Marsvin… Et dyr med nul-tolerance for forstyrrelser!

Jammerland Bugt er et meget vigtigt opholdssted for marsvin. Dette er anerkendt ved mange målinger og undersøgelser udført af danske og internationale forskere. Ved en forårsmåling i 2003 måltes en tæthed på 4,9 individer pr. km2, en rekordhøj tæthed i Europæisk sammenhæng!

Marsvinet er særlig beskyttet i forhold til både danske og internationale bestemmelser, en beskyttelse der kort kan betegnes ”Nul-tolerance” overfor forstyrrelser. Dette blev også oplyst af Orbicon ved møde om VVM-materialet i Kalundborghallen den 16. januar 2019.

Et så voldsomt anlægsarbejde med pæleramning, øget bådtrafik, lys og andet i bugten, er derfor uacceptabelt i relation til beskyttelsen af et så vigtigt område for marsvinene. Og som Miljøstyrelsen korrekt skriver i deres indsigelse mod havvindmølleprojektet, er anlægsarbejder i sommerperioden af denne grund helt udelukket.

Anlægsarbejde om sommeren er ellers hvad Oribicon/European Energy A/S antager kan finde sted i forbindelse med projektet. VVM-materialet omtaler også mulighed for ”høreskader” og andet for marsvinene under anlægsarbejdet, men påregner at man ved at påbyde entreprenøren at udføre langsom opstart kan nå at skræmme dyrene væk således at sådanne permanente og livstruende skader kan udgås…

Bortskræmning… Hvorledes er det foreneligt med nul-tolerance overfor forstyrrelser… og sikring af disse særligt beskyttede dyrs opholdssteder?

I Hvidbogssvarene, hvor European Energy A/S forholder sig til en række af de indkomne høringsindsigelser, anerkender man at der ved anlægsarbejdet vil kunne/skulle ske bortskræmning af marsvin, men anfører at man forventer at disse senere vil vende tilbage igen.

Jammerland Bugt kan, med hensyn til marsvin, i mange sammenhænge bedst kan sammenlignes med Nysted vindmøllepark, hvor marsvin faktisk ikke vendte tilbage! Denne sammenlignelighed bygger på forhold som bundforhold, vanddybde, strøm og den helt aktuelle marsvinepopulation.

I 2013 blev af førende danske forskere for Naturstyrelsen lavet et notat, der redegør for udviklingen i den aktuelle population baseret på tællinger i 1994, 2005 og 2012. Disse målinger viser et fald i antallet af individer i området, en bekymrende tendens der jo absolut ikke skal udfordres af anlægsprojekter i et for marsvinene så vigtigt område.

Sådanne forhold må og skal veje tungt og enhver tvivl – særligt for sådanne særligt beskyttede dyr – må/skal komme disse til gode!

Projektet frembyder således ikke i hverken anlægs- eller driftsfase (og sikkert heller ikke under demontering) fornøden sikkerhed for nul-tolerance for forstyrrelse af marsvin, samt fornøden sikkerhed for opretholdelse af populationen på dette ubestridt væsentlige område for disse dyr.

Eksempler på kilder:

Teilmann, J., Sveegaard, S., Dietz, R., Petersen, I.K., Berggren, P., and Desportes, G. 2008. High density areas for harbour porpoises in Danish waters. National Environmental Research Institute, Aarhus University – NERI. Technical Report No. 657. http://www.dmu.dk/Pub/FR657.pdf

Sveegaard, S. et al: Abundance survey of harbour porpoises in Kattegat,Belt Seas and the Western Baltic July 2012; publiceret 31 May 2013 af Danish Centre for Environment and Energy, Aarhus University.

Teilmann, J. and Carstensen, J. (2012). Negative long term effects on harbour porpoises from a large scale offshore wind farm in the Baltic – evidence of slow recovery. Environmental Research Letters 7 045101, doi:10.1088/1748-9326/7/4/045101

Teilmann, J. (2003): Influence of Seastate on Abundance Estimates of Harbour Porpoises (Phocoena phocoena). –Journal of Cetacean Research and Management 5(1): 85-92.

Sveegaard, S., Andreasen, H., Mouritsen, K. N., Jeppesen, J. P., and Teilmann, J. (2012). Correlation between the seasonal distribution of harbour porpoises and their prey in the Sound, Baltic Sea. Marine Biology 159: 1029–1037, DOI: 10.1007/s00227-012-1883-z

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt er af miljømæssige årsager modstandere af havvindmøller i Jammerland Bugt. Vi støttes af de svenske miljømyndigheder, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet m.fl.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.