Nu foreligger en revideret VVM-rapport for det aktuelle projekt fra det rådgivende ingeniørfirma Orbicon. VVM betyder Vurdering af Virkninger for Miljøet.
Revisionen er et resultat af dialog mellem Energistyrelsen, Orbicon og måske European Energy A/S, på baggrund af den i juni 2015 indleverede VVM-rapport til Energistyrelsen. Den reviderede rapport vil formentlig være den, der snarligt udsendes til en lukket kreds af udvalgte myndigheder i en såkaldt ”stjernehøring”. Herefter foretages der måske flere ændringer inden den offentlige høring.
Foreningen har via aktindsigt fået adgang til et eksemplar af den reviderede rapport.
Det er glædeligt at kunne konstatere, at man har ændret den ganske besynderlige ”karaktergivning” for miljøpåvirkningerne, der var anvendt i første version. Nu anvendes karakteriseringen:
- Meget stor negativ indflydelse på miljøet
- Stor negativ indflydelse på miljøet
- Middel negativ indflydelse på miljøet
- Lav negativ indflydelse på miljøet
- Lav eller ingen indflydelse på miljøet
- Positiv indflydelse for miljøet.
En hurtig gennemlæsning af rapporten bekræfter, at det aktuelle projekt har altovervejende negativ indflydelse på miljøet. Nedenfor er summarisk gengivet hvad den reviderede rapport kommer frem til omkring de forhold man har undersøgt. De negative miljøfaktorer er langt i overtal i forhold til de positive. Der er her afbilledet mulige miljøeffekter for henholdsvis anlægs- og driftsfase.
Ovenstående er blot en sammentælling over hvad man i rapporten på nuværende tidspunkt kommer frem til, hvad angår projektets mulige indflydelse på miljøet. Rapporten vurderer for anlægs- og driftsfasen i alt ca. 80 – 130 forhold med mulig indflydelse. Rapporten skal også vurdere såkaldt kummulative forhold dvs. virkninger fra andre mulige anlæg i nærheden. Medtages disse kummulative effekter øges antallet af stærkt negative miljøpåvirkninger i forhold til ovenstående diagrammer.
Der hvor rapporten peger på stor eller meget stor negativ miljøeffekt alene af det aktuelle projekt er forhold der vedrører fugle og dyreliv, mennesker og landskabskvaliteter.
Hvad angår dyrelivet er flere fuglearter alvorligt truet af projektet og ditto for eksempelvis sæler og marsvin. Flere af disse arter er omfattet af international lovgivning og har derfor krav på særlig beskyttelse.
For mennesker i lokalområdet er der også meget negative påvirkninger og for så vidt angår det visuelle skrives der ordret: ”Den visuelle påvirkning vil være meget stor”.
Der er fortsat mange alvorlige fejl, ukorrektheder og misvisende forhold i VVM materialet. Det er bekymrende at disse tilsyneladende ikke er fanget i den kvalitetssikring det rådgivende ingeniørfirma selv har udført under den tidsmæssigt meget lange (> 500 dage) dialog med Energistyrelsen. Disse skal foreningen naturligvis nok påpege, når den får mulighed for kommentering senere i processen.
Foreningen Beskyt Jammerland Bugt håber at man inden den offentlige høring erkender, at sådanne havvindmøller bør placeres til havs og ikke langs kysterne. Ved at placere havvindmøller på havet, opnår man samme eller bedre klimaeffekt, samme antal arbejdspladser, markant mindre miljøpåvirkning og langt bedre folkelig opbakning til grøn omstilling.
Det aktuelle projekt er et voldsomt overgreb på naturen og dyrene i området samt de mennesker der opholder sig, bor og arbejder der.
Foreningen Beskyt Jammerland Bugt har opbakning til at friholde bugten for havvindmøller fra over 5.000 borgere, Kalundborg Kommune, Akademirådet og Danmarks Naturfredningsforening.
Det bekræfter at vi har ret i at dette projekt ikke bør have gang på vores bugt
Det lå ligesom i kortene, at finansloven kun kunne vedtages, såfremt regeringen opgav væsentlige mærkesager.
Nu har regeringen givet køb på opførelsen af kystnære vindmølleparker som kompensation på andre områder for at få vedtaget finansloven for 2017.
Det er meget ærgerligt og trist, at de politiske partier ikke kan se, at forudsætningen for energiforliget fra 2012 er ændret, på grund af de fremtidige omkostning, og ikke mindst den produktudvikling som med stor hast vil betyde nye måder, at tænke strøm på.
Tilskud til bygning af vindmøller er en forudsætning for at en rentabel drift kan lade sig gøre. Investorer vil ikke gå ind i vindmølleproduktion såfrem et tilskud bortfalder.
Investorer er fortrinsvis udenlandske investeringsselsskaber og kapitalfonde.
Staten giver betydelig støtte til udenlandske spekulanter som får tildelt store havområder uden afgift til staten. Staten forærer spekulanter store havområder som burde tilhøre den danske befolkning. Investeringsselskaber og kapitalfonde investerer ikke i grøn omstilling, men ser på afkast og profit, som burde tilfalde den danske befolkning.
Kapitalfonde og investeringsselskaber skal også stå for drift og vedligeholdelse.
Ingen kan have noget imod havvindmøller, men vindmøller skal stå langt ude på havet og ikke tæt på vore smukke kyster. Ingen kan være imod den grønne omstilling, men vi skal være imod måden den finder sted på.
” Hvis jeg får leverpostejmadder i kommunens børnehaver så får du dine vindmøller”
Det er ikke en seriøs tilgang til løsning af vindmølle-problematikken, som vil få enorm indflydelse på hvordan vi vil efterlade kystmiljøer til vore børn og børnebørn.
De kommende vindmøller bliver 150 meter til 200 meter høje, altså enormt store vindmøller. I fremtiden 250 meter høje. Storebæltsbroen er 256 meter høj.
De kommende kystnære vindmølleparker ved Vesterhavet, Versterhav Nord og Vesterhav Syd, har over 60 vindmøller i hver park, indenfor et begrænset område. Det er en katastrofe for kystmiljøet.
Ny teknologi vil indenfor kort tid gøre vindmøller mindre rentable, fordi udvikling af alternative løsninger er under stor hastighed i gang. Solenergi, varmepumper og batterier til opbevaring af strøm vil udvikles som små kraftværker til brug for privates strømforbrug.
En vindmølle er et firma, store vindmølleparker er store strømfabrikker. Hvad vil der ske såfremt et vindmøllefirma går konkurs? Vil staten give yderligere tilskud så dette ikke sker eller vil vindmøllerne stå tilbage som et spøgelseslandskab med rustne tårne og vinger der står stille. Hvem skal betale for at fjerne vindmøllerne?
Kommer vi nogensinde til at se lavere strømpriser på el-regningen?
Hvor mange kystnære vindmølleparker vil blive opført? Det er der ingen beslutning om, men ved Vesterhavet er der ingen tvivl, fordi flertallet af borgmestre og borgere i kommunerne ved vestkysten ser muligheder for og beskæftigelse i byggeperioden på 5-6 år. Derefter vil der blive 20 arbejdspladser til vedligeholdelsen. Skal vore kyster ødelægges for på sigt for at få 20 mand i arbejde?
Her i Jammerlandbugt må vi håbe på, at det er statens udbud af kystnære havmølleparker der vil blive opført, således at de private vindmølleprojekter endeligt bliver afvist. Statens udbud kan producere langt flere megawatt end der er aftalt i energiforliget.
Vi har påvist at der er mange faglige faktorer der taler imod vindmøllernes opførelse i vor smukke bugt, men især den store lokale modstand har uden tvivl gjort et stort indtryk på medlemmerne i Energiudvalget og i regeringen.
Vi skal fortsat med stor styrke fastholde vor modstand og bearbejde politikere og medier.
Med venlig hilsen
Flemming Hvidt
18 novenber 2016