Godt Nytår og husk at støtte naturen i Jammerland Bugt

Som vi tidligere har omtalt, mener Energistyrelsen ikke at de hundredevis af indsigelser, der fremkom under VVM-høringen skal tillægges stor værdi. Kun spørgsmålet om påvirkning af fugle (havdykænder) kræver yderligere undersøgelse.

Dette kan læses på side 2 her: https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Vindenergi/hoeringsnotat_-_borgere_og_foreninger.pdfger.pdf

Nordvestnyt har den 16. december skrevet en kort opdatering om sagen, den kan læses her:

Alt i alt er det meget bekymrende, hvordan hensynet til naturen, gældende miljøregler og lovgivning samt påpegede miljørisici tilsidesættes. Og dette udelukkende for at et privatejet energiselskab skal tjene flest mulige penge.

Der er ingen rationelle grunde til at netop havvindmøller ikke flyttes ud på havet – hvor de hører hjemme – fremfor i en bugt med væsentlig biodiversitet, væsentlige rekreative værdier og stor lokal betydning, også erhvervsmæssigt.

Som det fremgår af artiklen kommer der endnu en borgerhøring, når alle detaljer for projektet er klar, inklusiv nye støjberegninger (spændende om disse nu, efter mange indsigelser, skal være retvisende), beskrivelse af fundamenter m.m. Foreningen Beskyt Jammerland Bugt er dog nervøse for om denne høring er reel eller om der er tale om (endnu…) en skinproces.

Foreningen Beskyt Jammerland Bugt er af miljømæssige årsager og med udgangspunkt i gældende lovgivning herom, modstandere af havvindmøller i Jammerland Bugt.

Vi støttes af de svenske miljømyndigheder, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Akademirådet og mere end 5.000 bekymrede borgere.

Den grønne omstilling er nødvendig og havvindmøller er meget fornuftige, men de skal placeres på havet og ikke i en naturskøn bugt.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.