Danmarks Naturfredningsforening beskytter kysterne på søndag

Som bekendt er Danmarks Naturfredningsforening en af vores stærkeste allierede i kampen mod de gigantiske havvindmøller i Jammerland Bugt.

Danmarks Naturfredningsforening afholder en landsdækkende event på søndag, hvor der bliver fakkeloptog ved mange kyster landet over, også i Kalundborg.

Du kan deltage og hjælpe med at beskytte kysten ved Jammerland Bugt ved at tilmelde dig her:

DN i Kalundborg

 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Vigtig afgørelse i Vestre Landsret om erstatning for mistet herlighedsværdi som følge af opførelse af vindmøller

Vestre Landsret (U.2015.3477V) har bekræftet en byretsdom, efter hvilken en nabo til 5 store vindmøller får tilkendt en erstatning på kr. 2. mio. primært som følge af mistet herlighedsværdi.

Dommen er ganske bemærkelsesværdig, og derfor omtalt i Ugeskrift for Retsvæsen, idet taksationsmyndigheden i første omgang ikke havde tilkendt naboen erstatning. Den ramte nabo til vindmøllerne – en plantageejer ved Vestre Barde – anlagde derfor sag mod vindmølleopstilleren ved byretten i Randers. Denne sag vandt naboen, og blev tilkendt en erstatning på kr. 2. mio. hvorefter vindmølleopstilleren ankede til landsretten.

Landsretten bekræftede dommen i byretten og erstatningen på kr. 2. mio.

I præmissen for dommen bliver det fastslået, at værdien af naboens skov/plantage er kraftigt negativt påvirket af de store vindmøller, i en langt større udstrækning end hvad taksationsmyndigheden fandt frem til. Dette beror sig bl.a. på vurderinger fra flere skønsmænd og ejendomsmæglere. Den angivne erstatning udgør ca. 20% af værdien af plantagen.

Hvis der bliver opstillet gigantiske havvindmøller i Jammerland Bugt er denne dom yderst vigtig, idet de lokale ejendomsmæglere entydigt udtaler, at priserne på boliger ved bugten allerede nu er kraftigt negativt påvirket af planerne om gigantiske havvindmøller. Yderligere dokumenter dommen, at herlighedsværdien netop kan fastlægges med udgangspunkt i vurderinger fra skønsmænd, hvilket stiller de ca. 3.000 helårsboliger og sommerhuse ved Jammerland Bugt i en langt bedre situation.

 

Yderligere en spritny byretsdom om erstatning fra 5. januar 2016 går mod vurderingen fra taksationsmyndigheden og tilkender naboer til vindmøller større erstatning. Se nedenstående link.

Ringkøbing

Udgivet i Uncategorized | En kommentar

Jammerland Bugt ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke vores mange trofaste støtter, for al deres opbakning i det forløbne år. Der har været adskillige gode og kreative indslag fra utallige personer, hvilket har været medvirkende til, at foreningen Beskyt Jammerland Bugt står stærkt i den videre kamp for at undgå gigantiske havvindmøller i vores sarte natur.

Kampen er dog langt fra overstået! Den endelige VVM-rapport forventes fremlagt i løbet af 1. kvartal, når Energistyrelsen er færdige med deres “kvalitetssikring”. Dernæst kommer der en indsigelsesperiode, hvorefter Energistyrelsen så skal godkende den VVM-rapport som de selv har kvalitetssikret.

Vi kan love at foreningen Beskyt Jammerland Bugt fortsat vil kæmpe på alle fronter for at undgå opstillingen af havvindmøllerne.

Glædelig jul og godt nytår

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Jammerland Bugt – Krav om fremdrift for igangværende havvindmølleprojekter

Den lidt tekniske overskrift på dette indlæg, relaterer sig til Energiministerens seneste lovforslag, hvori det fremgår, at der vil bliver opsat såkaldte fremdriftskrav for havvindmølleprojekter, der allerede er i proces. Dette betyder at investor IKKE kan lægge et givet projekt ned i skuffen, og f.eks. vente på at energipriserne stiger.

Dette er ganske interessant for projektet i Jammerland Bugt, idet investor Knud Erik Andersen i nedenstående helt nye artikel, udtaler at projektet tidligst starter i 2019, måske endda langt senere.

http://sn.dk/Kalundborg/Lave-energi-priser-kan-stoppe-upopulaere-havmoeller/artikel/533992

Hvis Knud Erik Andersen fra European Energy A/S får sin vilje, skal borgerne omkring Jammerland Bugt altså vente mindst 4 år, før de ved om der kommer gigantiske havvindmøller eller ej. Dette er i klar modstrid med Energiministerens udmelding, hvilket også fremgår af nedenstående artikel.

artikel 20151126

Vi er mange, der forventer at Energiministeren står fast på sin udmelding og sit lovforslag, og hurtigst muligt får afklaret denne situation, således at borgerne omkring Jammerland Bugt ikke skal vente i mindst 4 år, før vi ved om vores dyrbare natur bliver ødelagt.

 

Udgivet i Uncategorized | En kommentar

Jammerland Bugt – Nye regler for kystnære havvindmøller

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt har i dag fremlagt nye regler for kystnære havvindmøller. Fremover skal kommunerne have mere indflydelse på opstillingen, således at projekterne sikres en bedre folkelig opbakning. Yderligere oplysninger findes her:

http://www.ens.dk/info/nyheder/nyhedsarkiv/lilleholt-nye-regler-kystnaere-vindmoeller-styrke-kommuners-indflydelse

Det fremgår også af forslaget, at det fremover er Energiministeren, der beslutter om et givet projekt skal opføres, og ikke som tidligere Energistyrelsen. Herudover er der nogle mindre ændringer til de gældende regler, herunder at også sommerhusejere får mulighed for at købe andele i de kommende kystnære projekter.

For såvidt angår Jammerland Bugt er de nye regler gode nyheder! Vi har således påpeget overfor ministeren, at både Kalundborg Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Akademiraadet, det lokale erhvervsliv og ikke mindst over 5.000 borgere er modstandere af åben dør projektet med gigantiske havvindmøller i Jammerland Bugt. Med ministerens udmelding, er der meget der tyder på, at han har lyttet til vores indvendinger.

Lovændringen forventes at gælde fra 2017. For projekter, der er igang men hvor investor ikke har fået etableringstilladelse, står der intet specifikt i lovforslaget.

 

 

Udgivet i Uncategorized | 2 kommentarer

Jammerland Bugt: Hvad sker der lige nu? – Opdateret med artikel fra NordvestNyt

Vi er mange, der er lidt frustrerede over den manglende aktivitet i øjeblikket.

Sagen er den, at vi afventer Energistyrelsens såkaldte “kvalitetssikring” af den VVM-redegørelse, som Orbicon/European Energy har fremsendt i en foreløbig udgave. Når Energistyrelsen er færdig med dette arbejde, skal VVM-redegørelsen i en stjernehøring, hvorefter redegørelsen sendes til offentlig høring.

Efter den offentlige høring skal Energistyrelsen så tage eventuelle indsigelser i betragtning, inden de (evt.) godkender den redegørelse, som de selv har kvalitetssikret.

Vi har i “Beskyt Jammerland Bugt” ingen viden om hvor lang tid der går med dette arbejde. I “Beskyt Jammerland Bugt” bruger vi derfor tiden på at foreberede vores indsigelser, og arbejder tæt med forskellige relevante eksperter.

NYT: Nedenstående artikel fra NordvestNyt beskriver udmærket den nuværende situation.

Artikel nov2015

 

Hvis der er nogen, der har lyst til at skrive en kommentar til en politiker, er der under Menu-punkt “Hjælp os!” en liste over relevante politikere.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

MF Jacob Jensen (V) støtter kampen mod havvindmøller i Jammerland Bugt

Som det fremgår af nedenstående artikel fra Nordvestnyt, støtter Venstres finansordfører Jacob Jensen kampen mod havvindmøller i Jammerland Bugt. Jacob udtaler at Folketinget bør have modet til at ændre en fejlagtig beslutning, også hvis det koster en eller anden form for kompensation.

Vi – og havmiljøet i Jammerland Bugt – takker for støtten og håber at Jacobs holdning breder sig til mange flere medlemmer i Folketinget.

Jacob Jensen MF

 

Udgivet i Uncategorized | En kommentar

Referat af generalforsamling i “Beskyt Jammerland Bugt” – 25. oktober 2015

Der blev afholdt generalforsamling i foreningen Beskyt Jammerland Bugt søndag den 25. oktober 2015 kl. 14.00 i Gørlev Hallens selskabslokaler.

Her følger referatet inkl. formandens beretning:

20151025 Referat fra generalforsamling

 

 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Danmarks Naturfredningsforening støtter Jammerland Bugt 100%

Kære alle

Der kom en meget positiv mail i dag, hvor Danmarks Naturfredningsforening (DN) melder ud at de er “… indiskutabelt imod alle de kystprojekter der kommer ind via åben-dør ordningen fx Jammerland Bugt…”

En nærmere uddybning af DN’s holdning findes på dette link:

JB_DN

Med den klare støtte fra Danmarks Naturfredningsforening (og fra Akademiraadet tidligere i september), står vi nu stærkere i kampen mod det groteske projekt.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

God artikel om havvindmøller i Jammerland Bugt

Professor Hans F. Burcharth fra Aalborg Universitet er blevet interviewet i NordvestNyt om havvindmøller i kystnære farvande.

De meget kloge betragtninger findes her :  Nordvest 23.09.2015

 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar