Mens du skriver indsigelse, er her lidt inspiration…

Sidste nyt: For god ordens skyld skal det præciseres at Kalundborg Kommune fortsat siger klart NEJ TAK til gigantiske havvindmøller i Jammerland Bugt!

link til Kalundborgs indsigelse her:

Bestyrelsesmedlem i Beskyt Jammerland Bugt Pernille Øhrstrøm har skrevet følgende kommentar som svar på et indlæg som European Energy A/S har i lokalavisen SN. Link til indlægget nedenfor. Husk at deadline for indsigelser er på torsdag den 30. maj 2024.

Åbent svar til Andreas Karhula Lauridsen, chef for havvind hos European Energy A/S:

Jeg er 100% sikker på, at alle i Kalundborg inkl. kommunen selvfølgelig er for grøn omstilling!

Men de seneste 12 år har gjort os alle meget klogere på grøn omstilling, og hvis jeg skal starte der, så er jeg gået fra at være en tillidsfuld tilhænger af projektet til at være en desillusioneret borger, der bliver overset i debatten om at effektuere grøn omstilling på en ordentlig måde – og det er meget begrædeligt IKKE det, der er ved at ske med European Energy’s projekt i Jammerland Bugt. Når man finder ud af, hvad der egentlig foregår omkring etableringen, bliver man både forundret, forarget og vred over at det foregår i et land som Danmark!

Husk at den danske stat jo netop opgav at opføre havvindmøller i Jammerland Bugt, da man mente det ville blive en alt for stor en belastning af området. I, European Energy A/S, fandt et hul i loven – om åben dør – og gik i gang med et projekt, der med den nugældende lovgivning ikke ville kunne gennemføres. Derfor er det et projekt vi gør indsigelse i mod, for projektet skulle I med al sund fornuft og for Danmark’s skyld for længst have opgivet.

Jammerland bugt er en naturskøn bugt, der rummer særligt og konventionsmæssigt beskyttet dyreliv. Så hvis vi skal tale om klima og miljø, så burde European Energy rykke møllerne ud på havet, hvor HAVvindmølleparker hører til – og gennemføre en grøn omstilling UDEN at det samtidig er på bekostning af edderfuglene, sortænderne, marsvin og en i forvejen belastet havbund i bugten.

Det er en meget trist miljøkonsekvensrapport, og flere uvildige fageksperter (svenske miljømyndigheder, Miljøstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund m.fl) har været ude og påpege faglige mangler i den rapport European Energy selv har betalt for at få lavet.

Det passer ikke, Andreas Karhula Lauridsen, ”at de miljømæssige påvirkninger er yderst begrænsede”, og det er derfor borgerne og kommunen reagerer. Jeg vil formode, at de borgere der stadig måtte være tilhængere, kun er det fordi de ikke har fået tilstrækkelig information om de miljømæssige konsekvenser og ikke ved, at I kan gøre det her bedre, hvis I vil betale lidt mere for det.

  • Der er sket et markant fald i bestanden af marsvin og edderfugle, som ved seneste officielle tællinger, viser bekymrende tilbagegang. Dette betyder at beskyttelsen af disse arter netop nu er særlig vigtig.
  • Bugten har ikke længere ”God økologisk tilstand” som den (igen) skal opnå om få år iht Vandrammedirektivet.
  • Mange omkringliggende områder i bugten på både Sjælland og Fyn er udpeget som karakteristiske og/eller sårbare landskaber.
  • Røsnæs er senest (tilligemed) udpeget som National Naturkanon blandt andet grundet det karakteristiske landskab samt netop udsigten herfra – og det er så her European Energy planlægger at opstille et industrianlæg med hvad der bliver verdens højeste vindmøller – hver mølle over 7 gange Rundetårns højde og med et snurrende vingefang svarende til 2 fodboldbaner!!
  • I bugten er der foretaget en ganske omfattende ekstra klapning/dumpning af i alt 925.000 m3 havneslam. Mængden svarer i runde tal til, hvad der forventes fjernet i forbindelse med det gigantiske oprydningsarbejde efter Nordic Waste jordskredene. Dette har en markant negativ indflydelse på miljøtilstanden for bugten og påvirker forekomsten af blåmuslinger, som er føde for dykænderne og edderfuglene.
  • Flagermus i og omkring Jammerland Bugt er ikke tilstrækkeligt belyst i miljøkonsekvens-rapporten. Den nye opdaterede håndbog om Bilag IV arter fremhæver, ”at der forventes at ske flagermus-vindmølledrab på kystnære vindmøller”. I European Energy’s rapport er der blot observeret flagermus i visse perioder i kun ét år – og ikke i selve mølleområdet eller i dets allernærmeste omgivelser. Os der bor i området observerer flagermus meget ofte.
  • Det er et markant anderledes projekt i dag end i 2012, hvor I planlægger at opsætte, hvad der bliver verdens største havvindmøller i bugten
  • Kalundborg kommunes stillingtagen til projektet har været den samme siden de første gang hørte om planerne i 2012. Kalundborg kommune har aldrig ønsket etableringen gennemført.
  • Vi er IKKE afhængige af den russiske gas. Det danske Tyrafelt gasfelt er nu (primo 2024) færdigrenoveret og klar til forsyning igen. Gasproduktion er opstartet 22/3 2024. Det har en produktionskapacitet der langt overstiger det danske gasforbrug.

Så jeg synes, du misbruger det klimakort, du har fået i hånden som direktør for European Energy. Under dække af den grønne omstilling og for at opnå vores opsatte klimamål, er du og European Energy således i gang med at vælge de billigste og nemmeste løsninger, uden skelen til, om vi uopretteligt ødelægger vores danske natur og havmiljø for os selv og vores efterkommere.

Vindmølleindustrien omsatte for 128 mia. Kr. i 2020, og Knud Erik Andersen, CEO og grundlægger af European Energy A/S, har mere end fordoblet sin formue på bare to år, så han nu er nummer 17 på listen over Danmarks rigeste personer med langt mere end 1100 millioner på bankkontoen. Så både Knud Erik og European Energy A/S burde vel have råd til at opføre de store industrielle vindmølleanlæg bedre, mere skånsomt og ansvarsfuldt – ude på havet.

Lad os nu gøre det ORDENLIGT!! Det gælder ikke kun i Jammerland bugt. Det gælder i hele dét Danmark, vi har arvet fra vores forfædre, og som vi skal give videre til vores efterkommere. Vi har faktisk et ansvar.

For nylig satte Energistyrelsen Danmarkshistoriens største havvindprojekt i udbud med en kapacitet på 6 gigawatt, og med mulig udvidelse til mere end 10 gigawatt strøm til mere end 10 millioner husstande. JA TAK! Altså masser af grøn strøm, produceret langt ude på havet, svarende til over 40 gange Jammerland Bugt projektets størrelse!

Så…HVIS den grønne omstilling er for naturens og klimaets skyld og IKKE for økonomisk vinding, så må vel selv I, European Energy, være enige i, at Jammerland Bugt projektet selvfølgelig bør droppes?

Her er link til indlæg fra European Energy A/S:

https://www.sn.dk/danmark/debat-lyt-til-det-stiltiende-flertal

Beskyt Jammerland Bugt støttes af de svenske miljømyndigheder, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet, Kalundborg Kommune og flere end 5.000 bekymrede borgere.

Den grønne omstilling er nødvendig og havvindmøller er meget fornuftige, men de skal placeres på havet og absolut ikke i en naturskøn bugt, der rummer særligt og konventionsmæssigt beskyttet dyreliv.

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt støtter til fulde den grønne omstilling!

Husk at staten opgav at opføre havvindmøller i Jammerland Bugt, da man mente at det ville blive alt for stor en belastning af området. European Energy A/S fandt et hul i loven – om åben dør – og gik i gang med et projekt, der med den nugældende lovgivning ikke ville kunne gennemføres. European Energy A/S, har derfor ikke handlet i ”god tro” og projektet burde for længst være opgivet.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Indsigelser skal skrives nu!

Det er nu ved at være deadline for indsendelse af indsigelser mod det gigantiske havvindmølleprojekt i den naturskønne Jammerland Bugt. Nedenfor følger en kort vejledning.

Men først følgende punkter:

  • Du skal skrive en ny indsigelse – også hvis du skrev en indsigelse i 2019
  • Indsigelsen skal handle om det konkrete projekt og det konkrete høringsmateriale, som der findes et link til nedenfor
  • Du behøver ikke skrive, at projektet er fuldstændigt unødvendigt efter statens nye udbud af “rigtig” havvind for op til 10 Gigawatt. Dette faktum er ikke en del af høringsmaterialet
  • Få alle, der holder af naturen til at skrive en indsigelse – antallet af indsigelser er vigtigt! Så få fat i naboen, familie og venner og bed dem give udtryk for modstand mod dette unødvendige projekt

Her er et link til høringsmaterialet – klik på Jammerland Bugt:

https://ens.dk/ansvarsomraader/vindmoeller-paa-hav/havvindmoelleprojekter-i-pipeline

Den vigtigste del af høringsmaterialet er selve rapporten, om end den store mængde bilag også er vigtige. Her er et link til rapporten:

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Vindmoller_hav/jammerland_bugt_kystnaer_havmoellepark_-_miljoekonsekvensrapport.pdf

Der er mange emner, der kan nævnes i indsigelsen, f.eks. den visuelle påvirkning, ødelæggelse af følsom natur, herunder belastning for de totalfredede marsvin, store negative konsekvenser for havfugle specielt havdykænder, støjpåvirkning, ødelæggelse af en vidunderlig naturoplevelse for de mange mennesker, der bor og færdes langs Jammerland Bugt, at det nuværende projekt er helt forskelligt for det projekt, der blev forhåndsgodkendt i 2014 og meget meget mere.

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt skriver en meget grundig indsigelse, baseret på input fra mange eksperter indenfor både jura, miljø og dyreliv. Men som nævnt er det meget vigtigt at du skriver en indsigelse, den behøver ikke at være synderlig lang, det er bare vigtigt at Energistyrelsen kan mærke modstanden mod projektet.

Når du har skrevet indsigelsen, så skal den – senest den 30. maj – sendes på mail til open-door@ens.dk eller med almindelig post til: Energistyrelsen, Carsten Niebuhrsgade 43, 1577 København V.

DET ER MEGET VIGTIGT AT BÅDE BREVE OG MAILS HAR FØLGENDE TEKST: “Høringssvar til Jammerland Bugt Kystnær Havmøllepark – journal nr. 2019-5937”

Så skriv dette i “emne/subject” feltet i din mail eller uden på kuverten.

Husk at dette er sidste chance for at hjælpe naturen mod et gigantisk og helt unødvendigt overgreb!

Sådan bliver kysten ved Svallerup Strand:

Beskyt Jammerland Bugt støttes af de svenske miljømyndigheder, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet, Kalundborg Kommune og flere end 5.000 bekymrede borgere.

Den grønne omstilling er nødvendig og havvindmøller er meget fornuftige, men de skal placeres på havet og absolut ikke i en naturskøn bugt, der rummer særligt og konventionsmæssigt beskyttet dyreliv.

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt støtter til fulde den grønne omstilling!

Husk at staten opgav at opføre havvindmøller i Jammerland Bugt, da man mente at det ville blive alt for stor en belastning af området. European Energy A/S fandt et hul i loven – om åben dør – og gik i gang med et projekt, der med den nugældende lovgivning ikke ville kunne gennemføres. European Energy A/S, har derfor ikke handlet i ”god tro” og projektet burde for længst være opgivet.

Udgivet i Uncategorized | 7 kommentarer

Kalundborg Siger Nej Tak!

Torsdag den 25. april blev der afholdt et meget velbesøgt møde om havvindmølleparken i Jammerland Bugt. Bland de godt 400 fremmødte var modstanden mod projektet voldsom.

Referater fra mødet findes nedenfor, men først skal vi lige fremhæve dagens “nyhed”, nemlig at Kalundborg Kommune fortsat er kraftige modstandere af projektet og vil skrive en meget klar indsigelse mod projektet – hvor deadline jo er ultimo maj måned.

Læs seneste nyt om Kalundborg Kommune her: https://tv-kalundborg.dk/nyheder/kalundborg-kommune-siger-nej-tak-til-havvindmollepark/

Referat af borgemødet kan læses her:

https://tv-kalundborg.dk/nyheder/stadigvaek-stor-modstand-mod-vindmollepark/

og her:

https://www.sn.dk/danmark/mistroiske-moellemodstandere-er-fortsat-dybt-skeptiske-overfor-havvindmoelleprojekt/

Husk at alle, der holder af naturen, skal skrive en indsigelse mod projektet i Jammerland Bugt. Projektet er helt unødvendigt – specielt efter statens nye udbud af rigtig havvind på op til 10 Gigawatt – og det er et voldsomt overgreb på naturen.

Vi vil senere hjælpe med en vejledning i hvordan man skriver indsigelsen, men en nyhed fra Borgemødet er at indsigelser fra sidste høringsperiode IKKE længere bliver benyttet, så alle skal skrive nye indsigelser.

Her er link til Energistyrelses hjemmeside, hvor der står lidt om indsigelser. Klik på Jammerland Bugt:

https://ens.dk/ansvarsomraader/vindmoeller-paa-hav/havvindmoelleprojekter-i-pipeline

Beskyt Jammerland Bugt støttes af de svenske miljømyndigheder, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet, Kalundborg Kommune og flere end 5.000 bekymrede borgere.

Den grønne omstilling er nødvendig og havvindmøller er meget fornuftige, men de skal placeres på havet og absolut ikke i en naturskøn bugt, der rummer særligt og konventionsmæssigt beskyttet dyreliv.

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt støtter til fulde den grønne omstilling!

Husk at staten opgav at opføre havvindmøller i Jammerland Bugt, da man mente at det ville blive alt for stor en belastning af området. European Energy A/S fandt et hul i loven – om åben dør – og gik i gang med et projekt, der med den nugældende lovgivning ikke ville kunne gennemføres. European Energy A/S, har derfor ikke handlet i ”god tro” og projektet burde for længst være opgivet.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Åbent brev til Energistyrelsen

Ole Nyvold, der er formand for Beskyt Jammerland Bugt, har skrevet nedenstående åbne brev til Energistyrelsen.

Her er det åbne brev:

Torsdag den 25. april 2024 kl. 18.00 har Energistyrelsen indkaldt til borgermøde i Kalundborghallerne omkring projektet med etablering af en kystnær havvindmøllepark i Jammerland Bugt mellem Reersø og Asnæs og midt i det største rekreative område i Kalundborg Kommune.

På vegne af medlemmerne i Foreningen Beskyt Jammerland Bugt skal jeg indledningsvis udtrykke glæde over, at Miljøkonsekvensrapporten i dens endelige udformning er blevet afleveret af projektudvikleren til Energistyrelsen den 24. februar 2024. Det kan man da kalde en forsinkelse, der virkelig vil noget. Ifølge den af 17. juni 2014 udstedte forundersøgelsestilladelse “skal den endelige VVM-redegørelse (nu Miljøkonsekvensrapport) fremsendes til Energistyrelsen senest den 17. juni 2015”. Så nu har vi med næsten 9 års forsinkelse fået adgang til en forhåbentlig grundigt kvalitetssikret endelig miljøkonsekvensrapport. Et værk på ikke mindre end 1.622 tæt skrevne A-4 sider.

Fremfor, at vi i lokalområdet skal gennemgå og forholde os til alle disse sider, der beskriver tre forskellige scenarier, så har projektudvikleren – European Energy A/S – meget venligt valgt alene at søge etableringstilladelse til deres såkaldte foretrukne projekt. Det består af 16 styk 15 MW havvindmøller, hver med en højde på 256 meter over havet. De første 20 meter af hver vindmølle er frihøjden over havet. Det svarer godt og vel til højden på en 5-etagers beboelsesejendom fra jorden og op til taget. Herefter kommer vingerne, der tilsammen fra top til bund udgør 236 meter. Hver af møllernes samlede højde er lidt større end pylonerne på Storebælt, idet disse måler 254 meter. Og dem skal vi så have 16 af i bugten mellem Reersø og Asnæs. Afstanden til de nærmeste af de planlagte møller i bugten svarer til afstanden fra betalingsanlægget ved Storebælt og til den sidste af de to pyloner. Så har vi et relevant størrelsesforhold.

Når man læser forundersøgelsestilladelsen dateret den 17. juni 2014 og det foretrukne projekt med de 16 havvindmøller, synes den indre sammenhæng ganske at mangle.

I forundersøgelsestilladelsen anføres, at “projektet omfatter etablering af 40-80 møller á 3-7 MW med en totalhøjde på over 150 meter og med en samlet kapacitet på 120-240 MW.” I bagklogskabens klare lys kunne den nedre grænse på de 120 MW have været udeladt. Det har aldrig været på tale at opføre en mindre havvindmøllepark end det maksimale på 240 MW. Højden på en 7 MW havvindmølle er ifølge oplysninger i den første VVM-redegørelse på 199 meter, mens antallet af møller er reduceret fra 40 styk til 34 styk. Til sammenligning indeholder projektet, der nu søges etableringstilladelse til 16 styk møller med en totalhøjde hver på 256 meter. Myndighederne og andre interesseorganisationer har således i 2014 afgivet høringssvar baseret på en vindmøllepark med 40-80 møller med en maksimal højde på 199 meter. Høringssvarene fra 2014 har resulteret i den udstedte forundersøgelsestilladelse dateret den 17. juni 2014. For os almindelige mennesker svarer en forundersøgelsestilladelse til en byggetilladelse, hvor der f.eks. er søgt om at bygge i 20 meters højde. Nu vil bygherren så bygge i næsten 26 meters højde eller 28,6% højere svarende til at forøge antallet af etager med 2-3. I alle andre sammenhænge kræver det en fornyet byggeansøgning med efterfølgende nabohøring og myndighedshøring. Men det gælder tilsyneladende ikke dette havvindmølleprojekt. Reduktionen i antallet af møller er selvfølgelig positivt og vi ser frem til, at det endelig antal tilladte møller sættes til 0 (nul).

Jeg skal derfor opfordre Energistyrelsens repræsentanter på mødet den 25. april 2024 til at redegøre for, hvordan det tilsyneladende er lykkedes at indarbejde så markante ændringer i projektet uden, at dette har ført til en fornyelse af forundersøgelsestilladelsen, herunder en fornyet stjernehøring blandt såvel myndigheder som interesseorganisationer. 

Beskyt Jammerland Bugt støttes af de svenske miljømyndigheder, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet, Kalundborg Kommune og flere end 5.000 bekymrede borgere.

Den grønne omstilling er nødvendig og havvindmøller er meget fornuftige, men de skal placeres på havet og absolut ikke i en naturskøn bugt, der rummer særligt og konventionsmæssigt beskyttet dyreliv.

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt støtter til fulde den grønne omstilling!

Husk at staten opgav at opføre havvindmøller i Jammerland Bugt, da man mente at det ville blive alt for stor en belastning af området. European Energy A/S fandt et hul i loven – om åben dør – og gik i gang med et projekt, der med den nugældende lovgivning ikke ville kunne gennemføres. European Energy A/S, har derfor ikke handlet i ”god tro” og projektet burde for længst være opgivet.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Så er den afgørende offentlige høring startet!

Den afsluttende offentlige høring om havvindmølleprojektet i den naturskønne Jammerland Bugt, løber fra den 4. april til den 30. maj 2024.

Vi vil skrive meget mere om høringen her, men først og fremmest er her et link til det materiale, der fremlægges: Klik på Jammerland Bugt

https://ens.dk/ansvarsomraader/vindmoeller-paa-hav/havvindmoelleprojekter-i-pipeline

Allerede nu kan I overveje indsigelsen og huske at informere venner, naboer og alle der holder af naturen.

På denne side vil vi senere komme med hjælp til udformning af indsigelser og vil vi skrive om Foreningen Beskyt Jammerland Bugts holdning.

HUSK at dette er sidste chance for at stoppe det groteske og unødvendige overgreb på naturen!

Bemærk i øvrigt, at der indkaldes til Borgermøde i Kalundborg Hallerne torsdag den 25. april kl. 18.00, hvilket allerede er om 3 uger. Deltagerene vil være Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og bygherren (European Energy A/S og Totalenergies).

Beskyt Jammerland Bugt støttes af de svenske miljømyndigheder, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet, Kalundborg Kommune og flere end 5.000 bekymrede borgere.

Den grønne omstilling er nødvendig og havvindmøller er meget fornuftige, men de skal placeres på havet og absolut ikke i en naturskøn bugt, der rummer særligt og konventionsmæssigt beskyttet dyreliv.

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt støtter til fulde den grønne omstilling!

Husk at staten opgav at opføre havvindmøller i Jammerland Bugt, da man mente at det ville blive alt for stor en belastning af området. European Energy A/S fandt et hul i loven – om åben dør – og gik i gang med et projekt, der med den nugældende lovgivning ikke ville kunne gennemføres. European Energy A/S, har derfor ikke handlet i ”god tro” og projektet burde for længst være opgivet.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Offentlig høring er på trapperne, men der lægges tilsyneladende 3 projekter frem???

Energistyrelsen har på sin hjemmeside (www.ens.dk) meddelt, at styrelsen har godkendt hvad man kalder den endelige Miljøkonsekvens-Rapport for havvindmølleprojektet i Jammerland Bugt.

Dette betyder dog alene, at rapporten indeholder de forhold man har ønsket belyst, kan man se når man læser lidt længere.

Denne endelige Miljøkonsekvens-Rapport med tilhørende bilag skal så i en afsluttende 8 ugers offentlig høring.

At denne ekstra offentlige høring skal gennemføres – for alle sådanne projekter – er et resultat af en tidligere afgørelse i Energiklagenævnet, hvor en projektmager blev pålagt en ekstra høring for det helt konkrete projekt, der ansøgtes om (Havvindmøllepark Vesterhav Syd).

Projektet havde i første høring ikke været præcist nok beskrevet og/eller der havde være flere alternative udformninger!

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt har via aktindsigt fået adgang til det materiale, som man nu agter at sende i afsluttende høring for Jammerland Bugt.

Til stor overraskelse og i direkte modstrid med Energiklagenævnets tidligere afgørelse kan man her se, at der i det nyeste materiale optræder 3 projektmuligheder med både meget forskellige havvindmøller og meget forskellige opstillingsmønstre i Jammerland Bugt.

Dette er i direkte modstrid med Energiklagenævnets tidligere afgørelse!

Yderligere er det et helt uacceptabelt stort materiale at skulle forholde sig til i høringsperioden.

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt har naturligvis straks indklaget dette forhold til Energiklagenævnet.

Herunder kan ses et referat af omtalte afgørelse (dateret 9 juli 2021) fra Energiklagenævnet, Miljøkonsekvensrapporten bliver her kaldt VVM redegørelse:

Der er ingen tvivl om at en ny høring er på trapperne og den skal vi alle forberede os på, men det skal foregå på et korrekt grundlag.

Beskyt Jammerland Bugt støttes af de svenske miljømyndigheder, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet, Kalundborg Kommune og flere end 5.000 bekymrede borgere.

Den grønne omstilling er nødvendig og havvindmøller er meget fornuftige, men de skal placeres på havet og absolut ikke i en naturskøn bugt, der rummer særligt og konventionsmæssigt beskyttet dyreliv.

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt støtter til fulde den grønne omstilling!

Husk at staten opgav at opføre havvindmøller i Jammerland Bugt, da man mente at det ville blive alt for stor en belastning af området. European Energy A/S fandt et hul i loven – om åben dør – og gik i gang med et projekt, der med den nugældende lovgivning ikke ville kunne gennemføres. European Energy A/S, har derfor ikke handlet i ”god tro” og projektet burde for længst være opgivet.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Høring om Jammerland Bugt Havvindmølleprojekt på trapperne?

Som man har kunnet læse i diverse aviser samt fagtidsskrifter, har European Energy solgt 85% af sit ejerskab i Jammerland Bugt projektet til franske Total Energies!

Med dette salg beholder European Energy således symbolske 15 % af projektet. Og Total Energies er på smart vis kommet med ind under en udbudsform, der ellers af gode grunde endegyldigt er lukket.

Fremover vil det derfor sandsynligvis være Total Energies, der sidder ”for bordenden” i drøftelser omkring projektet… og ikke længere milliardæren Knud Erik Andersen.

Man må håbe, at Total har sat sig grundigt ind i materialet om projektet samt danske miljøregler mv…

Status for Jammerland Bugt er, at der i sensommeren har været en ”hemmelig” høring af myndigheder mv. Hemmelig, fordi den overhovedet ikke omtales på Energistyrelsens hjemmeside?

Det der så mangler (eller er i gang?) er en revision af Miljøkonsekvens-rapporten for projektet, baseret på de høringssvar der er indkommet under den hemmelige høring.

Hvis man (=Energistyrelsen) efter dette fortsat mener, at projektet kan have en miljøforsvarlig chance, så skal man både gennemføre en såkaldt Espoo-høring af nabolande samt en offentlig høring.

Den ekstra offentlige høring er et resultatet af en tidligere ”mudret” høring omkring projektet havvindmølle projektet Vesterhav Syd. Her var projektet for upræcist beskrevet i første udsendelse og det blev derfor for fremtidige projekter besluttet, at der afslutningsvis skulle udsendes materiale for det helt konkrete projekt bygherre ansøgte om.

Så det der i givet fald skal fremlægges i en ny høring for Jammerland Bugt, er et helt konkret projekt, velbeskrevet og med miljøanalyser alene knyttet til præcist det fremlagte projekt.

Det vil være helt urimeligt og helt ude at trit med hørings-beslutningerne, der fulgte Vesterhav Syd, at fremlægge flere alternativer med tilhørende baggrundsrapporter og beregninger som borgere og organisationer skal forholde sig til.

I Beskyt Jammerland Bugt forventer vi at en ny offentlig høring er lige på trapperne, så vi beder alle vores følgere om at holde sig klar, det er nu det store slag skal slås!

Beskyt Jammerland Bugt støttes af de svenske miljømyndigheder, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet, Kalundborg Kommune og flere end 5.000 bekymrede borgere.

Den grønne omstilling er nødvendig og havvindmøller er meget fornuftige, men de skal placeres på havet og absolut ikke i en naturskøn bugt, der rummer særligt og konventionsmæssigt beskyttet dyreliv.

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt støtter til fulde den grønne omstilling!

Husk at staten opgav at opføre havvindmøller i Jammerland Bugt, da man mente at det ville blive alt for stor en belastning af området. European Energy A/S fandt et hul i loven – om åben dør – og gik i gang med et projekt, der med den nugældende lovgivning ikke ville kunne gennemføres. European Energy A/S, har derfor ikke handlet i ”god tro” og projektet burde for længst være opgivet.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Vupti…fra 8 til måske 6 km fra kysten…!

På Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk ligger en række dokumenter omkring Jammerland Bugt Havvindmølleprojekt. Man finder dem nu under ”Projekter i pipeline” og ikke som tidligere – absolut misvisende og forkert – under ”Etablerede projekter”.  Så langt så godt.

Der ligger dog fortsat ikke svar på de konkrete indvendinger fra forrige store offentlige høring f.eks. vedr.  indsigelser omkring processuelle forhold. Om disse er behandlet eller om det store arbejde, der er udført i forbindelse med indsigelserne, er spildt vides fortsat ikke?

De to seneste dokumenter for Jammerland Bugt Havvindmølleprojekt på Energistyrelsens hjemmeside er to såkaldte afgrænsningsnotater. Det ene er dateret marts 2022 og det andet juli 2022.

Disse dokumenter opridser de forventede rammebetingelser omkring det helt konkrete projektforslag projektmager (European Energy A/S) nu skal fremlægge.

I afgrænsningsnotatet fra marts 2022 skriver Energistyrelsen i kapitel 5, at havvindmølleparken skal ligge 8 km fra kysten. I notatet fra juli 2022 er dette imidlertid ændret så der nu står 6-8 km fra kysten!

Vupti, så blev der pludselig mulighed for at få kæmpemøllerne meget tættere på kysten!

Der har været rettet henvendelse til Energistyrelsen, for at høre hvilke faglige kriterier der ligger til grund for denne markante ændring samt hvem der har været inddraget i dette.

Svaret er – hold godt fast – at de eneste der har været involveret i denne væsentlige ændring af projektets udformning, er Energistyrelsen samt European Energy A/S!

Så European Energy A/S – ejet af milliardæren Knud Erik Andersen – har fået Energistyrelsens godkendelse til at flytte projektet 2 km tættere på land, til stor ulempe for de tusindvis af borgere, der benytter Jammerland Bugt til rekreative formål m.m.

Hvad er den faglige begrundelse for denne beslutning?

Vi kan godt regne ud, at jo tættere på land projektet opstilles, jo bedre for European Energy A/S, men hvorfor går Energistyrelsen med til at ændre deres første beslutning?

Er vi vidne til en ren skueproces, er dette en sag for ombudsmanden eller for en vågen journalist?

Beskyt Jammerland Bugt støttes af de svenske miljømyndigheder, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet, Kalundborg Kommune og flere end 5.000 bekymrede borgere.

Den grønne omstilling er nødvendig og havvindmøller er meget fornuftige, men de skal placeres på havet og absolut ikke i en naturskøn bugt, der rummer særligt og konventionsmæssigt beskyttet dyreliv.

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt støtter til fulde den grønne omstilling!

Husk at staten opgav at opføre havvindmøller i Jammerland Bugt, da man mente at det ville blive alt for stor en belastning af området. European Energy A/S fandt et hul i loven – om åben dør – og gik i gang med et projekt, der med den nugældende lovgivning ikke ville kunne gennemføres. European Energy A/S, har derfor ikke handlet i ”god tro” og projektet burde for længst være opgivet.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Åben-Dør-ordningen er naturligvis umulig at tilpasse EU’s krav og den lægges nu (næsten…) død

I mange aviser har man onsdag kunnet læse, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet nu endegyldigt lukker ”Åben Dør” ordningen. Avisartiklerne samt ditto i fagtidsskrifter for energibranchen baserer sig på en pressemeddelelse udsendt af ministeriet onsdag aften.

Ministeren citeres for at udtale, at det har vist sig umuligt at få ordningen til at flugte med EU’s krav, uagtet at store anstrengelser siges at være gjort fra ministeriets side. Det hedder i pressemeddelelsen, at man har ”tryktestet alle muligheder for at justere modellen”.

Set fra sidelinjen er det ikke mærkeligt at modellen møder kritik. Den baserer sig på et ”først til mølle” princip, hvor en projektmager alene ved at være først kan sikre sig retten til et senere projekt på et givent område!

Dette sikrer på ingen måde at den mest kvalificerede og for samfundet mest optimale løsning kommer i spil. Dette er uhørt for så store projekter – med så lang levetid og så væsentlig betydning for energi-infrastrukturen. Det betyder også, at man fra samfundets side ikke forlods har opstillet anlægsspecifikke krav, der sikrer natur- og landskabshensyn samt biodiversitet mv.

Og man forærer vederlagsfrit anvendelse af vores fælles havareal bort til en tilfældig privat operatør uden at modtage betaling for dette. I vores tilfælde European Energy A/S, ejet af milliardæren Knud Erik Andersen.

En helt uhørt ”udbudsstrategi”, der ikke ligner vanlige udbud i dansk eller internationalt regi. Faktisk har der jo ikke været et udbud…

Naturligvis har man måtte stoppe en sådan ”Wild-West”-ordning.

Det der så er besynderligt er, at en række ældre ikke igangsatte Åben-Dør projekter ikke stoppes. Argumentet for disse mindre anlæg er tilsyneladende, at disse skulle være gennemført under andre markedsforhold…?

Dette lyder helt skørt, de fundamentale og usædvanlige forhold omkring udbudsformen, der tidligere er nævnt, er jo helt de samme for de ældre projekter!

Som pressemeddelelsen afslutningsvis siger er nye store statslige og regulære udbud på vej på i alt 9000 MW (= 9 GW) havvindmøller. Projekterne vil, som pressemeddelelsen også siger, have mere fokus på miljø og bæredygtighed. Og danskerne, i form af staten, vil være en del af ejerkredsen.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets pressemeddelelse kan ses her:

https://kefm.dk/aktuelt/nyheder/2023/dec/aaben-doer-ordning-lukkes

Vi benytter lejligheden til at ønske vores læsere en glædelig jul og et godt nytår. Et nytår hvor det store slag for naturen i Jammerland Bugt skal slås!!!

Beskyt Jammerland Bugt støttes af de svenske miljømyndigheder, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet, Kalundborg Kommune og flere end 5.000 bekymrede borgere.

Den grønne omstilling er nødvendig og havvindmøller er meget fornuftige, men de skal placeres på havet og absolut ikke i en naturskøn bugt, der rummer særligt og konventionsmæssigt beskyttet dyreliv.

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt støtter til fulde den grønne omstilling!

Husk at staten opgav at opføre havvindmøller i Jammerland Bugt, da man mente at det ville blive alt for stor en belastning af området. European Energy A/S fandt et hul i loven – om åben dør – og gik i gang med et projekt, der med den nugældende lovgivning ikke ville kunne gennemføres. European Energy A/S, har derfor ikke handlet i ”god tro” og projektet burde for længst være opgivet.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Stor aktivitet hos Energistyrelsen… men intet herom på styrelsens hjemmesidepunkt for Jammerland Bugt? – holdes ting hemmeligt for offentligheden?

Her i det tidlige efterår er der tilsyneladende gennemført en såkaldt Stjernehøring omkring Jammerland Bugt Havvindmølle-projektet blandt diverse offentlige myndigheder samt berørte kommuner!

Energistyrelsen oplyser intet om denne væsentlige høring under punktet Jammerland Bugt på deres hjemmeside. Det er meget besynderligt, at man ikke finder det rimeligt at oplyse om denne aktivitet eller blot ønsker at vise hvad disse myndigheder har indsendt af indsigelser/høringssvar, se Link sidst i dette indlæg.

Efter ovenstående stjernehøring udestår yderligere to høringer:

  1. Der skal gennemføres en høring af nabolande mht. til projektets grænseoverskridende påvirkninger – en såkaldt Espoo høring. Der står på Energistyrelsens hjemmeside ikke noget om, hvornår denne gennemføres. For denne høring forventer vi, at den gennemføres anstændigt og mere sobert end forrige gang, hvor projektet ikke var ordentligt beskrevet, hvor udsendelsen skete i ferietid og hvor man fra dansk side agtede at skrive at et af nabolandene ingen kommentarer havde… uagtet at pågældende land netop udbad sig lidt ekstra dage, idet de havde kommentarer, og høringen i ferieperioden havde skabt problemer…
  2. Efterfølgende skal der gennemføres endnu en stor offentlig høring som omhandler præcis det konkrete projekt som projektmager European Energy A/S ansøger om tilladelse til at bygge. Denne ekstra offentlige høring skyldes et ”mudret” høringsforløb omkring projektet Vesterhav Syd nogle år tilbage. Efter det forløb besluttede myndighederne – fornuftigvis – at man afslutningsvis skal have en høring hvor det helt præcise projekt, man overvejer at opføre er detaljeret beskrevet. Ej heller denne offentlige høring for Jammerland Bugt er tidsmæssigt angivet på Energistyrelsens hjemmeside. Men man har i avisartikler kunnet se, at Energistyrelsen forventer at denne finder sted i 2024… Igen holdes offentligheden ikke oplyst!

I den kommende offentlige høring forventer vi som nævnt naturligvis at alene det helt konkrete projekt præsenteres.

Og ifald man ønsker kvalificeret input hertil, skal beregningsforudsætninger naturligvis være medtaget. Ellers kan de fremlagte resultater jo ikke kontrolleres og høringen får dermed ikke den fornødne kvalitet.

Lad os i øvrigt igen lige minde om at en række indsigelser fra foreningen Beskyt Jammerland Bugt fra forrige offentlige høringsrunde fortsat ikke ses behandlet? Dette kan passende gøres inden en ny høring… for det er vel ikke proforma-høringer der gennemføres?

Link:

Energistyrelsens info- og statuspunkt for Projektet Jammerland Bugt kan findes under dette menupunkt:

https://ens.dk/ansvarsomraader/vindmoeller-paa-hav/havvindmoelleprojekter-i-pipeline

Beskyt Jammerland Bugt støttes af de svenske miljømyndigheder, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet, Kalundborg Kommune og flere end 5.000 bekymrede borgere.

Den grønne omstilling er nødvendig og havvindmøller er meget fornuftige, men de skal placeres på havet og absolut ikke i en naturskøn bugt, der rummer særligt og konventionsmæssigt beskyttet dyreliv.

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt støtter til fulde den grønne omstilling!

Husk at staten opgav at opføre havvindmøller i Jammerland Bugt, da man mente at det ville blive alt for stor en belastning af området. European Energy A/S fandt et hul i loven – om åben dør – og gik i gang med et projekt, der med den nugældende lovgivning ikke ville kunne gennemføres. European Energy A/S, har derfor ikke handlet i ”god tro” og projektet burde for længst være opgivet.

Udgivet i Uncategorized | 1 kommentar