre (ved den offentlige høring).

Bygherren – European Energy A/S – har i forbindelse med de såkaldte Hvidbogssvar kommenteret dette og også gentaget beregningerne med lidt ændrede forhold. Man kommer dog fortsat frem til risici der er besynderligt lave for et så trafikeret farvand i forhold til andre vindmølleprojekter i Danmark og eksempelvis Sverige. Dette gælder både sammenlignet med vindmølleparker tæt ved kysten samt længere til havs.

Men, som det jo er med sådanne modeller, at hvis der er en fejl i opsætning af modellen, da vil også efterfølgende beregninger være fejlbehæftede!

Beregningerne for havvindmøllerne i Jammerland Bugt er udført af Det Norske Veritas (DNV). Og de har jo ikke, trods mange fine titler og underskrifter om kvalitetssikring, imponeret ved det hidtidige arbejde. Her behøver vi vel blot erindre om deres antagelse om at tankskibe i Storebælt altid har slæbebådsassistance, samt deres roden rundt i storskibsruterne T og H.

Energistyrelsen anfører i Høringsvaret at man vil anmode om fornyede beregninger baseret på hvad der evt. vil være det endelige projekt.

Vi må i lyset af den rejste kritik på dette væsentlige punkt for miljøet langs kysterne, forlange at beregningen udføres af ny og uvildig tredjepart. Vi har meget begrænset tillid til DNV efter en nøje gennemgang af deres hidtidige arbejde.

Også de rejste kritikpunkter omkring radarudfald og aspekter i relation til Storebælts VTS-overvågning bør naturligvis indgå i det samlede risikobillede.

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt er af miljømæssige årsager og med udgangspunkt i gældende lovgivning herom, modstandere af havvindmøller i Jammerland Bugt.

Vi støttes af de svenske miljømyndigheder, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet og mere end 5.000 bekymrede borgere.

Den grønne omstilling er nødvendig og havvindmøller er meget fornuftige, men de skal placeres på havet og ikke i en naturskøn bugt, der også rummer særligt og konventionsmæssigt beskyttet dyreliv.

Som det fremgår af nedenstående artikel, er energigiganten Vattenfall gået med til at flytte de havvindmøller der skal opstilles ved Vesterhav Syd 9 km ud fra kysten. Dette sker efter at det svenske firma har lyttet til den kraftige folkelige kritik af projektet, samt reageret på den seriøse kritik fra Energiklagenævnet.

Artiklen findes her: https://dbrs.dk/artikel/offentliggør-designudkast-vattenfall-vil-flytte-20-kystmøller-ud-på-ni-kilometer

Det er yderst positivt at et energiselskab lytter til de folkelige protester og reagerer med en bedre løsning. Vi håber at også Energistyrelsen anerkender den positive miljøpåvirkning af et sådant tiltag.

Det samme bør naturligvis også ske for Jammerland Bugt, hvor både de visuelle påvirkninger og de generelle miljømæssige belastninger af havvindmøller vil være meget voldsomme!

Det er dermed vores forventning at både European Energy A/S og Energistyrelsen tager ved lære af erfaringerne fra Vesterhav Syd, og flytter de eventuelle havvindmøller i Jammerland Bugt mindst 9 km ud fra kysten.

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt er af miljømæssige årsager og med udgangspunkt i gældende lovgivning herom, modstandere af havvindmøller i Jammerland Bugt.

Vi støttes af de svenske miljømyndigheder, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet og mere end 5.000 bekymrede borgere.

Den grønne omstilling er nødvendig og havvindmøller er meget fornuftige, men de skal placeres på havet og ikke i en naturskøn bugt, der også rummer særligt og konventionsmæssigt beskyttet dyreliv.

Vi har tidligere beskrevet at Kalundborg Kommune ikke mener, at den naturskønne Jammerland Bugt er velegnet til gigantiske havvindmøller. Energistyrelsen selv angiver at den visuelle påvirkning af de påtænkte havvindmøller er endog “meget stor”. Dette projekt vil derfor påvirke lokalområdet signifikant.

Den lovgivningsmæssige baggrund for at der blev givet forundersøgelsestilladelse til European Energy A/S tilbage i 2012, er et af de områder miljøorganisationen Beskyt Jammerland Bugt søger belyst i et brev til Energistyrelsen.

Yderligere spørgsmål til Energistyrelsen er bl.a. baseret på det faktum, at den oprindelige tilladelse til at etablere kystnære havvindmølleparker under den såkaldte “åben dør” ordning var baseret på ønsket om at reducere omkostningerne for projektudvikler. Dette er ikke længere relevant, da prisen på “rigtige” havvindmølleparker er faldet markant siden 2012.

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt ser frem til svar fra Energistyrelsen.

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt er af miljømæssige årsager og med udgangspunkt i gældende lovgivning herom, modstandere af havvindmøller i Jammerland Bugt.

Vi støttes af de svenske miljømyndigheder, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet og mere end 5.000 bekymrede borgere.

Den grønne omstilling er nødvendig og havvindmøller er meget fornuftige, men de skal placeres på havet og ikke i en naturskøn bugt, der også rummer særligt og konventionsmæssigt beskyttet dyreliv.

Som vi tidligere har omtalt, mener Energistyrelsen ikke at de hundredevis af indsigelser, der fremkom under VVM-høringen skal tillægges stor værdi. Kun spørgsmålet om påvirkning af fugle (havdykænder) kræver yderligere undersøgelse.

Dette kan læses på side 2 her: https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Vindenergi/hoeringsnotat_-_borgere_og_foreninger.pdfger.pdf

Nordvestnyt har den 16. december skrevet en kort opdatering om sagen, den kan læses her:

Alt i alt er det meget bekymrende, hvordan hensynet til naturen, gældende miljøregler og lovgivning samt påpegede miljørisici tilsidesættes. Og dette udelukkende for at et privatejet energiselskab skal tjene flest mulige penge.

Der er ingen rationelle grunde til at netop havvindmøller ikke flyttes ud på havet – hvor de hører hjemme – fremfor i en bugt med væsentlig biodiversitet, væsentlige rekreative værdier og stor lokal betydning, også erhvervsmæssigt.

Som det fremgår af artiklen kommer der endnu en borgerhøring, når alle detaljer for projektet er klar, inklusiv nye støjberegninger (spændende om disse nu, efter mange indsigelser, skal være retvisende), beskrivelse af fundamenter m.m. Foreningen Beskyt Jammerland Bugt er dog nervøse for om denne høring er reel eller om der er tale om (endnu…) en skinproces.

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt er af miljømæssige årsager og med udgangspunkt i gældende lovgivning herom, modstandere af havvindmøller i Jammerland Bugt.

Vi støttes af de svenske miljømyndigheder, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet og mere end 5.000 bekymrede borgere.

Den grønne omstilling er nødvendig og havvindmøller er meget fornuftige, men de skal placeres på havet og ikke i en naturskøn bugt.

Energistyrelsen har nu fremlagt det såkaldte Høringsnotat. Dette notat rummer en række af de indvendinger der er indkommet i høringsperioden, projektmagers kommentar hertil og sluttelig hvorvidt Energistyrelsen vurderer om indsigelsen skal have indflydelse på projektet eller ej.

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt er i gang med en nøje gennemlæsning af notatet, men her følger nogle første iagttagelser.

Meget bekvemt er indvendingerne grupperet/sammenskrevet/”udglattet” inden der tages stilling hertil. Hermed kan man f.eks. ikke se hvorledes Energistyrelsen forholder sig specifikt til de separat punktopstillede indvendinger foreningen Beskyt Jammerland Bugt har opstillet i deres indsigelse.

Et eksempel: Man undgår fortsat at svare på hvordan lydberegninger fra projektmager – hvor store vindmøller i nærområdet fortsat ikke er medtaget – kan accepteres?

Dette er påpeget til Energistyrelsen adskillige gange i processen.

Her taler vi ikke om små hustandsmøller, men nyopførte og igangsatte vindmøller med mølleeffekt i MegaWatt klassen, der tilsyneladende ikke er medtaget i de meget væsentlige lydberegninger!

Man har ikke engang ulejliget sig at bede os udpege disse og tilsyneladende heller ikke selv været ude at besigtige området omkring bugten…?

For en række af miljøindvendingerne fra VVM-høringen anfører Energistyrelsen blot, at man agter at bede projektmager være opmærksomme herpå… det er vi så ikke helt trygge ved…

Og med hensyn til visualiseringer synes man det er helt ok, at møllerne ikke er gengivet korrekt samt at forståelige (og tidligt fremførte) ønsker om væsentlige visualiseringspunkter ikke er nødvendige.

Ej heller Kertemindes Kommunes meget forståelige ønsker herom imødekommes. 

Og at de anvendte billeder er optaget på et ikke repræsentativt tidspunkt eller med geografisk fuldstændig forkerte sigtbarhedsdata og deraf forkerte synlighedsprocenter, fører tilsyneladende ej heller til at projektmager anmodes at lave dette om så det bliver retvisende!

Foreningen er nu i gang med gennemlæsning af Høringsnotaterne: De er tilgængelige her:

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Vindenergi/hoeringsnotat_-_borgere_og_foreninger.pdf

og

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Vindenergi/hoeringsnotat_-_myndigheder.pdf

Foreningens indsigelse kan ses her: http://jammerlandbugt.dk/wp-content/uploads/2019/03/20190228-Indsigelse-JammBugtNearshoreFull-1.pdf

De nye regler der er vedtaget omkring høringer for sådanne kystnære havvindmølleparker betyder, at der kan forventes en ny høring når et eventuelt endeligt projektforslag foreligger.

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt er af miljømæssige årsager modstandere af havvindmøller i Jammerland Bugt. Vi støttes af de svenske miljømyndigheder, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet og mere end 5.000 bekymrede borgere.

Foreningen Beskyt Jammerland Bugts advokat, Brian Hebel Andersen har sendt nedenstående brev til Energistyrelsen. I brevet stilles adskillige spørgsmål til den nye støjberegning, der fremgår af den såkaldte hvidbog, jf. tidligere indlæg på denne hjemmeside. Når Energistyrelsen har svaret, vil vi skrive svaret her.

Vedr.: Aktuelt projekt Jammerland Bugt Havmøllepark.

Som advokat for NGO Beskyt Jammerlandbugt retter jeg henvendelse til Energistyrelsen vedrørende aktuelt projekt Jammerland Bugt Havmøllepark.

I Hvidbog – Myndigheder Jammerland Bugt Kystnær Havmøllepark er angivet nye beregninger af støj. Jeg forudsætter, at støj er beregnet i henhold til Vindmøllebekendtgørelsen  – BEK nr 135 af 07/02/2019. Vindmøllebekendtgørelsen bestemmer eksakte grænseværdier for støj. Beregningsmodeller er angivet i Bilag 1 til Vindmøllebekendtgørelsen.

Grænseværdier er eksakte størrelser som er bindende. Beregninger skal dokumentere, at grænseværdier er overholdt. Grænseværdier forudsættes i henhold til beregninger faktuelt overholdt efter opsætning af vindmøller. Med andre ord skal grænseværdier og beregninger sikre, at den faktuelle støj efter opsætning af møller ikke overstiger det tilladte niveau. Førnævnte selvfølgelig af hensyn til støjens påvirkning af mennesker.

Det er almindeligt videnskabeligt kendt, at beregninger af støj er forbundet med en vis usikkerhed. Jeg henviser til følgende, som blot er et udpluk af videnskabelige redegørelser:

‘Bulletin of Science, Technology & Society’, 2011 af Professor John Harrison, ‘Wind Turbine Noise’. På side 4 “Deficiencies With Present Noise Regulation” anføres bl.a. følgende:

“The authors of noise prediction algorithms appreciate that there is uncertainty in the calculations. For instance, the manual for ISO 9613-2 puts the uncertainty at +/- 3 dBA for a
source to receptor distance in the range 100 to 1,000 meters.
The turbine makers know that there is variability in manufacture; this is put at +/- 1 or +/- 2 dBA. Combining these, the predictions can be no better than +/- 4 dBA. This uncertainty is
ignored by the wind energy developers and by the regulatory authorities. This is despite the fact that the final siting plans are signed off by professional engineers and approved by
professional engineers.”

På side 5 “The Way Ahead” anføres bl.a. følgende:

“Uncertainty in design calculations is the norm in engineering practice. The +/- 4 dBA is real and should be tolerated in the noise prediction calculation. For the wind developers, erring on the side of caution could protect their very large investments when testing for compliance does become the norm.”

Artikel 2017: “Wind Farm Noise Uncertainty: Prediction, Measurement and Compliance Assessment” udgivet i “Acoustics Australia” af  professorerne Kristy Hansen, Branko Zajamsek og Colin H. Hansen. I Abstract anføres følgende:

“In most jurisdictions containing wind farms, base noise limits have been set by local regulatory authorities, with the intention of protecting the amenity of surrounding communities. It is a standard requirement that during the planning process for a new wind farm, the developer  demonstrates that the proposed wind farm will comply with the relevant limits. At present, results from noise prediction models are commonly presented without uncertainty values, despite the fact that simplifications and approximations have been made in the models. Therefore, when prediction models indicate that the wind farm will generate noise within 3 dB of base noise limits, it is likely that these limits will be exceeded. Despite the fact that regulatory authorities often require that compliance measurements are taken to validate predictions of wind farm noise, it is very difficult to make substantial changes to noise emissions, without a corresponding reduction in electrical power output. Current methods of compliance assessment do not provide an indication of the amount of time that wind farms exceed allowable noise limits as they focus on ‘average’ levels only. Therefore, it is possible for wind farms to exceed allowable limits on a regular basis, and by significant margins. Hence, a more conservative approach is warranted during wind farm noise prediction and it is proposed that the upper level of the uncertainty estimate of the prediction model should not be permitted to exceed the allowable level.”

 I “Wind Farm Noise: Measurement, Assessment and Control” af Kristy Hansen, Con J. Doolan og Colin Hansen side 35 anføres:

“Adjustment for uncertainties. Any noise level calculated using a generally accepted propagation model with down-wind conditions included, should have a 4 dBA added to the calculated level to account for uncertainties in turbine sound powers and uncertainties in the propagation model parameters.”

Energistyrelsen bedes besvare følgende spørgsmål:

1. Er beregninger af støj angivet i ovennævnte hvidbog foretaget i henhold til Vindmøllebekendtgørelsen  – BEK nr 135 af 07/02/2019?

• Er anvendte støjberegningsmodul i støjberegningsprogrammet WindPRO valideret af støjmålinger til anvendelse af beregning af støj over vand og i bekræftende fald over hvor lang afstand? I bekræftende fald bedes dokumentation for akkreditering fremsendt.

• Er oplyste værdier for støj i hvidbog tillagt usikkerheder ved beregning, og i bekræftende fald hvad er da størrelsen af den tillagte usikkerhed?

• Flere støjberegninger er meget tæt på grænseværdier. Hvordan forholder Energistyrelsen sig til usikkerhed ved beregning af støj ved vurdering af om støjgrænser er overholdt?

I forbindelse med pågående undersøgelser af nye beregninger af støj anført i Hvidbog – Myndigheder bedes Energistyrelsen endvidere venligst besvare nedennævnte spørgsmål:

I Hvidbog – Myndigheder side 25 er anført følgende:

Besvarelse: Der er gennemført nye støjberegninger for projektet i henhold til den nyevindmøllebekendtgørelse af 7. februar 2019. Støjberegningerne er udført i programmet WindPRO ved modulet ”decibel”.

WindPRO er udviklet af EMD International A/S. EMD International A/S oplyser, at WindPRO inkluderer landespecifikke beregningsmodeller. For Danmark anføres om WindPRO følgende – se https://www.emd.dk/windpro/windpro-modules/environment-modules/decibel/

“Denmark; The Guidelines of the Dept. of Environment, 2015 (including low Frequency)”

• Kontrollerer Energistyrelsen, at den i Hvidbog – Myndigheder anvendte beregningsmodel opfylder krav i Vindmøllebekendtgørelsen 2019?

I Hvidbog – Myndigheder side 27 Tabel 1 og 2 og side 28 Tabel 3 definerer European Energy, hvilke punkter, der er støjfølsomme og ikke støjfølsomme. Det antages, at førnævnte sker i henhold til Vindmøllebekendtgørelsen § 2, nr. 7.

• Er Energistyrelsen i besiddelse af kort, som viser hvilke områder ved Jammerland Bugt, som er henholdsvis støjfølsomme og ikke støjfølsomme?

• Er Energistyrelsen i besiddelse af støjkort udarbejdet på baggrund den i Hvidbog – Myndigheder beregnede kumulativ støj? Vi er bekendt med, at det nu anvendte støjberegningsprogram Modul WindPRO / Decibel producerer kort over støjbelastning med ISO kurser for beregnet støjniveau i området. De kort anmoder jeg om at få tilsendt.

Det bemærkes, at kumulativ støj jfr. Tabel 3 er meget tæt på grænseværdier – 0,2 decibel. Førnævnte forudsætter, at områder er defineret korrekt. I modsat fald er grænseværdier overskredet væsentligt. Det er derfor relevant at udarbejde detaljerede kort visende støj og henholdsvis støjfølsomme og ikke støjfølsomme områder.

• Er Energistyrelsen af EE blevet oplyst om værdi af variabler ved beregninger af støj? I bekræftende fald bedes værdi af variabler oplyst.

• Hvorfor er nogle af de største eksisterende vindmøller i området fortsat ikke medtaget?

Med venlig hilsen

Brian Hebel Andersen

Her findes referat af generalforsamlingen:

Her findes regnskab for foreningen:

Dagsorden jf. foreningens vedtægter – Punkt 7:

1 – Valg af dirigent

2 – Formandens beretning v/ Ole Nyvold

3 – Fremlæggelse af regnskab v/ Michael Amstrup

4 – Indkomne forslag

5 – Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter for ét år (alle er på valg)

6 – Valg af revisor og revisorsuppleant for ét år

7 – Fastlæggelse af kontingent

8 – Eventuelt

www.jammerlandbugt.dk

Jammerland Bugt er et meget vigtigt opholdssted for marsvin. Dette er anerkendt ved mange målinger og undersøgelser udført af danske og internationale forskere. Ved en forårsmåling i 2003 måltes en tæthed på 4,9 individer pr. km2, en rekordhøj tæthed i Europæisk sammenhæng!

Marsvinet er særlig beskyttet i forhold til både danske og internationale bestemmelser, en beskyttelse der kort kan betegnes ”Nul-tolerance” overfor forstyrrelser. Dette blev også oplyst af Orbicon ved møde om VVM-materialet i Kalundborghallen den 16. januar 2019.

Et så voldsomt anlægsarbejde med pæleramning, øget bådtrafik, lys og andet i bugten, er derfor uacceptabelt i relation til beskyttelsen af et så vigtigt område for marsvinene. Og som Miljøstyrelsen korrekt skriver i deres indsigelse mod havvindmølleprojektet, er anlægsarbejder i sommerperioden af denne grund helt udelukket.

Anlægsarbejde om sommeren er ellers hvad Oribicon/European Energy A/S antager kan finde sted i forbindelse med projektet. VVM-materialet omtaler også mulighed for ”høreskader” og andet for marsvinene under anlægsarbejdet, men påregner at man ved at påbyde entreprenøren at udføre langsom opstart kan nå at skræmme dyrene væk således at sådanne permanente og livstruende skader kan udgås…

Bortskræmning… Hvorledes er det foreneligt med nul-tolerance overfor forstyrrelser… og sikring af disse særligt beskyttede dyrs opholdssteder?

I Hvidbogssvarene, hvor European Energy A/S forholder sig til en række af de indkomne høringsindsigelser, anerkender man at der ved anlægsarbejdet vil kunne/skulle ske bortskræmning af marsvin, men anfører at man forventer at disse senere vil vende tilbage igen.

Jammerland Bugt kan, med hensyn til marsvin, i mange sammenhænge bedst kan sammenlignes med Nysted vindmøllepark, hvor marsvin faktisk ikke vendte tilbage! Denne sammenlignelighed bygger på forhold som bundforhold, vanddybde, strøm og den helt aktuelle marsvinepopulation.

I 2013 blev af førende danske forskere for Naturstyrelsen lavet et notat, der redegør for udviklingen i den aktuelle population baseret på tællinger i 1994, 2005 og 2012. Disse målinger viser et fald i antallet af individer i området, en bekymrende tendens der jo absolut ikke skal udfordres af anlægsprojekter i et for marsvinene så vigtigt område.

Sådanne forhold må og skal veje tungt og enhver tvivl – særligt for sådanne særligt beskyttede dyr – må/skal komme disse til gode!

Projektet frembyder således ikke i hverken anlægs- eller driftsfase (og sikkert heller ikke under demontering) fornøden sikkerhed for nul-tolerance for forstyrrelse af marsvin, samt fornøden sikkerhed for opretholdelse af populationen på dette ubestridt væsentlige område for disse dyr.

Eksempler på kilder:

Teilmann, J., Sveegaard, S., Dietz, R., Petersen, I.K., Berggren, P., and Desportes, G. 2008. High density areas for harbour porpoises in Danish waters. National Environmental Research Institute, Aarhus University – NERI. Technical Report No. 657. http://www.dmu.dk/Pub/FR657.pdf

Sveegaard, S. et al: Abundance survey of harbour porpoises in Kattegat,Belt Seas and the Western Baltic July 2012; publiceret 31 May 2013 af Danish Centre for Environment and Energy, Aarhus University.

Teilmann, J. and Carstensen, J. (2012). Negative long term effects on harbour porpoises from a large scale offshore wind farm in the Baltic – evidence of slow recovery. Environmental Research Letters 7 045101, doi:10.1088/1748-9326/7/4/045101

Teilmann, J. (2003): Influence of Seastate on Abundance Estimates of Harbour Porpoises (Phocoena phocoena). –Journal of Cetacean Research and Management 5(1): 85-92.

Sveegaard, S., Andreasen, H., Mouritsen, K. N., Jeppesen, J. P., and Teilmann, J. (2012). Correlation between the seasonal distribution of harbour porpoises and their prey in the Sound, Baltic Sea. Marine Biology 159: 1029–1037, DOI: 10.1007/s00227-012-1883-z

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt er af miljømæssige årsager modstandere af havvindmøller i Jammerland Bugt. Vi støttes af de svenske miljømyndigheder, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet m.fl.

Vi er fortsat i gang med at kigge på, hvad de tidligere Orbicon folk (der nu pludselig er ansat direkte i European Energy A/S) har svaret på de mange indsigelser. Dette gør de i en såkaldt hvidbog overfor Energistyrelsen. Denne hvidbog har foreningen via anmodning om aktindsigt fået tilsendt.

I dette indlæg behandles det meget væsentlige element støj. 

Væsentligt fordi der jo er rigtig mange sommerhuse, helårsboliger, campingpladser, kolonier, pladser for mobil-homes og rekreative aktiviteter osv. i og rundt om bugten.

I anlægsfasen vil støjgrænser blive overskredet i perioder. Dette står tydeligt i VVM materialet og blev også fremført af Orbicon ved fremlæggelsen af materialet i Kalundborghallen. Dette kunne ses af plancherne uagtet at indlægsholderen, absolut fejlagtigt, sagde, at der ikke var brug for dispensation. Nu giver man os i Hvidbogen ret i, at der kan være behov for en dispensation.

De perioder hvor der vil ske overskridelse i, er faktisk i sommerperioden, den foretrukne anlægsperiode, hvor så også flest mennesker er til stede langs bugten!

Indsigelserne viser, at dette også af andre grunde er et meget uacceptabelt anlægstidspunkt, eksempelvis for marsvin og disses drægtighedsperiode og nyfødte kalve. Miljøstyrelsen skriver klart i deres indsigelse at anlægsarbejder i sommerperioden af denne grund er helt udelukket.

Forstyrrelse af marsvin er miljøbeskyttelsesmæssigt et totalt no-go (zero tolerance) og naturligvis ekstra væsentligt i disse perioder.

Dette viser meget tydeligt at Jammerland Bugt miljømæssigt ikke er velegnet for det fremlagte projekt!

Også for den lange driftsfase er der fremkommet indsigelser imod støjniveau og det anvendte beregnings-programmel til vurdering heraf, se eksempelvis miljøforeningen ”Beskyt Jammerland Bugts” indsigelse kapitel 2.4. Yderligere er der kommet en revideret støjbekendtgørelse i februar 2019 som projektet skal leve op til.

Sidstnævnte har ført til at, der nu er lavet nye støjberegninger.  I ”Hvidbogen (side 28/28 i Myndighedsdelen”) fremlægges nye beregninger for 7 punkter rundt om bugten. Disse beregninger viser at vindmølleprojektet vil bringe det samlede støjniveau helt op mod 44 dB(A)!

I 3 ud af de 7 beregnede punkter (!!!) er der en markant overskridelse i forhold til grænseværdien for områder med støjfølsom anvendelse. Jammerland Bugt er så absolut et område med støjfølsom anvendelse. Her er adskillige campingpladser helt til vandkant og en stor mængde sommerhuse… hvor meget mon en teltdug dæmper støj? De fleste af sommerhusene har heller ikke samme vægkonstruktion som helårshuse, eller støjdæmpende vinduer, tung ekstra beklædning og beror sig heller ikke på mekanisk ventilation for lukkede vinduer som Miljøstyrelsen anbefaler i forbindelse med naboskab til møller, se mere herom i foreningens indsigelses punkt 2.4.8.

Herunder ses det beregnede samlede støjniveau for de 7 punkter i ”Hvidbogen”. De røde cirkler markerer overskridelser:

Grænseværdien for sådant støjfølsomt område er som anført henholdsvis 37 og 39 dB(A) ved de to nævnte vindhastigheder, så der er meget markante overskridelser i 3 ud af 7 punkter for det samlede støjniveau! En forskel på 3 dB er vanligvis lig en fordobling i lydtryk/lyd-energiniveau.

I beregninger for samlet støjniveau (kumulativt) mangler i øvrigt fortsat bidraget fra nogle af de eksisterende møller i området, eksempelvis de to meget store møller ved Gørlev, så støjniveauet bliver de facto endnu højere end anført.

Havvindmølleparken øger støjniveauet for området og den samlede støjbelastning når hermed et absolut uacceptabelt niveau i henhold til gældende regler for et rekreativt støjfølsomt område som Jammerland Bugt.

Dette viser meget tydeligt at projektet miljømæssigt (også) mht. lyd er uacceptabelt for området.